16 august 2022

Den svære to'er eller lidt om tanken bag et skift

 



Med valget om at skifte tilbage til blogger, følger en større frihed for mig som bruger af et socialt medie. Om man er god til at formulere sig eller ej, så kan jeg faktisk kun anbefale jer alle, at prøve at oprette en helt gratis profil og så ellers lege jer frem til noget I har det sjovt med. For mig begyndte livet som blogger et helt andet sted, i et helt andet liv, i en helt anden del af landet og med en helt anden tanke bag. Efter mange år og med en mere og mere udtyndet mængde af skriv, valgte jeg til sidst at prøve det hurtige, effektive, ordknappe og super ugebladsagtige Instagram. Det var dengang man slog et foto op, lige her i nuet og med det samme lå det i toppen på forsiden af vores feeds med en nyhedsværdig på 100%. Det var effektivt og sjovt. 


Det er det ikke mere.


Det er et lykketræf af få ønsket tillykke på dagen feks. Jeg ER godt klar over at der nu findes en funktion der skulle gøre det mindre rodet og mere direkte at følge med hos ens IG'venner, men jeg vil altså prøve det her. Fordelen er for mig personligt, at jeg igen kan flyde over af alle de ord jeg har skvulpende rundt i hovedet, og så kan jeg bruge mine fotos på en anden måde. Jeg er en historiefortæller og som en lille ekstra bonusoplysning kan jeg da lige linke til en skriveblog jeg har ved siden af:


https://analogoglangsom.blogspot.com/

Jeg havde faktisk helt glemt at jeg har den, men den blev til af nøjagtigt samme grund som, at jeg nu vil genoptage min hverdagsblog. Sænk tempoet, skru ned for informationsstrømmen og gå mere i dybden med specifikke emner. Jeg har ikke fået fyldt så mange ord på derinde endnu, men måske det kommer nu, hvor dagene uden for bliver naturligt kortere. 




På IG slår man typisk billeder op der er nye, men man kan jo reelt gøre som man vil, det giver bare ikke så meget mening med gamle fotos, med mindre man har en særlig fortælling der følger med. Herinde kan jeg bedre svælge i de millioner af billeder jeg efterhånden har fået taget i årene der er gået, siden jeg begyndte at blogge. De vil altid være tilpasset emnet jeg skriver om, men ikke nødvendigvis fra nyeste filmrulle. Undtagelsen er de skriv jeg lige kommer med her i begyndelsen, for jeg skal jo liiiige ind i rytmen igen. Ind i rytmen med at tage billeder, gemme dem i mapper på computeren, redigere i dem om nødvendigt osv osv. Jeg vil også se om jeg kan få taget et kig på aktualiteten i mine faner, hvor jeg tidligere har haft kategorier der viste hvad bloggen indholdt. De er nu fjernet og jeg vil begynde forfra med at fylde på af tidssvarende links feks. 


Det er alt sammen noget jeg har puslet med i hovedet et stykke tid, men nu ser jeg om jeg kan gøre noget aktivt ved min utilfredshed over IG, og om jeg kan overholde at være aktuel herinde. 


Lige nu er det mest aktuelle feks af få hugget hovedet af den halvdøde fugleunge som Ingolf har efterladt oven på min ene sko!



På gensyn senere. 



PS: om ti minutter går BirtheP live på hendes youtube kanal og der er jeg at finde til en times ren afslapning med strik og hygge. Kig med her: 

https://www.youtube.com/watch?v=rFtISOylrx4








2 kommentarer: