04 maj 2009

Dit og dat herfra

Vi har haft besøg i går af flere arter..

Rasmus besøg blev jo ikke til noget, men mine forældre kom forbi alligevel. Min fars bærbare var blevet fikset af kæresten, der fandt lidt fejl hist og her og nu er den så igen brugbar og lige til at tage på skødet.

Mine forældre har i over 30 år haft en kolonihave og den er i årenes løb blevet til en rigtig perle. 400 kvm har de at lege på, og så er der jo også det lille men temmeligt faldefærdige hus på grunden. Jeg nyder godt af deres grønne fingre. Se bare her:

Der var en stor mængde helt nye rarbarber, et stort bundt citrontimian og så min favorit løvstikke. Det har jeg altid været helt vild med, jeg elsker den kraftige duft af selleri og det smager godt i mange retter. Nu skal urter og frugt så bare lige hakkes, snittes og smides i fryseren, så har jeg til mange mange ganges tilskud til maden og desserten.

I aftes, faktisk lige inden Rasmus ringede, ville jeg skrælle lidt kartofler til ungerne. Jeg selv skulle have en dejlig salat, men de vil jo bare ikke være med på den galej, så jeg hev kassen ud, og der sad så vores anden gæst...

Den er godtnok svær at se på billedet, men IKKE noget med nogen nærbilleder her fra mig. ADRRR Jeg kaldte diskret på min store stærke mand, og han fik den verfet ud af vinduet i en ruf. Hvad pokker tror den lige den har gang i??? Inde i mit spisekammer?? Fy for s...
Desværre kan man ikke lige riste den, med den ellers udemærkede gule ketcher, jeg før har rost til skyerne, for den kan jo ikke lige bøjes i den vinkel kassen har. ÆV

Min mor medbragte også en ordenlig buket af disse her:


Smukke er de jo, men desværre holder de aldrig særligt længe indendøre. Jeg skynder mig at nyde dem , mens de endnu står så fint og foldet her på mit lille bord.


På min altan er alting jo virkelig i fuldt firspring. Mor siger det er fordi beliggenheden er som et lille drivhus, der er jo sol i timevis hver dag. Når solen altså skinner :-)
Hun var ved at gå bagover da hun så mine dahlia. De er vokset helt enormt og jeg er lidt spændt på om det bliver mig eller overboen der i sidste ende kan nyde blomsterne når/hvis de kommer. Min lille, længe efterlyste, men til sidste fundne i en ydmyg blomsterbutik - duftgeranie er til gengæld gået helt i chok over alt den varme og sol. Den er simpelthen blevet solskoldet og jeg har måttet flytte den ned under bordet i skyggen. Nu håber jeg den får nye og pæne blade på igen.


Skjolder her og der og allevegne..


Tilsidst en status over mit allerede elskede tæppe:


Det går lystigt derudaf, men jeg må indrømme at kunsten at få farverne til at fungere er svær. Nu er dette jo mit første, men jeg må indrømme at jeg allerede er i gang med nummer to inde i hovedet. Anden gang vil jeg gå mere systematisk til værks, men som de fleste herinde vil vide, så er det jo også den måde jeg arbejder bedst på HIHI

Det der med at tage en tilfældig farve og så bare køre derudaf, syntes jeg slet ikke om, men nu fortsætter jeg simpelthen for at bruge dette tæppe som en prøve. Der er lidt fejl hist og her, men dem er jeg blevet RET SÅ ferm til at kamouflere. Jeg er dødtræt af at skulle gå tilbage hvergang. Og ingen i denne familie kan se forskel. KUN jeg selv, og jeg lader som ingenting.
Lapper rosen fra børn og øvrige familie i mig. De syntes jeg er sååååå dygtig og det er jeg da bare også. Faneme ja. Jeg har lært mig selv at hækle, med god og effektiv hjælp fra flere andre bloggere og det er da en bedrift i sig selv. Hækle instruktioner er UMULIGE for ikke at sige håbløse og nærmest russiske at få rede på, men ikke desto mindre kan det lade sig gøre.

Jeg har talt med skolen og de har sagt gang i lidt med skolens familievejl og så venter jeg bare og ser hvad der så sker. Har også mailet lidt flere detaljer til hans klasselærer. Hun har svaret tilbage at der nu bliver taget hånd om det, og at hun har talt med Rasmus her til morgen. Han bliver ikke ladt i stikken og alene.



8 kommentarer:

  1. Hvor er det fint, at der bliver taget hånd om Rasmus. Det glæder virkelig mit hjerte.

    Din grønne godter ser ovenud lækre ud, hvad vil du lave af alle de dejlige rabarber?

    SvarSlet
  2. Du er der i høj grad for Rasmus - det er jeg sikker på han kan mærke. Hvor ser dit tæppe flot ud :) Knus

    SvarSlet
  3. Ja det glæder også mit Jeanette Mariae. :-)

    Det hjælper også på min bekymring at andre er obs på hans velfærd.

    Uha, jeg elsker jo tærter og grød, så der kunne være et godt bud. De fleste bliver dog frosset ned, så jeg har lidt på kistebunden til senere.

    SvarSlet
  4. Hej Anette. Det tror jeg nu også godt at han kan. :-) Heldigvis.

    Ja tæppet tager form efterhånden. Knus til dig og tak for kommentaren

    SvarSlet
  5. Det bliver lige lidt kort, men her er rigtig god hjælp at finde til at få system i striberne:

    http://www.kissyourshadow.com/stripe_maker.php

    Knus:)

    SvarSlet
  6. Uha fedt Sifka.. Tusind tak og jeg kigger lige på det. :-)

    Knus til dig for det

    SvarSlet
  7. Hej Igen Sifka. NOJ hvor er det en god side. Jeg har leget med den allerede og den skal helt sikkert være min hjælper på næste tæppe. Det nuværende er det jo for sent med.. :-)

    Tusind tak for tippet

    SvarSlet
  8. hei Henriette

    Det var et nydelig teppe! Jeg er glad om du kunne legge ut oppskrift.Jeg bor i Norge og er veldig glad i å hekle.Fin blog du har.

    Hilsen Marie

    SvarSlet