Dit og dat herfra

Vi har haft besøg i går af flere arter..

Rasmus besøg blev jo ikke til noget, men mine forældre kom forbi alligevel. Min fars bærbare var blevet fikset af kæresten, der fandt lidt fejl hist og her og nu er den så igen brugbar og lige til at tage på skødet.

Mine forældre har i over 30 år haft en kolonihave og den er i årenes løb blevet til en rigtig perle. 400 kvm har de at lege på, og så er der jo også det lille men temmeligt faldefærdige hus på grunden. Jeg nyder godt af deres grønne fingre. Se bare her:

Der var en stor mængde helt nye rarbarber, et stort bundt citrontimian og så min favorit løvstikke. Det har jeg altid været helt vild med, jeg elsker den kraftige duft af selleri og det smager godt i mange retter. Nu skal urter og frugt så bare lige hakkes, snittes og smides i fryseren, så har jeg til mange mange ganges tilskud til maden og desserten.

I aftes, faktisk lige inden Rasmus ringede, ville jeg skrælle lidt kartofler til ungerne. Jeg selv skulle have en dejlig salat, men de vil jo bare ikke være med på den galej, så jeg hev kassen ud, og der sad så vores anden gæst...

Den er godtnok svær at se på billedet, men IKKE noget med nogen nærbilleder her fra mig. ADRRR Jeg kaldte diskret på min store stærke mand, og han fik den verfet ud af vinduet i en ruf. Hvad pokker tror den lige den har gang i??? Inde i mit spisekammer?? Fy for s...
Desværre kan man ikke lige riste den, med den ellers udemærkede gule ketcher, jeg før har rost til skyerne, for den kan jo ikke lige bøjes i den vinkel kassen har. ÆV

Min mor medbragte også en ordenlig buket af disse her:


Smukke er de jo, men desværre holder de aldrig særligt længe indendøre. Jeg skynder mig at nyde dem , mens de endnu står så fint og foldet her på mit lille bord.


På min altan er alting jo virkelig i fuldt firspring. Mor siger det er fordi beliggenheden er som et lille drivhus, der er jo sol i timevis hver dag. Når solen altså skinner :-)
Hun var ved at gå bagover da hun så mine dahlia. De er vokset helt enormt og jeg er lidt spændt på om det bliver mig eller overboen der i sidste ende kan nyde blomsterne når/hvis de kommer. Min lille, længe efterlyste, men til sidste fundne i en ydmyg blomsterbutik - duftgeranie er til gengæld gået helt i chok over alt den varme og sol. Den er simpelthen blevet solskoldet og jeg har måttet flytte den ned under bordet i skyggen. Nu håber jeg den får nye og pæne blade på igen.


Skjolder her og der og allevegne..


Tilsidst en status over mit allerede elskede tæppe:


Det går lystigt derudaf, men jeg må indrømme at kunsten at få farverne til at fungere er svær. Nu er dette jo mit første, men jeg må indrømme at jeg allerede er i gang med nummer to inde i hovedet. Anden gang vil jeg gå mere systematisk til værks, men som de fleste herinde vil vide, så er det jo også den måde jeg arbejder bedst på HIHI

Det der med at tage en tilfældig farve og så bare køre derudaf, syntes jeg slet ikke om, men nu fortsætter jeg simpelthen for at bruge dette tæppe som en prøve. Der er lidt fejl hist og her, men dem er jeg blevet RET SÅ ferm til at kamouflere. Jeg er dødtræt af at skulle gå tilbage hvergang. Og ingen i denne familie kan se forskel. KUN jeg selv, og jeg lader som ingenting.
Lapper rosen fra børn og øvrige familie i mig. De syntes jeg er sååååå dygtig og det er jeg da bare også. Faneme ja. Jeg har lært mig selv at hækle, med god og effektiv hjælp fra flere andre bloggere og det er da en bedrift i sig selv. Hækle instruktioner er UMULIGE for ikke at sige håbløse og nærmest russiske at få rede på, men ikke desto mindre kan det lade sig gøre.

Jeg har talt med skolen og de har sagt gang i lidt med skolens familievejl og så venter jeg bare og ser hvad der så sker. Har også mailet lidt flere detaljer til hans klasselærer. Hun har svaret tilbage at der nu bliver taget hånd om det, og at hun har talt med Rasmus her til morgen. Han bliver ikke ladt i stikken og alene.

Det vokser herhjemme

De sidste dage har været temmelig sindsoprivende, men rundt omkring mig er verden jo gået til helt almindelige gang. Den stopper ikke med at dreje fordi vi mennesker oplever store op ell nedture. Her på adressen er det vokset helt utroligt. Mine planter på altanen trivedes helt fortrinneligt, men den ER også meget solrig. Faktisk så solrig at vi ikke kan være der i eftermiddags timerne. Vi må simpelthen have skaffet os en mindre parasol, for ellers tror jeg det hele brænder af, i tilfælde af en varm sommer.

