01 marts 2015

Første søndag i marts og en sejr

6 kommentarer:

 

 

 

 

301687_529373410446753_2015223303_n

JEPS!   vinteren er officielt overstået for denne gang. Det betyder jo desværre ikke, at vi hermed også slipper for mere kulde, meeeen solen har da skinnet af flere omgange hernede i dag. Senest i eftermiddagstimerne, hvor en mindre sejr indtraf.

 

Og grin bare. Det ER en svær en at forstå, når man ikke selv har prøvet det, men et bad kan være så uoverskueligt at det ikke bliver til noget, når man er langt væk fra  normalhverdagen. Jeg har af samme grund kørt truckervask en hel måned.. Pinligt men sandt. Jeg har megatør hud, så ikke nok med at der skal skrubbes og skures, tørres og klædes på, så skal hele kroppen også have et lag fed creme. HVER gang den har været i vandet. Det er ikke noget større projekt normalt, men igen.. det er et bjerg at bestige, når man næsten ikke engang kan rejse sig fra sit vandrette leje. Efter en hel måned uden fedt overhovedet, kan det både ses og mærkes at huden er udpint.

 

Især mine fødder har været skammeligt misligholdt i flere måneder. På samme måde som med negle og hænder, har jeg altid haft en ting omkring velplejede fusser. Også om vinteren. Jeg hader de sprækker og tørrer ud, men nu var de endt som en skandale for enhver sandal.

 

Søndagens sejr var en lang tur i badet.

 

Med peeling og en gennemgribende redningsaktion af hud og fødder. Det værste med tør hud, og især fiskehud som jeg har en snert af på skinnebenene, er at jo længere tid der går imellem peeling og cremer, jo mere klør det. Og lige nu har jeg i ugevis haft sår op og ned af armene, fordi jeg har kradset mig helt vildt. Og kradset igen når der kom sår. EEEW altså, det er noget værre noget, men NU har jeg ti kilo supercreme i et tykt lag over hele kroppen. Fødderne har fået et lag af 8hour creme, og ovenpå det et tykt lag af Repair Creme, og nu er de puttet i plastikposer og overtrukket med en tyk sok. Det skal nok få bugt med gammelkonetendenserne, og i aften når jeg går i seng, bliver de pakket ud og sat fri igen.

 

Den omgang tog jo næsten livet af mig, men jeg er så stolt over mig selv. Jeg rejste mig gjorde jeg. På mine sprøde fødder gik jeg ud, og tændte for bruseren. Og da vandet alligevel fossede, ja så blev badeværelset lige spulet også. Væk med spind og støv. Rengøringsmiddel i toilet og vask, og på en times tid blev både menneske og matriel rent og pænt igen.

 

 

Nu mangler bare liget af ‘koppen på første og resten af huset..

 

 

 

Holger skal hentes ind, og jeg skal have en kop kaffe mere, og så bliver resten af søndagen tilbragt med det her:

IMG_3598

IMG_3597IMG_3601

27 februar 2015

Sidste fredag i februar blev forhåbentligt et vendepunkt

5 kommentarer:

 

 

 

IMG_3043

 

 

Ude i højre side har jeg lagt en lille tekst. Det er Helle, der så skarpt og nøjagtigt har formuleret den, noget jeg ikke selv lige har formået, så den skal stå fremme på forsiden. Jeg håber, at den kan være med til at give endnu mere oplysning, om de mekanismer jeg oplever. Og SÅ..

 

 

. . .  blev medicinen hentet i formiddags.

 

 

Min ene kontaktperson kom forbi, og hun kunne se at idag var en dag, hvor den slags assistance var behøvet. Medicin og nogle enkelte nødvendigheder blev hjembragt, så jeg kan komme igang med den, og også få lidt føde. Og komme på toilettet.. for ja, jeg var også udgået for alle former for brugbart papir til den slags.

