
Jeg skal besøge vores marsvine mor Gitte i dag.
Vi taler sammen med jævne mellemrum både fordi det er hyggeligt at høre nyt, men også fordi hun selv har en Rasmus og en hverdag der er lidt hård til tider. Så får vi lige vendt verden lidt, men mest taler vi om dyrene.
Hun var jo ude for en rigtig ubehagelig oplevelse her for ikke så mange måneder siden. Hun og drengene var væk på en kort ferie, og da de kom hjem havde nogen været inde i deres have. Det er en stor en af slagsen og om sommeren er mange af hendes dyr udenfor i bure. For at holde styr på bestanden, var marsvinene delt op i hunner og hanner, men da de kom tilbage fra ferie, havde nogen altså været inde og flytte rundt på dyrene og lukke en del af dem ud...
De siger sig selv, at hun og knægtene var helt fra den og også dybt rystede. Een ting er at blande dem sammen, en anden desideret at slippe så små dyr fri. De er jo forsvundet og tabt og sikkert spist inden for kort tid.. Resultatet af denne utidige blanding af store og små, hunner og hanner var da også at de fleste af hunnerne var gravide da de kom tilbage fra ferien. I sig selv et problem, da man som avler gerne vil ha styr på, hvem og hvor mange der skal have unger ad gangen, men i dette tilfælde også fordi de fleste af hunnerne var alt for unge til at skulle være "mødre". De var selv kun børn endnu kan man sige, og i overhængene risiko for at dø af sådan en omgang med graviditet og fødsel.
I dag skal jeg så ud og se hvordan det er gået de små. Vi har ikke få talt så meget sammen siden det skete, og jeg er spændt på om de har klaret skærene, og hvad hun så har gjort da hun stod med gu ve hvor mange nye unger. Her handler det jo også om plads, og at de helst skulle have det godt alle sammen.
Jeg håber at hun har fået dem afsat og at de alle har det godt.

Så lille var Lakridsen da vi var ude og vælge ham. Han er faktisk ikke til at kende i dag

En lille bitte hårbold, stille og sky men helt bedårene

Og her er Cupcake. De hvide ringe rundt om øjenene, som i dag får ham til at se helt vildt fræk ud til tider, var allerede dengang tydelige

Som i dag, var han det eneste marsvin i kassen med totalt gang i den.. han er bare så fremme i skoene hele tiden.

Et sjældent stille øjeblik. Han ligger og holder øje med mig fra sin udkigspost på sofaens armlæn.
I går var han som sædvanligt i hopla, og jeg kan kun sige endnu engang at jeg ALDRIG havde drømt om at marsvin kunne opføre sig sådan. Jeg fik en opringning tidligt på dagen, og lå stadig under dynen, med computeren på skødet. Det var en længere officiel samtale, og på ingen tid havde Cupcake taget turen tværs over dynen for at finde ud af hvad jeg nu lavede.
Prøv at forestille jer hvor svært det er at være seriøs i en telefon, når der samtidig står et marsvin og hopper ovenpå jer, med snuden HELT oppe i mit ansigt, dens knurhår kildrende min næsetip, OG med begge forpoter solidt plantet på min mund, samtidigt med at den skal undersøge telefonen....... Ik nemt, skulle jeg lige hilse og sige. Når noget interesserer den, så slikker den helt vildt med sin lille tunge, og både telefon, min hage og min hånd blev grundigt undersøgt. Samtidigt med al denne interesse så hopper han altså rundt ovenpå mig. Hans lille krop kan på et sekund vende 180 grader, vupti så giver han et spjæt og vender den anden vej, løber lige op og ned af sengen i en runde, og er så tilbage til mor igen.

Ingen af de andre marsvin er bare halvt så nysgerrige og modige og trygge ved at opleve nyt, og fra han var helt lille har han praktiseret menneskeforhindringsløb.
Han er noget helt særligt, det er han altså.