Og de minder jeg her taler om har givet mig mange mange kæmpe oplevelser og glæder.
Det er minderne fra utallige Roskilde festivaler, stadions med tusindvis af mennesker der alle ville det samme. Små spillesteder og større haller. Christiania, Sherperds Bush, Royal Albert Hall, Wembley, København, Valby, og mange mange flere steder rundt omkring i landet.
Jeg har elsket det. Dyrket det. OG fyldt mit liv med musik i årtier. Men nu er det slut. Det må jeg acceptere og forholde mig til. Faktisk er lige det der med at forholde mig det sværeste, hvilket de sidste tre-fire store koncerter vidner om, for alle har jeg måttet afstå fra EFTER, at jeg har haft en billet liggende i månedsvis..
Jeg kan bare ikke længere deltage. Den sidste store koncert jeg var til, var på Wembley Arena hvor jeg hørte Depeche Mode spille røven ud af bukserne, så tårene sprang fra mine øjne. Om ikke andet satte den et flot punktum for min karriere som rockchick ;)
I går måtte jeg igen melde fra, denne gang for at høre et band jeg har efterlyst på dansk jord i mange år. Foo Fighters spillede på Refshaleøen og jeg er sikker på at det har været fantastisk. Jeg skulle have hørt dem med Malou, men i stedet for kiggede hun og vennerne forbi for at hilse på, og hente billetten som heldigvis kunne sælges videre til en anden, der gerne vil høre dem. Jeg er superglad for at de gad svinge om Østerbro efter den lange køretur fra Århus, for det gav mig så alligevel mulighed for lige at sige hej til en kvinde, jeg har villet møde rigtigt længe. Det var herligt var det. En gang skal hun sidde på min nye altan og nyde the og godter.. det har vi aftalt :)
Jeg har hidtil troet at det var min sygdom der var årsagen. Men måske det nu også er gået hen og blevet et aldersspørgsmål? Jeg ved det ikke, men faktum er, at jeg udover ikke at kunne klare de mange timer tæt presset sammen med 15.000 andre mennesker, heller ikke orker rent fysisk at gå til koncert. Det er for hårdt efterhånden at stå i timevis. Det er for stressende med al støjen og alle indtrykkende. Så selvom jeg godt gad høre de bands jeg holder af..
… så gider jeg bare ikke længere.
Giver det mening?
Jeg orker heller ikke de store arrangementer, for stress af alle de mennesker, og der bliver puffet og mast, det bryder jeg mig ikke om..;-D Så vi siger at det er alderen der gør det..;-D
SvarSletJa minderne har vi da lov at ha' :-)
SvarSletMange rockhilsener fra Laura
Godaften Henriette
SvarSletÆrgerligt du missede Fortræffelige Foo Fighters, læs artiklen på www.fyens.dk, hvis du får tid...:-)
Mødte selv Bon Jovi i Søndags og elsker live koncerter. Har set en del koncerter i Tyskland, massere på Midtfyns Festivalerne og andre på små spillesteder.
God Onsdag / RikkeBo
Roskildefestival har aldrig været mig - musikken var sgu for underlig. Men Midtfyn - man er vel ikke gammel Odense-pige for ingenting. Råhygge i fem dage med venner og bekendte - og rigtig mange, man ikke kendte. En del andre koncerter, dog aldrig på kæmpesteder.
SvarSletJeg orker heller ikke længere. Storskærmene er geniale - hvis jeg ikke havde haft en kæreste, der kunne løfte mig op, ville jeg ikke have SET Paul McCartney, da jeg i 2004 var i Forum Horsens og høre ham. Men at stå mellem så mange tusind mennesker og reelt kun opleve koncerten på en plasmaskærm - så vil jeg sgu egentlig hellere have den på mit eget fjernsyn.
Det bliver så stort, at det bliver - uvedkommende! Til McCartney-koncerten havde vi tilmed den udsøgte "fornøjelse" at "stå nabo" til en brovtende, skidefuld, overvægtig dansker, der under hele koncerten snakkede (råbte) som et vandfald - ikke mindst til sin mere og mere pinligt berørte importkone... Nok kunne hun vel mere thai end dansk, men var så flov over ham, at det var forfærdeligt.
Jeg er ikke afholdsdame, men jeg har nået en alder, hvor jeg bare ikke gider drikke mig beruset på offentlige steder - skal jo også finde hjem igen.
Mindes Midtfyn i sin tid. Gary More (may he rest in peace). "Still Got The Blues". Vi var én stor, vuggende bevægelse. Luften var tyk af tændte bic-lightere, vi havde perler i håret og røde roser i favnen. Lad os bare se det i øjnene - det havde jo ikke kunnet præsteres på Fanta, vel!
I 09 og 10 var jeg til grøn koncert. Fint arrangement, godt formål, rablende professionelt afviklet. Rablende kedeligt.
Jeg ved det, for jeg kørte forbi - forleden dag. Forklædt som voksen...
Kære Henriette
SvarSletHvor var det dejligt endelig at se DIG live :-)
Jeg kan godt love dig for at den koncert også pressede mig til grænsen af min fysiske formåen. Og jeg tror også at det bliver den sidste for mig (well, skal lige til Tori Amos også). 17.000 mennesker, masen og asen og så langt hjem - det var voldsomt og jeg betaler prisen for det nu. Heldigvis havde jeg jo 'mine' 3 mænd med til at passe på mig. Men du kan tro jeg tænkte på dig og det havde været fedt at opleve det sammen med dig. Når jeg kommer og sidder på din altan må vi høre lidt Foo :-)
Kram, Malou
Det giver god mening! Har det desværre som dig med koncerter. Det var dengang. Vi må nyde de andre ting vi kan! (-: Kram fra Vibeke.
SvarSlet