28 april 2016

Vi spejder efter solen

 

 

 

 

2016-04-27 08.36.27-1

Jeps!

 

 

Her er godt nok ikke meget at berette om, nu hvor vi nærmer os weekenden. Dagene er ret så ens fordi vejret forhindrer mig i at springe badutspring udenfor. Det er egentlig fint nok, hvis I spørger armene og de hævede hænder, men åh hvor vi dog bare trænger til bare LIDT mere varme.

 

Og nu det med hænderne..

 

Jeg er efterhånden ved at nå det punkt, hvor jeg nok må krybe til korset og få venstre hånd opereret også. Men det bliver bare ikke lige nu! Det har hjulpet med kiropraktien, men der kan jeg jo ikke rende hver og hver anden dag til evig tid og faktum er, at den ellers gode virkning fortager sig så snart jeg begynder at bruge den igen.

 

Mest savner jeg at strikke, og jo længere tid der går uden et strikketøj, jo sværere er det at komme igang igen. Man rammer noget der ligner en strikkeblokering, hvilket jeg ved mange kender til. Derfor sidder jeg af og til, og fedter lidt med et eller andet strikkeri uden at det bliver til så meget, og således gik det til at jeg i aftes fandt et par nøgler frem af garn, jeg har gået og sparet på i årevis efterhånden. Jeg synes det er så fint i farverne.

2016-04-28 07.09.48

27 april 2016

Vi venter stadig på det seriøse forår.

 

 

 

2016-04-23 13.41.21

Det ER jo forår nu, det kan ingen længere betvivle, hvis man kaster blikket op mod de blomstrende frugttræer eller ned på alt det lysegrønne, som har sat turbo på væksten. Alligevel betyder det en masse for vores følelse af forår, at det bliver ved med at være køligt. Og køligt er det altså, men hvis nogen skulle få den ide, at det er køligere i år end ellers så kan jeg lige minde om, at sidste år også var surt, koldt og vådt. Det behøver jeg ikke engang slå op på, for jeg kan stadig tydeligt huske hvordan alt, hvad der var forspiret nærmest nåede at dø fordi der gik for lang tid inden varmen gik i jorden.

 

Så altså, april er bare en test på tålmodighed.

 

Som altid synes jeg det er værst når det blæser, men det gør det heldigvis ikke i dag, så jeg tror bestemt at jeg vil pakke mig ind lidt senere og så tage en lille runde derude. Bare lige gå og nusse lidt. Det gør jeg hver dag ved aftenstid, og på den måde har jeg stille og roligt fået løftet en del af den skvalderkål der er i kanten af haven, fri af jorden. Det bliver lagt i en spand i skuret, og så kan det ellers få lov at ligge der for sig selv, og lide den langsomme udtørringsdød. HA!

 

 

2016-04-22 19.34.17

26 april 2016

Hvad andet er der at gøre..

           





På en grå og regnfuld tirsdag sidst i april, med let tandpine, en sovende
venstre hånd OG stadig jegerikomaoverPrince’sdød, hvad andet er der at gøre
end at blive i nattøjet og acceptere dagens som den er.



Det er bestemt ikke sådan, at jeg tilbringer tiden dagen igennem med at være i sørgetilstand, men hver gang jeg sætter mig til computeren, og det gør jeg i snit et par gange om dagen, og ALTID med min morgenkaffe, ja så dukker musikken op i mit hoved. Allermest dukker bevidstheden om, at intet er stationært og INTET varer evigt og ABSOLUT intet kan der spås om, op.





  



Så lytter jeg lidt til gode oplevelser, som andre har været så venlige at dele med verden, imens jeg skriver, tænker på næste haveskridt og tager en tår mere af kaffen.





En ting er vel nærmest videnskabeligt dokumenteret og det er den om, hvordan og hvor meget musik betyder for mennesker. Et særligt nummer kan sende dig lige durk tilbage i tid og sted, præcis som en duft kan. Og med det kan jeg allerede nu med sikkerhed sige, at den dag ( om forhåbentlig først 100 år) Dave Gahan fra Depeche Mode stiller træskoene, da vil jeg uden tvivl gå helt i sort. Prince betyder minder fra min fortid, Dave Grohl fra Foo Fighters har været min underlægningsmusik til et helt årti, som nu næsten er forbi, men Gahan har været back up til mit liv i mere end 30 år, så DET bliver et tab, en katastrofe, og en era som slutter.





Nå, men nok om det.







På tide at droppe eftertankerne og komme videre. Jeg vil have lidt at spise og så tror jeg ellers bare den står på seriemarathon. Allermest perfekt ville det være, hvis jeg samtidigt havde kunnet strikke, men jeg kan simpelthen ikke vække fingrene til live i øjeblikket. Øv øv.












25 april 2016

Et sybord skifter plads

 

 

 

Et af møblerne fra min moster er et sybord med marmorplade. Hidtil har det stået i køkkenet, bordplads kan man aldrig have for meget af sådan et sted, men det har ikke været bordets endelige destination, foruden at placeringen har været skyld i utallige blå mærker, fordi det er alt for nemt at hamre lårene ind i hjørnerne, når man går forbi.

