Det vokser herhjemme

De sidste dage har været temmelig sindsoprivende, men rundt omkring mig er verden jo gået til helt almindelige gang. Den stopper ikke med at dreje fordi vi mennesker oplever store op ell nedture. Her på adressen er det vokset helt utroligt. Mine planter på altanen trivedes helt fortrinneligt, men den ER også meget solrig. Faktisk så solrig at vi ikke kan være der i eftermiddags timerne. Vi må simpelthen have skaffet os en mindre parasol, for ellers tror jeg det hele brænder af, i tilfælde af en varm sommer.

Specielt jordbærrene er skudt i vejret og der er masser af blomster på vej. De og bærrene er nu nok kun til pynt og for sjov, for med den trafik der trods alt er lige her ude foran, så smager de muligvis mere af benzin end af bær. Hmmm



Mit hækletøj har også været en god måde at få hænderne under kontrol, de har rystet grundigt de seneste dage. Eller... kontrol er så meget sagt, for jeg har måttet trevle op et par gange fordi jeg har lavet noget underligt noget. Har slet ikke haft tankerne med og der var pludselig flere stgm på end der skulle være, så også tæppet er vokset lidt.

Nu er det rettet og jeg syntes det er ved at tage form. Farverne er samlet i en mindre kurv, for jeg har haft lidt svært ved at beslutte hvilke jeg ville bruge. Jeg har fået garn fra to forskellige firmaer, de havde hver for sig helt forskellige nuancer. Det eneste jeg ikke lige kunne finde var lidt jordfarver. Det ville jeg gerne have haft med i, men måske til efteråret det kommer igen.



I dag er også dagen hvor vi skal til et samlet møde på Bispebjerg Hospital. Det er alle de mennesker der er i mindste datterens liv. Læger, skole, kommunalservice, familie osv. Alle skal vi have en orientering om, hvilke konsekvenser der er med en asperger diagnose i familien.Jeg må indrømme at jeg lige netop i dag, IKKE lige har den store energi til at deltage, men det er vigtigt og sådan er det bare.


Jeg er spændt på hvad de professionelle har at sige.