14 september 2014

Stille lørdag og lidt mere fra Holgers verden

 

 

 

IMG_9510

Bedst som jeg deklarerer, at NU skal der tilegnes tid til coputeren, så lægger den sig til at dø. Den har sådan set længe advaret mig om snarlige problemer, så det var ikke uventet. Heldigvis fik jeg gode råd om at fjerne batteriet helt, og nu lever den så igen. Ikke helt som ny, der er stadig også andre slags bøvl, men den fungerer. Hurra for det.

 

 

IMG_9564

Lørdag var helt og aldeles langsom og rar. Jeg tilbragte dybest set hele dagen i udestuen. Hollaligeop!  hvor jeg er glad for at have “bygget” den. Ligeså er Holger forresten. HANS mening er ifølge ham selv ret vigtig, og glemmer jeg at nævne det bliver han møgfornærmet. Som da jeg postede et billede på IG af levende lys og varm kaffe, som kompensation for at solen skred. Uha da. Om jeg måske ikke lige glemte at nævne, at HOLGER var en del af hyggen..  hva hva. Og så måtte der lige postes et billede mere af linselusen på skødet. *fnis*

IMG_9567[1]

 

I det hele taget er han stort set med i ALT hvad jeg foretager mig efterhånden. Hvis altså ikke at han lige ligger, og driver den af på den nyeste favoritseng

IMG_9562

 

 

Han tåler ikke at mine gæster bruger tid på hverken mig eller haven. Uha. Det bliver først accepteret EFTER en omgang højlydt beundring, og grundig gennemgang af hans fantastiske pels og bløde mave. Han gør sig til, som en anden rocksanger gør han. Feks fik jeg det glædeligste besøg i går eftermiddags. To for ham helt fremmede damer ankommer, men fremmed eller ej, så smyger han sig om deres ben, lægger sig på deres fødder, og ruller rundt med blottet mavse. Det ER altså utroligt med ham, når man tænker på hvor sky og vagtsom han var da jeg kom hertil.

 

Iøvrigt var de to damer Merete og Bettina. Strikkedamer fra Sjælland på besøg andetsteds her på øen. Super dejligt at de gad gøre en afstikker ned til mig. Jeg vidste godt at Merete kom, men at hun ville tage Bettina med var en kæmpe overraskelse. Bettina har jeg ikke set siden Brønshøj, og jeg saaavner hende og strikkeklubben. Merete har jeg aldrig fået hilst på før i går, så det var OGSÅ en rigtig dejlig oplevelse at møde hende. En times tid vil jeg tro vi fik sludret og så drog de tilbage til deres opholdssted. Som en ekstra overraskelse fik jeg gaver. Et superflot strikkenet, strikkemagasiner, blomsterløg og to planter til haven. Arhmen altså, jeg er helt høj på det besøg og bliver bare SÅ irriteret over alt det, jeg går glip af på strikkekomsammenfronten pga min forbandede psyke. For slet ikke at tale om, at jeg glemte at tage et billede af dem.

IMG_9571[1]

IMG_9573[1]

IMG_9574[1]

 

Jeg ved godt at nogle anbefaler, at jeg ser at lære at acceptere, at sådan er det bare, men lige på den front, strikkekomsammenfronten, der KAN jeg simpelthen ikke. Jeg ville elske at være med. Mødes med ligesindede. Hygge, sludre og få ny inspiration. Så JO, jeg føler mig simpelthen SÅ snydt for gode oplevelser lige på det punkt. ÆV og ØV.

 

 

 

Inden jeg slutter af, og begiver mig ud i søndagens gøremål får Holger lov til at fortælle, hvad HAN har haft travlt med de sidste dage. Der har været nok at gøre skulle jeg hilse fra ham og sige.

 

Først måtte han sikre sig at jeg fik styr på mit havearbejde:

IMG_9477IMG_9480IMG_9482IMG_9485IMG_9493IMG_9497IMG_9502

 

 

Dernæst var der en mindre opgave med at sikre sig, at jeg fik slået det rigtige antale masker op til et nyt projekt:

IMG_9506IMG_9507IMG_9508IMG_9511

 

Og sidst, men ikke mindst, var der den noget større udfordring med, at sikre sig at jeg huskede ALT da jeg gik i gang med at sortere ud for sidste gang, i mit garnlager. Det sker forresten fordi, jeg bare ER nødt til at begrænse mig her i dukkehuset. Men mere om det sidenhen. Holger sørgede for at alt gik rigtigt og systematisk for sig:

IMG_9528IMG_9530IMG_9531IMG_9532IMG_9535

 

 

Og så var det at jeg lige fik lyst til at høre den her hihi:

11 september 2014

Hvem bestemmer egentlig her?