 

I går da april igen blev sig selv og solen kom frem, gik jeg ud for at begynde den oprydning af alle dimser og dutter, som blev flyttet med og endnu ikke er sat/hængt på plads. Det er en hyggelig gerning, og det er dejligt når haven ikke længere fremstår med alskens spande, bunker og rod. Som jeg gik der og hængte op og flyttede rundt kom det pludselig til mig. Sybordets fremtid lå lige for, og så gik det stærkt.

 

 

2016-04-24 17.29.49

Nu står det så perfekt. Og jeg har med eet fået nye behov!

 

Jeg vil nemlig gerne opsamle det vand, som i en fin lige kant falder som et gardin ned fra taget. Til det vil det være såååå fint, hvis der stod en række zink baljer, så nu er det altså det næste jeg skal se, om jeg kan finde til en fornuftig penge. Det generer mig for det første, at alt det gode vand bare ryger ned og går til spilde, og for det andet underminerer vandgardinet flisesætningen. Lige nu har jeg div baljer og andet sjovt stående til at samle vand i, men for helheds og perfektionens skyld MÅ det bare være de hersenes zinkbaljer, som skal stå der.

 

2016-04-24 17.28.38-1

24 april 2016

Nogen slukkede lige lyset!

 

 

 

Det er da noget underligt noget det her.

2016-04-24 09.21.46

 

Hej Herman

2016-04-24 09.22.16

 

 

Har du set der der hvide noget?

2016-04-24 09.22.21

 

Det har jeg da aldrig set før!

2016-04-24 09.22.25

 

 

Det lyder også mærkeligt!!

2016-04-24 09.23.12

 

 

.. og haven er pludseligt fyldt med kugler..

2016-04-24 09.29.51

I dag kom hagl til Rødby. Det var lovet, men i går fik sydhavsøerne “kun” masser af sol, vindstille og mildt vejr. Ind i mellem mørknede himlen til, men det blev aldrig til mere. Først ud på aftenen fik vi regn. Ikke meget, og slet ikke nok til at fylde tankene og bedene med vand. Det er ellers tiltrængt, og jeg vil meget nødigt være den der udskyder varme og forår, men jorden er stenhård nu, og svært at arbejde med.

 

Med lørdagens gode vejr var det bare om, at få lavet det sidste af de store arbejder, inden uvejret begyndte, og da det aldrig kom fik jeg taget et sejt træk. Nu mangler kun eet enkelt mere med spaden, og så kan resten af sæsonen sådan set bare komme an. Der er masser af sommerblomster og køkkenhaveplanter klar til det, men de skal kun i jorden og så kan jeg stille og roligt gå og nusse og pleje og nyde.

 

Når jeg sådan har knoklet som en besat de sidste måneder, har det allermest handlet om mit behov for at føle mig hjemme i haven, og ikke føle al for meget tab over den have jeg har forladt. Det har været vigtigt for mig at få haven til at være min, og jeg synes jeg er kommet godt efter det siden jeg begyndte. En have bliver aldrig færdig, og der er også masser jeg kan finde på derude stadigvæk, men NU vil jeg bare pleje mine trætte arme og ømme ryg.

 

Når altså jeg har fået styr på denne her:

2016-04-22 19.17.57

Den største af de to rhododendron stod i haven da jeg kom, den mindste nede i hjørnet tog jeg med fra gamle have. Som det tydeligt ses har den “nye” plante det ikke særligt godt, og bladene er gule foruden den kun har sat een knop. Så vidt jeg har læst mig til, forhørt mig hos mine forældre om, og som jeg har udersøgt, er eneste mulighed for redning en total opgravning. Den skal have rødderne i helt frisk spagnum, som er beregnet til surbundsplanter. I det hele taget er det faktisk netop DET jeg IKKE gider i min have. At have planter, som kræver særlig pleje, men da jeg fik den lille foræret i sin tid da jeg flyttede ind i Vestergade, nænnede jeg alligevel ikke at lade den dø, og den vokser jo også så fint, og nu er jeg altså mor til to planter med specielle behov, og så må jeg bare indrette mig efter det. Ganske som når man uventet står med et spædbarn født med klumpfødder feks.. Man drømte egentlig om et sundt og nemt barn, men man elsker uanset. Hvor der er liv, er der håb siger nogen, og nu håber jeg at jeg kan få en fin plante ud af at gribe spaden.

 

 

Nu begynder det også at sne, og som jeg sidder og kigger ud på den utimelige hvide verden, er det totaaaalt underligt at tænke sig, at haven i går da jeg forlod den for at slappe af i sofaen, så sådan her ud:

2016-04-23 13.41.082016-04-23 13.41.382016-04-23 13.42.032016-04-23 13.42.252016-04-23 13.42.412016-04-23 13.43.122016-04-23 13.43.172016-04-23 13.43.24 

Og ja, I har gættet helt rigtigt. Herman mener naturligvis at buerne er beregnet til at klatre i, og de små buer i bedene synes Holger er alletiders til at ligge under!  Jeg troede ellers naivt, at de trange buer kunne holde jorden fri af kæledyr, men nej nikke nej nej.