Den korteste vej til foråret går gennem ..

…  februar.

Februar som vi hilser velkommen i dag, og som er så dejligt kort at marts venter lige om hjørnet. Vi ved alle efterhånden, at de vise ord til indre ro og hverdagsglæde hedder noget i retning af  “lev i nuet”, men jeg giver hermed officielt lov til at vi alle gerne må skue ivrigt fremad, og gå med hurtige skridt henover februar. Det er stadig en måned der giver os lov til at hygge og samle kræfter til at startskuddet for endnu en kulørt sæson i haven går i gang, men februars skæbne er og bliver at være et springbræt til foråret.

Foråret som er lig med blomster. Og farver. I mit hoved er jeg allerede i gang, for indtil det ægte forår viser sig kan jeg da heldigvis selv gøre noget ved den sidste del af en brun og grå vinter. Nemlig.

Udenfor i haven er nyt liv så småt ved at vise sig, og det er næsten det bedste ved hele havelivet. Det at man kan se endnu en sæson stå på spring allerede i slutningen af januar.

At have en have er en gave.