 

Jeg har taget til mig, et spørgsmål jeg også blev stillet af Helle i går, og nu vil Lizette sammen med mig, forsøge at få mig en regelmæssig kontakt med en psykiatriperson. Af en eller anden grund er det hele tiden blevet udsat, af de praktiserende læger jeg er i kontakt med. Faktisk bad min læge mig i morges, om at få en opringning fra de som besøger mig, efter at jeg havde talt med ham. Han ville liiiige have deres vurdering også. Og tænk sig!   Da hun så ringede nogle timer senere var klinikken lukket!!!!  Det ku han da godt have sagt, men vi prøver igen på mandag.

 

Og så går jeg videre til det dejlige faktum at februar dør ud i morgen.

 

FANDENS til skøn og længe ventet skæringsdato. Nogen skulle måske lige sende en brevdue til himmels, så det også går op for dem som bestemmer over sol og blæst. Det ser ud til at lørdag bliver nogenlunde, så nu må målet været at komme hen til køkkendøren. Bare lige åbne den en tid og kigge ud. Det kunne jeg nemlig idag.

 

IMG_3427

Tag dig så sammen, og rejs dig op!

11 kommentarer:

 

 

 

 

Tjaaa… den bemærking kender de fleste, der har haft/har depression/er. Det skinner også igennem herinde, når jeg læser kommentarer og hilsener. Der er ikke noget nyt i det. Man kunne måske have forestillet sig, at man i 2015 var så oplyst, at der ikke blev tænkt og sagt sådan længere. Og så nok om det.

 

Her til morgen tog jeg mig sammen og ringede til lægen.

 

Det er gået hurtigt den sidste tid, og jeg har det nu så elendigt, at jeg bare ligger under dynen det meste af tiden. ALT kræver kræfter og lyst. Bad/hårvask, mad, indkøb, strik, have og alt det andet der gør livet, er mig inderligt ligegyldigt. Jeg fodrer fuglene, elsker Holger, laver kaffe og peger min fjernkontrol i retning af tv’et og hækler et par firkanter. På en hel dag. Og gør det kun, fordi jeg ikke synes jeg kan været andet bekendt. Jeg kan sidde i timevis og overveje, hvorvidt jeg skal løfte armen for at tænde eller slukke. Og sådan bliver hver dag en smule ringere end den foregående.

 

Det GÅR bare ikke.

 

Lægen mente jeg burde indlægges, men det må jeg indrømme at jeg nægtede. Jeg har Holger at passe på, og han passer på mig. Iøvrigt holder jeg ikke tanken ud, for SÅ dårlig er jeg heller ikke synes jeg. Trods alt. Men han beskar min medicin sidste år, og til at begynde med gik det jo fint. Jeg kørte på en bølge af milde vinde og lys, som nu forlængst er brugt op, så jeg fortalte ham, at med den erfaring jeg har fra tidligere års eksperimenteren fra diverse læger, så er det fint nok om sommeren, men jeg kan ikke klare mig igennem en vinter uden at blive syg. Det store og sidste slag kom, da jeg aflyste besøget til Esther. DET var sådan et nederlag, at jeg bare lagde mig.

 

Det siges, at jeg bare har ondt af mig selv, og at jeg “leger” offer. Det er så nem en rolle nemlig. Det GØR jeg altså ikke. Et offer springer ikke rundt som en duracell kanin et helt år i vild ekstase over have og natur. Et offer flytter ikke et helt hus’ indbo helt alene i en toyota starlet. Fire ture om dagen i en måned. Et offer flytter ikke ene kvinde rundt på kilovis af træstubbe, fletter hegn og redder katte. Eller tager billeder af frostklare himmelvidder på kanten af Danmark. Og blogger om glimt af lykkefølelse.

