Lige om lidt sker det

 

 

 

 

I næste uge når vi marts måned, og åh hvilken glæde det er. Fra november går jeg bare og venter på netop at ramme marts, for SÅ ved jeg at det for alvor begynder at lysne. På alle måder. Allerede nu er der jo mærkbart mere dagslys, men fra marts kommer der ofte også flere gode udedage, og jeg kan næsten ikke vente. Ikke at der har været sparet på dem allerede, for faktisk har jeg jo været ude en del siden jeg flyttede, og i dag hvor vejrprofeterne spåede en mindre snestorm, vågnede jeg til sol. Der var lige en halv time i morges, hvor en snebyge kom forbi, men så snart solen fik fat var sneen borte igen, og jeg har hermed indviet terassen for første gang. Sådan seriøst I ved med hækletøj, kaffe, tæpper der var for varme, og så et par timer med haveoprydning.

Minikat og maxikat nød livet i harmoni for en stund i solen. Egentlig må de slet ikke ligge lige der for nedenunder er der jo planter, men jeg nænnede ikke at flytte de kære små pus. Kunne jo også bare lade være med at have sådan en dejlig plet med halm og tæpper til at friste over evne. Harmonien holdt kort, for ikke så snart havde jeg vendt ryggen til før en vild jagt gik gennem haven og videre ind i stuen!  Da jeg senere kom ind føg det med pels på gulvet i entreen..  De tager sig nogle ture for tiden, og jeg tænker at det må være foråret der går dem i blodet. Det går så heftigt for sig, at jeg nogle gange lige må træde til med et forbud, for ellers begynder blodet at springe. Ti minutter senere er der igen idyl, og de slikker hinandens ører. Fandme nogle sjove fætre de to.

 

 

Dagens opgave kom spontant da jeg sad der i min stol i solen. En ide tog form, så jeg skiftede tøj og gik igang. Nu er en række fliser fjernet for de skal bruges andetsteds, og så er der kommet klematis og kaprifolie i jorden ved stolperne. Bedet langs huset har også fået nogle af mine kantplanter sat ned. Stille og roligt bliver haven til min, og det er især ved hjælp af alle de flyttede planter, at jeg virkelig føler at det er MIN have. Trods kun tre måneder på adressen, er der nu genkendelighed rundt omkring og det er afgørende for mig. At jeg kan føle mig hjemme. Og det gør jeg. Mere og mere.

 

 

I morgen kommer Helle lige et smut forbi her. Min bil skal have starthjælp for 3. gang i denne uge, og NU synes jeg det er så pinligt, at jeg nægter at spørge samme steds igen. Jeg bøjer mig og køber et nyt batteri, hvilket egentlig også er i orden, for det nuværende har holdt i næsten syv år, dog kan jeg jo ikke køre ind og hente et før bilen er startet, så jeg spurgte Helle om hun muuuligvis skulle ind om Rødby i morgen, og heldigt for mig gad hun godt kigge forbi. Vejret bliver vistnok heller ikke til andet end indendørsaktiviteter, så når batteriet er hentet kan det være jeg fortsætter med haveforklædet.

 

Alle delene er vasket og i dag fik jeg klippet lidt i dem. Eller.. dvs jeg forsøgte at begynde på det kreative, men Holder fedtemus måtte absolut have snuden med helt ned i frynserne, og dermed var den plan udskudt. Måske til i morgen.

Han er sgu så nuttet synes jeg.