Sibirisk kulde… JA det tror jeg nok lige

 

 

 

Den såkaldte sibiriske kulde kan mærkes. Koldt er det udenfor, men også her inde i min lejlighed er der  R E T  S Å  K O L D T!

Heldigt er det ikke, at kulden falder sammen med at jeg bor lige under et manglende tag, og i nat har det været så koldt at jeg i dag tager konsekvensen. Jeg flytter min seng ( igen ). Det trækker simpelthen for meget. Den væg jeg sover op ad er så kold, at jeg flere gange i nat er vågnet fordi min hovedbund!!! fryser. Nu sidder jeg godt pakket ind og med hue på. Det kan man jo sige meget om, men faktisk er det jeg tænker mest over den varmeregning det kan udløse senere hen. Den ene side af boligen er slet ikke varmet op, og det påvirker stuens temperatur. Jeg lukker døre og passer på varmen naturligvis, og så glæder jeg mig over at jeg er strikker ;-)

 

Gad vide hvordan de fjerklædte holder varmen i fusserne?

Sådan her…

Og her er Christuntes sjal..

 

 

 

Ray of light kalder hun det, og det KAN ikke hedde andet. Sikke fantastisk det er blevet. Farven er simpelthen så smuk, at jeg nu pludseligt mener jeg ikke kan leve uden et orange sjal. ( Forresten har jeg vist allerede sådan et, men det siger jeg ikke til nogen..)

 

Det er strikket i et meget tyndere garn og er derfor blevet mindre og lettere end mit. Det ligner et sødt lille skuldersjal, og jeg kan vældigt godt lide det.

 

Her kan du se mere om sjalet og Christunte.

 

 

 

 

 

 

 

 

******************************************

 

 

 

Dagen i dag har været af de gode, for jeg har nået mine mål. Der er blevet pyntet på mine negle og jeg har været forbi Nørkleriet, hvor jeg hyggede en tid. Vi fik sludret om hæklede blomster og så fandt jeg søreme jens’me også liiiige nogle farver jeg ikke har herhjemme.

 

 

 

UPS!

Sidsels udgave at mit julekalender sjal

 

 

 

Så er den første færdige udgave allerede strikket. Sidsel har været hurtig og har fået strikket sig et let og smukt sjal som virkeligt ser flot ud. Især som det hænger her på bøjlen:

 

 

 

Hun har lagt disse og flere ind på sin Ravelry profil og der står også hvordan hun har grebet det an.

 

 

Det er en meget syret og også fantastisk oplevelse, at se sjalet strikket af andre end mig selv, og jeg er selvfølgelig smadder stolt over at have lavet noget andre kan lide. Derfor glæder jeg mig nu endnu mere til at se flere udgaver i fremtiden.

 

***************************

 

Jeg selv er helt til rotterne,  med energi der ligger langt under minus. Jeg VED at det nok skal blive bedre igen, men nu hvor det står på, og jeg er midt i endnu en vinterperiode, hvor hver dag er en kamp er det bare hårdt. Og denne gang syntes jeg det er gået super hurtigt ned ad bakke.  Rasmus er parkeret på skolen, hvor de uden at blinke har været klar til at passe på ham, selvom han ikke kan deltage i undervisningen. Det er en kæmpe lettelse for så ved jeg, at han får mad tre gange om dagen og at der er mennesker med energi omkring ham.  I dag tager de ham med på skadestuen også…  Hans ben og knæ ser nemlig IKKE godt ud. Da jeg afleverede ham i går, bad jeg dem vurdere hvordan det gik, for selv ku jeg slet ikke koncentrere mig om det. Stod bare der med tårer, og måtte forklare at heller ikke det magter jeg at forholde mig til. Sikke noget altså. Han tager det pænt Rasmus, at hans mor ikke er der for ham, men jeg ved at han gerne ville have haft mig med i dag. Jeg kan bare ikke. En lille køretur i bilen er nok til at jeg får kvalme og overvældes af stakåndethed. Så må jeg holde ind til siden, indtil det igen er gået over.

 

Nå, men jeg håber sådan at jeg i morgen kan komme ud lidt. Bare en time måske. Til forretningen og hjem igen. Måske med lidt mælk som jeg mangler. Indtil da gør jeg det jeg godt kan..