 

Hvad det end er jeg kan stemples som, så ved jeg selv at sådan som jeg har det nu, er det ikke nødvendigt at have det, MEN.. det er ikke det samme som, at jeg sidder og har ondt af mig selv fordi livet er tarveligt og alle er onde. Selvom jeg tudbrøler. Mange meget mere syge end jeg, ville nok blive noget stødt, hvis de fik at vide, at de hellere skulle se at snappe ud af det, og komme igang med at leve. Det er sandt at det kan ende med at være tryggest at blive i den syges verden, men sådan mener jeg slet ikke selv at jeg opfører mig. De der er endt der, ved jeg nemlig af erfaring, ikke GØR noget som helst selv. DE sidder bare. I år efter år. Det syntes jeg ikke jeg selv har gjort.

 

Jeg forsøger hver eneste dag, at SE det smukke og gode foran mig. Lige nu er jeg desværre røget ned fra hesten, og det kan være virkelig svært at rejse sig igen. Sådan en fald, giver både buler, blå mærker og ømhed over det hele. I sindet. Med mindre man brækker nakke eller ryg, så kommer man sig langsomt igen. Og ligeså gør jeg. Det tager bare lidt tid, og det kræver muligvis en smule hjælp.

 

Det beklager jeg.

 

Men et offer.. DET er jeg altså ikke.

 

 

IMG_3551

25 februar 2015

Bedre sent end aldrig, tulipaner og sjaler

Ingen kommentarer:

 

 

 

IMG_3540

Ud på eftermiddagen lagde vinden sig, og jeg tog mig sammen til at skrubbe ud i haven. Jeg fik lagt nogle af de mindste dahliaknolde i potter, og kigget rundt i bedene. Knoldene kunne godt vente lidt endnu, men de er udsatte efterhånden. Jeg mangler endnu et godt sted at overvintre dem, og selvom de har stået mørkt og køligt oppe på første, er de mindste af dem ved at skrumpe af indtørring. Nu ligger de første i jord, og resten er dushet med vand. Næste skridt bliver at få fundet flere potter frem fra skuret. Det ser ud til at lørdag bliver en udemærket udedag, så jeg håber at det holder, og SÅ tager jeg fat på den opgave.

 

IMG_3538IMG_3543

Der er godt med grovilje i alle de tulipaner, og andre løg jeg lagde for nogle måneder siden.

 

 

IMG_3551IMG_3553

Allerede nu ville jeg ikke behøve sidde og fryse med hænderne i skødet derude, men som sagt er kulden begyndt at gå mig på nerverne. Humøret er ikke som sidste år på samme tid, men hva.. ingen år ligner hinanden såååå…

 

 

Jeg slutter af med et par sjaler jeg har set på IG, og de kunne jo være udemærkede venterpåforår projekter:

 

IMG_3504IMG_3537

IMG_1309IMG_9745IMG_9916IMG_9953

 

Når sandt skal siges, har jeg et par år gået og haft et let bomuldshalstørklæde i tankerne, men sjaler er bare så skønne at strikke. Halstørklædet skal være sådan lidt i retning af dem, vi rendte rundt med for år tilbage, a la pashmina. Husker I dem?  Brede og lange, men lette og ikke så varme. Det er en udfordring til mig selv, for jeg kan bedst lige at strikke i uld, men sådan et sommerklæde ville være smukkest og behageligst i en arts bomuld/hør, så jeg skal have fundet det rette garn og i rette farve. Og så lige mande mig op. Det er nemlig totalt kedeligt at strikke en lang ensfarvet bane, gaaaaaaab, men det er sådan et jeg gerne vil have.

 

SÆT i gang!

Jeg har det lidt bedre nu

7 kommentarer:

 

 

 

Måske det hjalp at få nedfældet på “papir”, hvordan jeg går og har det, måske det er lyset der er anderledes her til morgen. Jeg ved det ikke, men jeg har det lidt bedre. Faktum er at jeg er ved at blive vanvittig af ikke at kunne være ude. Kulden går mig på nu. Jeg er sikker på at vi er mange der har det sådan. Det er ikke kun mig, som bare såååå meget har brug for bare lidt mildere temperaturer. Efter en længere periode inde i huset, bortset fra den vidunderlige forrige lørdag, ja så slår det sgu klik for selv den bedste. Især når man ikke går på arbejde og har noget man skal hver dag. Dog.. at jeg ikke kan komme ud og afsted, er noget jeg er rigtig ked af, og det har intet at gøre med vind og vejr.

 

Og SÅ til noget helt andet..

 

IMG_3290

 

I nat har jeg sovet på sofaen. Vi har haft en aehm.. episode her i huset. En edderkop, der sad lige præcis en centimeter fra min hovedpude. Den var ikke rekordstor, ejheller rekord ulækker, men alligevel stor nok til at jeg ikke lige synes det var det fedeste, at skulle have den hængende over mit hoved. Så den fik et klask. Katte har ni liv, og edderkopper har 100, og kort efter kom den til syne på den ene side af madrassen, hvor jeg sad og ventede på den. Med min elektriske ketsjer..

 

Der lød et knald og det føg med gnister.

 

Og væk var den!

 

Jeg har oplevet spyfluer, der efter en kort pause er fløjet videre efter en tur i maskineriet, så selvom edderkoppen var højlydt ristet, gik der alligevel en smule panik i mig, da jeg ikke kunne finde liget. Det er mig stadig en gåde, hvor pokker den blev af, men selve tanken om at den nu kunne slæbe sig videre og endnu mere hævngerrig op i sengen, fik mig til at tage pude og dyne og gå nedenunder. Holger var tilfreds med den beslutning, så om ikke andet har han da hygget sig i nat. Selv har jeg ikke sovet sådan helt super, og da lyset begyndte at komme frem udenfor, ja så var Holger på pletten ovenpå mig. MAD!NU!

 

 

IMG_8972

Nu er dyret fodret af og jeg vil snuppe endnu en kop kaffe. Og HVIS det ikke er så pivkoldt som det var i går, vil jeg se om jeg ikke kan komme lidt ud i haven ved middagstid. Det er mere end en uge siden nu, så der er sikkert sket ting og sager.

24 februar 2015

Æblemos eller kartoffelmos

9 kommentarer:

 

 

 

 

IMG_3489

 

 

Jeg ved det ikke. Ingen af delene vel, for det er hjernen jeg taler om. MIN hjerne. Den er helt i udu nu, og jeg har ikke engang lyst til at overveje årsag og afhjælpning. Det eneste jeg har lyst til er at glo eller sove, så det holder jeg mig til, imens jeg i hemmelighed stiller spørgmål til det store intet om, hvad det hele skal til for. Hvad er det, som driver mig til at stå op og gå videre hver dag?  Lige nu aner jeg det ikke, og jeg er også ligeglad. Man kan vel sige, at pelsdyret lige nu er grunden til, at jeg i det hele taget STÅR op. Han er så sød og kærlig, at han fortjener mad og kæl. Dog har jeg det sværere, når han med piv og miv insisterer på at vi skal lege… Jeg har bare ikke lyst, men han får sin vilje i ti minutters tid. Vi flår i hver sin ende af bånd og snore, og han er en meget snu og farlig tiger, der jager sit bytte.

 

Hver dag tvinger jeg mig selv til at gøre enkelte ting i normalitetens navn. Jeg SKAL hækle lidt. Eller strikke et par runder. Det tager tre gange så lang tid, fordi jeg hele tiden glemmer hvad jeg er ved. Hæklenålen er tung som en brosten. Jeg vander mine blomster og får tømt opvaskemakinen. Ser nyheder med vejret klokken halv syv. Sådan har det været noget tid, selvom jeg ikke har ladet det sive igennem herinde før.

 

Årsagen er sløret. Og jeg evner ikke at analysere på vinter, vejr, medicindoser eller hvad har vi. Faktum er, at tordagens falliterklæring har slået mig helt ud nu, og hvis ikke jeg var træt og loren ved hele det skide liv før, så er jeg det nu. Hvad pokker nytter det hele? Når man går rundt i hussarest uden fodlænke? Ikke lever ordentligt?

 

Med det spørgmål hængende over hovedet, er det meningsløst at så frø feks. Så bortset fra klokkeranken jeg allerede har sat igang, gør jeg ikke noget ved det. Orker ikke. På samme måde er det med kontaktpersoner og andre væsener omkring mig. Jeg orker ikke. Lad mig være og gå væk!

 

Tænker jeg.

 

Jeg siger det ikke højt og I ved jo alle, at hvad jeg skriver her er en hemmelighed, så ingen behøver vide, at jeg igen er havnet i en kasse med mos. Hjernemos.

 

 

Det går vel over. Som altid. OG så rejser jeg mig endnu engang. Uden at ane hvorfor.

23 februar 2015

Efter Oscar mandag

2 kommentarer:

 

 

 

 

IMG_3480

 

Så har det endnu engang været Oscar nat. Jeg talte med Josefine om det i aftes, for hun hoppede med på vognen, og såvidt jeg kan regne mig frem til, var det min nogen og 30. uddeling jeg har set. Der har været år, hvor jeg svor at NU gad jeg bare ikke mere. Enten fordi jeg synes det var blevet for hårdt at sidde oppe så længe, eller også fordi det bare ikke er de gode gamle dage længere.

 

Nutildags skal alting være så sk.. korrekt. Man må ikke støde nogen. Hvilket vil sige, at det nærmest ikke er til at komme til for grunde, som kan give anledning til forurettelse. Selvfølgelig er alle grundende sikkert gode nok, men hver ting til sin tid, og i en underholdningssituation må grænserne gerne overskrides synes jeg. I karikaturens navn. Tænk sig hvis stand uppe’re ikke længere måtte/ville træde over tæerne.. Det ville være enden på den branche.

 

Nå, men nutidens Oscarværter er så stuerene, at det er blevet en kedelig affære. hvis I spørger mig. Jeg har heldigvis mine minder fra dengang Bette Midler fræsede rundt på scenen, dengang Billy Chrystal blev kørt ind klædt ud som HannibalCannibal, jeg husker store musiske arrangementer, og totalt sjove replikker uddelerne imellem, og var det ikke Woopi, der entrede teatret i en gynge a la Moulan Rouge…  DET var tider. Vaskeægte underholdning. Ok.. Ellen var sidste år rigtig god, nu jeg lige tænker efter, men det var årets vært så ikke. Heller ikke selvom han optrådte i underbukser!   Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad det nu lige skulle være morsomt for??

 

Når det er skrevet, så var det en hyggelig nat. Josefine og jeg var da heldigvis udstyret med mobiler, og sjældent skriver jeg SÅ mange sms’er på SÅ kort tid, som jeg gjorde i nat. Det føg med meninger om kjoler og damer, hår og taler, og det er faktisk første gang jeg har delt Oscar med andre, så TAK skat. Det var bare så fedt, selvom vi sad i hver sin landsdel.

 

Holger var naturligvis med, selvom han ikke var nogen særligt godt hepper. At holde sig vågen er sin sag, med en storsnorkende kat som nabo.

IMG_3478

 

Det endte med at jeg til sidst gik under dynen ovenpå og så resten. Eller…næsten. Søvnen nåede at indhente mig inden de sidste par priser røg afsted, men skidt med det. Det gik som forventet.

IMG_3482

 

 

 

Og som forventet har mandagen så også været helt bevidstløs. Jeg har skiftevis sovet og hængt indtil sidst på eftermiddagen. Holger har været lidt inde og lidt ude, og nu ligger han så igen her. Billedet nedenfor er taget sekunderne inden hans øjne klappede i, og nu har jeg igen en pelsbold liggende, der bare snoooooorker så væggende ryster. Om ikke andet har jeg en kat, der er ligeså god til at sove som sit menneske hehe.

IMG_3494

Der var en fejl i denne gadget