 

 

 

 

IMG_9260

Tja.. det gør uden tvivl Holger. Hvis altså at nogen skulle spørge ham..

 

 

De seneste tre aftener har vi haft en gentagelse af en øvelse, som går ud på at ha’ det så bekvemt som muligt. Hidtil er Holger gået af med sejren. Jeg forsøgte i går at markere mig, men der blev kat så fornærmet, at han ganske enkelt skred med royal stil gennem vinduet og ud i den mørke nat. Hasta la vista baby..

 

 

 

IMG_9445

 

 

Forløbet er nogenlunde som følger:

 

Dame lave kaffe og arrangerer sig med strikketøj, netflix og i blød sofa.

Kat ankommer efter endt mission i lokalområdet.

Dame sitter og er vældig optaget af krimi.

Kat lægger sig på tastatur. ( første aften i bar surhed over at mit skød var optaget til anden side..)

Curser tager flugten og ræser over skærmen

Dame crashlukker computer for at undgå nedbrud.

Kat giver sig til at snorke højlydt og tilfredst stadig med maven holdt varm af tastatur

Dame tænder i stedet for tv

 

 

 

IMG_9447

I aftes udviklede sitiationen sig så ydeligere, da jeg besluttede at sætte sokkerne i gulvet.

 

Kat sover tilfreds og varmt på computer.

Dame løfter nænsomt, nu leddeløs og meget tung kat fra computer.

Kat nægter og holder fast i tasterne af alle kræfter

Dame insisterer og får overtaget

Tast nummer 6 flyver gennem luften og Kat bliver lagt i blød lænestol

Computer genstarter!

Kat rejser sig fornærmet og spankulerer direkte ud af det åbne vindue og videre ud i mørket.

Dame tørre sved af panden.

Kat ankommer sulten tidligt næste morgen gennem samme vindue.

Dame lave kaffe og..

.. ender med meget mæt og træt kat på skødet. Fjernbetjening til tv uden for rækkevidde, iført nu knapt så ren hvid t-shirt og uden mulighed for andet end at sidde og være personlig kattenusser.

 

 

Jeg spørger igen. HVEM er det egentlig som regerer her? 

IMG_9434IMG_9438IMG_9442

10 september 2014

Du bør henvende dig til Dyrenes Beskyttelse….

 

 

 

 

IMG_9467

En ny lille kat kom forbi mit hus i dag. Desværre var denne lille kat ikke til at redde, men jeg tog i det mindste sagen i egen hånd, og UNDLOD at kontakte DB. Det var ellers første reaktion da jeg ringede til dyrlægen, men to sætninger om at jeg var damen med Sortekatten fik prompte lægen til, at bede mig komme ind til dem. Hun vidste hvem jeg var..

 

 

 

IMG_9466IMG_9468IMG_9472

 

 

Kort sagt hørte jeg et barn græde i mit køkken, men da jeg gik derud fandt jeg istedet for barnet, denne lille fyr stående ved Holgers madskål. Jeg ku med det samme se, at noget var galt med den og aldrig har jeg set en kat være så udmarvet. Og som den græd. Den fik en lun frikadellebid frisk hentet i supermarkedet, og fluks var den ude og gemme sig bag en potteplante. Da tog jeg beslutningen.. Aldrig mere vil jeg bruge tid på at overveje for og imod. En kat uden mærke i øret, som samtidigt ser skidt ud, skal ikke sendes videre ud i den store verden af mig.  Ikke uden videre ihvertfald.