Specielt jordbærrene er skudt i vejret og der er masser af blomster på vej. De og bærrene er nu nok kun til pynt og for sjov, for med den trafik der trods alt er lige her ude foran, så smager de muligvis mere af benzin end af bær. Hmmm



Mit hækletøj har også været en god måde at få hænderne under kontrol, de har rystet grundigt de seneste dage. Eller... kontrol er så meget sagt, for jeg har måttet trevle op et par gange fordi jeg har lavet noget underligt noget. Har slet ikke haft tankerne med og der var pludselig flere stgm på end der skulle være, så også tæppet er vokset lidt.

Nu er det rettet og jeg syntes det er ved at tage form. Farverne er samlet i en mindre kurv, for jeg har haft lidt svært ved at beslutte hvilke jeg ville bruge. Jeg har fået garn fra to forskellige firmaer, de havde hver for sig helt forskellige nuancer. Det eneste jeg ikke lige kunne finde var lidt jordfarver. Det ville jeg gerne have haft med i, men måske til efteråret det kommer igen.



I dag er også dagen hvor vi skal til et samlet møde på Bispebjerg Hospital. Det er alle de mennesker der er i mindste datterens liv. Læger, skole, kommunalservice, familie osv. Alle skal vi have en orientering om, hvilke konsekvenser der er med en asperger diagnose i familien.Jeg må indrømme at jeg lige netop i dag, IKKE lige har den store energi til at deltage, men det er vigtigt og sådan er det bare.


Jeg er spændt på hvad de professionelle har at sige.

Tom Tom

Du godeste jeg er træt i dag. Nu kan jeg mærke de sidste dages sene nætter og tidlige morgener. Jeg har jo haft masser af energi og har ræset derudaf. Desværre er det min svaghed, at jeg ikke forstår at rationere med kræfterne. Jeg glemmer på sådanne dage, at jeg alligevel skal huske at pause, huske at tage en lur, for ellers skal prisen betales i form at total udmattelse i dagene der så kommer.

Det er utroligt at jeg ikke er blevet klogere, og jeg gør det gang ,på gang, på gang. Jeg har det jo fint ik...

Så idag må jeg bare tage den med ro, ikke bruge kræfter på andet end hvile og måske dovne lidt. Det betyder Henriette på sofaen. MEN jeg kan jo godt hækle så det gør jeg. :-)

Det går i fuldt firspring, men med stor koncentration stadigvæk. I går havde jeg igen lavet en tumpet fejl, så det er lidt med ti skridt frem og fem tilbage indtil videre.

Det næste store for mig, er når jeg skal skifte farve.. Glæder mig til at se hvordan det kommer til at se ud, og om jeg kan finde ud af at lave en fin overgang i mellem trådene. Jeg har jo læst at man kan hækle dem sammen efterhånden, så man slipper for det kæmpe dødsyge arbejde med 1000 tråde til sidst.

Vi får se om jeg kan...



Don't go away, i'll be back..... OG rigtig god fredag til alle i bloggosfæren. Juhu det er weekend

Dagens "have" arbejde..

Jeg har været i " haven " i dag.



Jeg bliver så glad når jeg har jord i hænderne, og selvom det er i de små mængder jeg opererer, så er der skønt og beroligende alligevel.

Jeg har nu næsten fået de ting og blomster på plads jeg har ønsket mig , der mangler kun lige et par potter mere med små blomster.

Min botaniske have rummer nu en lille opstammet syren, klematis, dahlia, jordbærplanter, valmuer, pelargonier, ærteblomster, stedmoderblomster, lidt jeg ikke ved hvad hedder OG lidt skovbund. Det eneste jeg mangler er tallerkensmækker som skal såes om ikke så længe i altankasserne. De skal stå imellem jordbærrene og brede sig op, og udover kanten. Tror det bliver så smukt når det hele rigtigt begynder at vokse og brede sig.

Det lyder umiddelbart lidt voldsomt, men ikke for mig. Jeg må have blomster og farver omkring mig. Især fordi jeg ikke altid kan komme ud.

Det sidste jeg nørklede med derude i dag, var mine fund fra sidste sommer. Sten med huller i. Dem var der mange af og de har ligget lige siden. Nu ligger de så her på snor og venter på at kæresten sætter et par kroge op i loftet ved vinduet. Så kan jeg se dem fra min plads ved døren i stuen.

Fra stolen er min udsigt nu sådan her:





Og resultatet af dagens hygge ser nu sådan ud:







Her er sten på snor, både store og små





Tilsidst et billede af himmelen her fra mig




Nu sidder jeg så her og nyder min kaffe og lytter på at pigerne spiller Trivial Persuit. Det er godt nok længe siden de har villet den slags, og jeg aner heller ikke hvad der lige fik dem på den ide i dag, men hyggeligt er det. De griner og morer sig så det er en fryd.




Mine hækleanstrengelser vil jeg dele ud af i morgen,men jeg advarer.. Trods mange timers øveri, koncentration til tåregrænsen, kramper og tænderskæren er resultatet mere magert end et kalkunbryst.


Obs..

Der er underligt for klokken er nu 21.30, men alligevel bliver indlægget udgivet som om jeg har skrevet det ved halv sekstiden! Der gik jeg godt nok igang med en kladde, men fortsatte først efter maden. Det er sjovt at systemet ikke kan tilpasse tiden, men det får jo himlen og solnedgangen til at være noget tidligere her i Vanløse end i resten af landet..