 

Hækler blomster i flotte farver.

 

Jeg er igang med de runde lige nu og har egentlig mange flere af dem, men et nyt billede kommer først når jeg får det taget.

Og så har jeg samlet en kurv med de farver jeg har lyst til at bruge. Heldigvis har jeg i flere år samlet på bomuld, og hver gang jeg har set mit snit til det, købt på tilbud eller bare et enkelt nøgle i en farve der var anderledes. Derfor er der nu nærmest uendelige kombinations muligheder.   Det er lige hvad jeg kan overskue, men lidt har også ret ik.. :)

Kort sagt

 

 

Jeg har erobret nettet for en kort stund, men jeg er træt så her følger bare lige en kort meddelelse.  Rasmus er velankommet, installeret og alt går meget bedre end jeg har frygtet. Han er sød og tager hensyn til mig, som jeg tager til ham. Han er temmeligt medtaget  og med et knæ jeg aldrig har set lignende. Alt andet lige så ER man godt nok handicappet, når man kun kan bevæge sig rundt med begge hænder på krykker. En pose til at putte ting i er nødvendig for, at han selv kan gøre lidt, men flydende varer klarer jeg. Vi har hygget i går aftes og i dag sammen. Han ved spisebordet og jeg i den store seng. Han med sin computer og internettet, jeg med mine hæklerier og serier på dvd’en.  Det går sgu meget godt, men om lidt bliver han smidt i seng, for nu trænger jeg til at få lidt ro.

 

 

I morgen er det min tur til at surfe rundt, og så følger lidt flere ord om farver og blomster :-)

Det skal nok gå, og jeg bider lige tænderne sammen

 

 

 

Jeg er hjemme igen. Den planlagte længde på min flugt fra hjemmet er forkortet ret så meget, men knægten skal jo hentes og bringes hjem på en eller anden måde. Jeg har været nødt til at gå i lettere selvterapi, for at opbygge overskuddet til den uventede ændring af min hverdag. Det skal nok gå selvfølgelig, men jeg har faktisk og desværre ikke kræfterne til det, når jeg skal være helt ærlig.

 

En stor teenager der ikke kan andet end at kalde på mig, mere nødvendig madlavning, flere ture til supermarkedet og, hvad der ellers følger af at være to i stedet for een, kan godt overvælde mig. Selv er jeg slet ikke i orden og jeg er kun langsomt ved at få færre hovedpiner. Skal jeg blive i det mørke hjørne kan jeg lige se det for mig..  Mig der kravler rundt med migræne, og Rasmus der hverken kan rejse sig eller hjælpe til med noget. Jeg undskylder lige for mit midlertidige pessimistiske humør.

 

Vel hjemme igen har jeg lige fået fjernet de værste bunker. Der er også skrevet en lille huskeseddel om indkøb jeg skal gøre i dag og jeg fik talt med lægen om, hvordan jeg skal forholde mig til Rasmus og de kommende ture til mere røngten af hans knæ. En lille detalje jeg ikke har lyst til at tale så meget om fordi jeg skammer mig over det, er også de bivirkninger der følger når man tager ketogan. Kun vil jeg fortælle at pga de gentagne anfald i sidste uge, følger der derfor nu en nedtrapning som bla betyder flere nætter og dage med rykkede rytmer. Abstinenser med andre ord. Det forsvinder heldigvis igen, men lige nu er det vældigt upraktisk at jeg først falder i søvn ved tre halv fire tiden.. Håndværkerne begynder deres arbejde ved syvtiden og det mærkes som bekendt.

 

Derfor må sønnike og jeg have os en snak om, hvordan vi takler tingene i næste uge. Når han igen er tilbage på skolen har jeg lige en uge og så er der vinterferie. BAGEFTER vil jeg ikke satse på, men bare drømme om, at behovet for en rolig og fredelig hverdag kan blive en realitet.

 

 

 

Af de mere lyse oplevelser går det fremad med blomsterne, men det må I høre om senere idag… jeg tager lige og prøver at sove lidt mere inden jeg må til dagens gøremål.