 

I første omgang tænkte jeg at ku den reddes så ja.. så ku den blive, men da jeg jo handler med hjertet fik jeg ringet til Rene, som med det samme mindede mig om min økonomi og om, at jeg inden årets udgang så kunne stå med endnu flere søde, men dyre katte i min favn. Og han har jo ret. Som I andre også tidligere har haft. Men til lægen skulle den, og da den var blevet kigget på, kunne damen meget hurtigt konstatere at den både var misrøgtet, underernæret og syg. Den lille kat kunne ikke reddes, men i det mindste fik den en god frikadelle, et blødt sæde at slappe af på, og masser af kærlige ord med på, den i bogstaveligste forstand, sidste rejse. Iøvrigt var den så fredelig at det næsten var lyv. Sad det meste af turen i mit skød, med forpoterne hvilende på min venstre overarm, og kiggede med store øjne ud på verden der fløj forbi. Men åh hvor den græd altså. Og den knogler ku ses så tydeligt under pelsen, at det var til at tude over.

 

Og det gør jeg også lige nu. KAN bare ikke ha’ når dyr lider, eller at mennesker kan være så ligeglade, at de ikke behandler dyr godt. Den lille kat ku jo ikke gøre for at den var blevet født, og jeg som troede det var en stor killing forresten.. Det var det ikke. Den var bare lille og ikke passet på.

 

IMG_9465

R.I.P lille ven. Håber du nu har det godt hvor du er endt.

Det var så tirsdag og nu er det onsdag

 

 

 

Tirsdag kom og gik. Og fred være med det. Jeg sover generelt både ujævnt, elendigt og i intervaller, så jeg er vant til det, men sundt og godt er det ikke. Det skyldes både at jeg ikke har en ordentlig seng at ligge i, og også at hjernen ofte kører for fuld udblæsning så snart alt bliver stille og mørkt. Intet nyt i det. Dagen efter en søvnløs nat er lige til at klippe over på midten og smide ud. Så UD med tirsdag og IND med onsdag.

 

IMG_8911

Der ligger projekter og venter på at jeg tager fat, og måske i dag bliver god nok til at jeg enten kan gå i gang med at rense malingen af loftet på første ( som jeg fik besked på af udlejer, for ellers vil maler ikke komme og gøre arbejdet færdigt!), eller lægge alt det rene tøj på plads, som ligger på spisebordet i stuen. Siden sidste uges besøg har jeg ikke haft mange kræfter, så køkkenet flyder, jeg har ikke fået noget reelt at spise, og et bad trænger jeg også til.

 

 

IMG_9213

Der var engang ( hvis jeg virkelig gør mig umage og trækker i huskesnoren ), hvor mine dage begyndte og forløb som de fleste andres. Op, bad, mad, afsted, hjem, mad, sid, sov.  En dag skåret helt ind til benet. Det er længe siden efterhånden. 15 år helt nøjagtigt. Et helt andet liv på en helt anden planet, og i dag er mine dage så meget anderledes. Hvad jeg når på en dag står slet ikke mål med, hvad tiden kunne blive brugt til.

 

 

 

IMG_8891

Jeg har vænnet mig. Lært at sådan er det nu. Gør jeg tiden op og tænker i statistik, så har jeg vel i runde tal omkring 10 aktive år tilbage. Det er godt nok ikke mange…  Den beregning handler om, hvor meget tidligere psykisk syge dør, i forhold til raske. Og om, at jeg kun bruger ca halvdelen af mine vågne timer aktivt, og på noget fornuftigt. Så hvis jeg lægger til og trækker fra ( ihukommende mine ringe evner for tal..), ser det vist meget rigtigt ud. Det regnestykke er så ikke et jeg går og holder øje med, men jeg kom til at tænke på det i sidste uge, hvor Rene og jeg tog til Maribo:

 

Afsted

Jem og Fix   ( 20min )

Silvan   (15min )

Rema1000  (efter lidt frokost)

Sidde på bænk.

Træt/Hovedpine

Hjem

 

 

 

HELT ÆRLIGT!

 

IMG_8893

Det er faneme ikke ok. Jeg er kun 48, og efter kun ca to en halv time væk hjemmefra, er jeg så smadret, at resten af dagen og dagen derpå er fuldstændigt ødelagte. Og netop på den baggrund ser mit regnestykke pludselig ikke så urealistisk ud vel..

 

 

IMG_9407

Det nytter ikke at grue over de perspektiver i hverdagen, og jeg gør alt hvad jeg kan for at fokusere på lys, smukhed, glæde og alle andre positive tillægsord jeg kan komme i tanke om, men i det store billede er det bare IKKE GODT NOK. Tiden er og bliver min fjende.

 

 

Måske jeg i virkeligheden bare skulle gå ud og grave det hul nu..

 

 

IMG_9359

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails