29 januar 2015

Den sne så jeg ikke lige komme

2 kommentarer:

 

 

 

cats

Trods det, at jeg altid ser nyheder og vejret, er det gået min næse helt forbi, at jeg skulle vågne op i et hus, som er begravet i sne. Eller.. ihvertfald pakket godt ind i det. Helt hvidt har der været derude, men det er tøvejr nu af værste skuffe, så samtidigt med at der stadig falder hvidt ned fra himlen, er der tø i luften, og dermed har vi et vejr som er temmeligt vådt for nu at sige det sådan. Lille Holger er ikke afskrækket, men personligt bliver jeg under dynen indtil videre.

 

Og her fra min hule i hjørnet af sofaen, går min verden i disse dage. Når jeg ikke sover, henter jeg kaffe og føde, og så hækler jeg.

 

Min mor ønsker sig en lille fluesvamp, og da jeg også selv vil have en at stille i haven til sommer, ja så er der ikke andet for end at lave to på een gang. Det går langsomt med de fine tråde garn jeg bruger, men allerede nu synes jeg godt man kan fornemme, hvor godt resultatet bliver med uldgarn. Kænguruen blev lavet med bomuldsgarn, men jeg synes at farverne var for klare til at de ville egne sig til svampedrengen.

 

IMG_2774IMG_2781

IMG_2831IMG_2845

To helt ens og så alligevel forskellige!  Den ene er en smule større end den anden, så jeg har sikkert lavet en tællefejl eller to hen ad vejen, hvilket også helt sikkert skyldes at jeg er så sk.. søvnig altså.

27 januar 2015

Jeg stikker lige næsen op over dynen

2 kommentarer:

 

 

 

IMG_2776

Dagene går i uden de store begivenheder. Jeg havde egentlig planer og ambitioner, men i dag er jeg nået frem til ( sikkert som en million år før ), at jeg bare er og bliver syvsover i januar. Mærkeligt er det. Jeg sover og sover og sover, og så sover jeg lige lidt mere. Mine vågne timer runder vel ikke mere end seks styks alt i alt, fordelt med et par i løbet af dagen, og så resten om aftenen. Arh ok, måske det er lidt mere end seks timer, for nogle gange er jeg vågen midt om natten, hvilket ikke hjælper på planen om, at være vågen når der er dagslys. Det er bare sådan. Jeg må være en hulebjørn eller et pindsvin i forklædning.

 

IMG_2792

I dag feks, vidste jeg på forhånd ville være solrig, og jeg dinglede ned af trapperne ved halv otte tiden, for at være nogenlunde klar et par timer senere, hvor jeg havde tænkt mig at gå ud i verden. Når jeg skriver dingle, så er det helt bogstaveligt ment. Min krop opfører sig som om jeg er beruset, når jeg forsøger at vågne uden at være klar til det. Mine øjne ruller rundt, og lågene bliver ved med at ryge i, og således gik det også i dag. Flere forsøg på at holde fokus og stirre stift ud af vinduet og med tv’et kørene, endte med at jeg væltede til siden og sov videre. Det kan nogle gange tage flere timer inden jeg overhovdet er klar i hovedet efter jeg har sovet.

 

Dagens sejr har derfor været, at jeg ved to-tiden kunne åbne køkkendøren og træde ud i lyset.

 

IMG_2820

Jeg var endda i bilen en tur  hen i nærmeste skov, hvor jeg fik fyldt et par sække med løv, og jeg har også fået fyldt depoterne i køkkenet op. Skulle jeg sove videre en uge mere, så er der rationer klar når jeg dukker op til overfladen.

 

 

IMG_2793IMG_2797IMG_2798

For ikke at jeg glemmer dagen helt, har jeg fanget sol og lys. Det skulle bare mangle andet da.

 

IMG_2804

IMG_2802

 

   ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ   ZZZZZZ  ZZZZ   ZZZZZZZZZ

25 januar 2015

Sprød søndag og høj sol og lalylaladukken er færdig

2 kommentarer:

 

 

 

 

IMG_2751

 

Tidligt oppe efter et døgn med nærmest konstant søvn, MÅ jeg bare lidt ud i den friske sprøde luft. En kort tur til lige at minde mig om, at der ER så meget mere end bare bøvl og bekymringer her i livet. Feks en luddoven kat, der som jeg godt kunne trænge til lidt bevægelse og frisk luft. Derfor blev han nødet til at gå med ud over plænerne, men ih guder der var ingen større begejstring at spore i dag. Hans små poter bliver også hurtigt kolde, så det var fint med bare en lille tur før vi igen var retur i sofaen.

IMG_2752IMG_2753IMG_2757IMG_2758IMG_2761

 

 

Fredag aften blev jeg endeligt færdig med den lille kængurudukke kaldet Kira. Jeg begyndte i december, holdt pause da Rasmus var her fordi der skal tælles en masse, og endte med først at genoptage hæklingen igen forleden dag.

 

IMG_2732IMG_2737IMG_2739IMG_2742

IMG_2746

Trods et par småfejl for begyndere, er jeg rigtig tilfreds med den, og selvom det er sååå hårdt for fingrene, er jeg klar til at lave en anden fra samme designer. Min mor er forelsket i en lille svampedreng, og så må jeg jo til det igen, og min kontaktperson er så forelsket i kænguruen at hun vil købe den af mig, men hvad pokker skal man tage for sådan en sag?? Jeg mener.. det er ikke det store budget i garnforbrug, men oj jeg har siddet og fedtet med nål 2.5 i mange mange timer. Det er noget værre småtteri at arbejde i, så det er mere arbejdet der koster synes jeg. Men HVAD koster det så?

 

Holger vågnede forresten af dyb søvn, på et tidspunkt midt i mine fumlerier med garn og nål, og på et splitsekund havde han sat alle kløerne i mit ene lår for, at fange det underlige væsen jeg sad med. Så er det man hyler i stilhed og forsøger at forklare kræet, at det altså kan mærkes ret så meget, og at mennesker ikke er så tykhudede.

IMG_2695IMG_2696IMG_2698IMG_2700IMG_2703IMG_2704IMG_2706IMG_2707IMG_2712IMG_2713IMG_2718IMG_2719

 

Ved ikke om man kan fornemme det, men hans kløer er bare totalt spidse og virkelig effektive når der skal holdes fast på noget. PIV HYL og av for pokker, hvor gør det nas. Når det er sagt er jeg også lidt stolt over, at jeg har kunnet lave dukken. Det er noget andet end at sidde med firkanter og stribede tæpper, og jeg troede aldrig jeg skulle kunne hitte ud af sådan noget, men det lykkedes. En fed fornemmelse.

 

IMG_2745

24 januar 2015

Det skal nok gå.. giv mig bare lige et par dage

4 kommentarer:

 

 

 

IMG_2729

 

Intet her i livet er stationært. Et faktum, som jeg stadig i visse situationer kæmper med, at forstå med den del af hjernen, som løber sine egne vegne. Den anden del HAR lært det. Det er vist nok den del, som også har at gøre med rationel tænkning, men jeg er ikke sikker.

 

Fredag fik jeg igen brug for at tænke rationelt, men det skal jeg nok lige bruge et par dage på, for lige nu er det allersværest bare at forstå. Og acceptere. Jeg fik nemlig en besked, som igen igen igen igen, vender op og ned på min hverdag, og ærligt talt .. nu var den ellers lige begyndt at fungere rigtigt fornuftigt. Økonomisk.

 

Vi skal helt tilbage til dagene, hvor jeg havde status af hjemløs. Tílbage til søde mennesker, der var fulde af støtte og løfter om bedre tider, medsamt hjælp til at nå dertil. Dengang måtte jeg acceptere, at jeg endnu engang skulle låne penge, for at kunne få en bolig og få flyttet mine ting. Så langt så godt. Sød dame fra dengang lovede, at den sum ville ryge i samme pulje som der, hvor min skattegæld lå og på den måde skulle jeg godt nok afdrage længere, men så kun med det samme ene beløb som var aftalt med skat.

 

Bum bum bum

 

 

Nu viser det sig, at jeg af uforklarlige årsager ikke endnu har afdraget een krone af beløbet, OG at jeg ikke kan få det lagt i skattesækken. For nu to år siden ringede jeg ellers rundt fra Herodes til Pilatus for at finde ud af, hvad der foregik med den sum, men ingen kunne komme med et klart svar. Jeg talte med SÅ mange statsansatte og forklarede og tegnede. Det endte blindt. Ingen vidste, hvad der skete hvor eller, hvem der havde med lige min ydelse at gøre. Nu sidder jeg så her. Med en gæld jeg troede jeg havde afdraget på i minimun tre år inden jeg blev insolvent, men deeeeeet ser ikke sådan ud. I stedet hedder det nu afdrag af fastlagt beløb. Eller nedsættelse af pensionen.

 

Jeg har klaret mig før, og jeg kan gøre det igen. Skal bare lige sluge den kommunale kamel, som handler om højre og venstre hånd, der ikke arbejder sammen. Damen der lovede mig noget, er der selvfølgelig ikke mere, og hun ville sansynligvis heller ikke kunne huske lige min sag fire år tilbage. Mandag prøver sød dame fra Lolland kommune at få KK i tale endnu engang, for at se om de kan tales til fornuft, men jeg har IKKE store forventninger der.

 

Billedet i dag viser noget jeg var begyndt at gøre mig i. Frisk frugt. Blandt andet på min morgenmad ind i mellem. Det, og en del andet luksus skæres væk fra på fredag. Kan man vænnes til kan man også vænnes fra tænker jeg. Forskellen mellem frugt eller ikke frugt kan groft sagt gøre i de 300kr jeg nu får skåret fra hver uge.

 

 

Jeg sover bare lige lidt på det.

 

 

Og PS:  jeg glæder mig nu endnu mere over, hvor fremsynet og dygtig jeg har været i november og december. Der har jeg nemlig handlet nedsatte frø på nettet, så haven kommer ikke til at sygne hen. Især har jeg handlet ind så der kan etableres køkkenhave, og hvilket held er det ikke lige nu, og naboen har arvet et drivhus, så NU skal vi faneme til at producere lager til næste vinter. Nemlig

IMG_2727

23 januar 2015

Frøken frost kigger forbi

1 kommentar:

 

 

 

IMG_2662

 

Det skal bestemt nydes, for smukt er det. Udenfor. Indenfor er knapt så idyllisk, men den tager vi en anden dag. For nu er det frostvejr, det er fredag og det er fred være med det.

 

IMG_2681