23 marts 2015

Blå og hvid hæklet lykke

 

 

 

 

Jeg har altid elsket blå og hvid. Både i beklædning og i boligen. Har elsket det på tværs af årtiernes ellers skiftende trends og mode. Det er noget med den følelse det giver mig indeni. De to farver er både noget med sommerhus, vind, hav og himmel, men også noget med lyse sommeraftener og mine forældres kolonihavehus. Man finder det blå og hvide i den engelske boligstil, og den svenske. Amerika har den også. Og Holland. Det er med andre ord farver som virkelig fænger de fleste. Man tænker på Badehuse/hoteller og New Englands typiske maritime indretninger, drivtømmer, fiskerbåde, strandsten og varme sommerdage. Det er farver fyldt med drømme og luft synes jeg.

 

Alt i alt er jeg bare vil med hvid og blå som kombi, og ja.. jeg har et problem ved det af, at jeg jo også er voldsomt tiltrukket af de klare blomsterfarver, som gør en glad. Jeg ville ønske jeg boede i et strandhus, og så skulle der være plads til både kølige farver, og et rum fyldt med sjov og kulør. Sådan!

 

Pinterest/Potterybarn

 

Pinterest/Found on thistlewoodfarms.com

 

*********************************************

 

I blogland findes der en yderst dygtig kreativ hækler, som blandt mange andre skønne sager har hæklet lige netop i blå og hvid, og lige netop noget som jeg virkelig har forelsket mig i.

 

IMG_4128

Jeg stødte faktisk først på hendes ting via IG, og jeg må sige at viskestykkerne ovenfor bare er SÅ fine. Så fine, at jeg er nødt til at finde ud af teknikken, så jeg kan lave mine egne af slagsen.

IMG_4129IMG_4131

 

Gitte hedder hun og I finder både de blå / hvide, og mange andre hæklerier lige her:

http://gitteblinkilde.blogspot.dk/

 

Dog må jeg lige sige, at netop viskestykkerne ikke er lagt ud endnu. Om de kommer ved jeg ikke, men samme mønster har hun også brugt som grydelapper:

Jeg er vild med hvid/blå. Både i striber, tern og prikker, og prøv lige at se de prikkede her. Er de ikke bare lige til at dø over?  Igen.. jeg MÅ bare lære hvordan man hækler med flere farver.

Foruden de blå hvide ting, hækler Gitte også mange andre skønne sager til sit hjem. Der er lidt for enhver smag det lover jeg, og nu hvor det snart er påsketid så se lige med her:

Og nej, de sidste to billeder er ikke hæklede sager, men ærligt talt så nuttede og herlige at jeg bare ville ønske, jeg var ligeså kreativ og hittepåsom indendøre som Gitte.

 

Jeg har spurgt pænt om lov til at gengive hendes billeder, fordi jeg bare synes at også I, som læser med her, skulle tage et kig over i en verden fuld af lys og kreativitet. Og ideer. Og når det kommer til mine egne anstrengelser udi viskestykker med tern, så har jeg vist et stykke vej endnu.

IMG_4153

Det er snoet, vind og skævt, og tråden som jeg tænkte skulle hækles med er totalt synlig. Jeg må øve og se om jeg kan finde melodien. Også selvom jeg har Holger til at hjælpe mig..

 

IMG_4135IMG_4137IMG_4138IMG_4140IMG_4141IMG_4145IMG_4146

12 kommentarer:

  1. Kære Henriette,
    Skønne billeder:-)
    Kender du denne video http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php?id=148 jeg synes den viser hækling med flere farver ret godt:-)

    Held og lykke med projektet.
    Kh Ann

    SvarSlet
    Svar
    1. Godmorgen Ann og tak for linket, jeg har kigget på det er det hjalp mig lidt videre :-) Super

      Slet
  2. Som jeg husker det, er det også noget med at tage tråden med. Du fanger det nok :-) Om ikke andet så er Holger, da en stor hjælp til at fange tråden. :-D

    SvarSlet
  3. Ups! Jeg glemmer altid at skrive hvem jeg er. 12:29 = kh Mayer

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Jeg er nået lidt videre, og har også set lyset med de lige kanter, DOG.. jeg bøvler stadig med det. Øvelse gør jo mester, også uden Holgers hjælp haha.

      Slet
  4. Kære Henriette. Sikken dejligt fortællende du skriver <3
    Tak for din fine ros <3
    Knus Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Gitte og selv tak da :-) Dejligt at du synes om det

      Knus og god dag
      Henriette

      Slet
  5. De er da så lækre, de grydelapper! :-)
    Og jeg er sikker på, at du nok skal få knækket koden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja er de ikke. Jeg er nået et skridt nærmere, så øvelse gør forhåbentlig mester :-)

      Slet
  6. Find maling på tilbud og vælg sovevrl. el. køkken lav et blåt/hvidtrum (lidt som du vist havde delt stuerne op på et tidspunkt) el. mal skuret i glade farver, måske køb via dba.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lidt i den retning jeg også tænker. Det kommer sikkert hen ad vejen :-) Indtil dag er det skønt at drømme

      Slet
  7. https://www.youtube.com/results?search_query=tapestry+crochet+technique
    kig her
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet