24 juni 2011

Hvad vil jeg selv?

 

 

Tjaaa. Lige nu befinder jeg mig i en situation, hvor netop det jeg selv vil og har brug for, hele tiden må skubbes til side. Hver dag dukker problemer op der skal løses. Af mig. Andres problemer, behov og dårlige planlægning, ryger direkte ned i mit skød og det bliver mit ansvar at få tingene til at gå op i en højere enhed.

Jeg er ufatteligt dårlig til at sige fra. Og KAN man sige fra hele tiden? Uden at stå tilbage som den dårlige mor eller, hvad jeg nu er for dem jeg skal være der for?

 

Jeg ved det.. det lyder som en klagesang. Det lyder som om jeg har ondt af mig selv. Det er måske ikke helt forkert, men jeg kan bare ikke holde til det. Når man tænker på at jeg ( godtnok ufrivilligt dengang ), fik mit liv tilbage som Henriette, har jeg ikke flere kræfter til at være blæksprutte, end da jeg var i et forhold og havde fire børn. Jeg prøver hver dag, at være opmærksom på mine egne grænser og behov, for ikke at brænde sammen, og alligevel gør jeg det. Hopper, springer og brænder sammen.  Aflyser det jeg selv gerne ville. Får ikke set dem jeg gerne ville se. Får ikke læst og blogget så meget som jeg har lyst til. Får ikke arbejdet i butikken så ofte som jeg har brug for. Får ikke hvilet nok. Får ikke strikket så ofte som jeg trænger til.  Hver dag er det spændende om jeg kommer hjem til en ulåst hovedør, alt lys tændt og fjernsynet kørende, trods det at ingen er hjemme. Når jeg er et sted, er det spændende hvor længe der går, inden opringningen kommer. Den jeg VED kommer. Om et eller andet akut og meget vigtigt, der kræver at jeg pakker mig selv ned igen, og straks tager afsted for at assistere. Hver dag har jeg dårlig samvittighed over ikke at kunne være der, hvor andre ønsker jeg skal være. Og hver eneste dag har jeg dårlig samvittighed over for mig selv.

 

 

For hvad vil jeg selv? Udover det ovenfor nævnte?

 

 

Hvis jeg ku ville jeg bare tage ferie. Ferie fra alt og alle. Være alene i en hængekøje. Eller sidde for enden af en badebro, med kun fuglene som selskab. De beder mig ikke om noget.

 

 

Kigge på den stille vand, hvor kun vandmænd og både duver. Der behøver jeg ikke tale eller give af mig selv.

Hvis det var muligt ville jeg slet ikke lave andet end det jeg selv havde lyst til, og det interessante er at det burde være muligt. Jeg er kun mig selv. Mine børn er store. Hvad er problemet?

 

Jeg er bange for vreden og utilfredsheden. Ganske enkelt. Den der kommer når jeg siger fra. Jeg skylder jo at være der ik…?

 

 

**********************

Ingen stress tærskel at have, er svært at leve med. En hverdag som mange ikke regner for noget, kan vælte mig på kort tid. Mange input får mit hoved til at snurre og min krop til at smerte. Jeg ved at det jeg har det skidt med, sansynligvis ikke er noget særligt, men det er sådan jeg er og jeg kan kun være fortvivlet over, at jeg ikke formår at formidle netop DET, så dem jeg har nærmest kan forstå det og respektere det.

 

Nu skal jeg til Vanløse/Husum for at hente flyttekasser til Josefine. Til Vangede for at hente festivaludstyr for Rasmus. Køre til Frederiksberg for at aflevere det til den adresse det skal leveres til. Tilbage til Valby og vente på at Josefine er klar til at modtage kasserne. Køre til Østerbro for at skifte og hvile, og så skal jeg til Frederiksberg for at være med til fest for klassens afslutning.  Jeg har aflyst at møde på arbejde, og aflyst min egen plan om indkøb til køleskabet. I morgen vil jeg aflyse jobbet for at kunne hjælpe Josefine med at pakke og være klar hvis Rasmus har brug for mere transport. Jeg skal huske at min mor har fødselsdag, og så vil jeg tage til Frederikssund for at overholde min egen længe planlagte aftale, og håbe at jeg ikke bliver alt for skidt tilpas i løbet af dagen. Søndag håber jeg at jeg kan få fri, men skal muligvis flytte lidt mere for min datter. Og så har vi mandag. OG tirsdag og …

10 kommentarer:

  1. Jamen i hvert fald dejligt, at du fik tid til at skrive dette. Så er jeg da ikke alene. smiler.

    SvarSlet
  2. Det lyder som vores alle sammen liv. Der er som udgangspunkt noget vi skal gøre, osse selvom jeg ikke har lyst. Jeg ville da osse ønske jeg havde mere tid til at fotografere, men det har jeg ikke, jeg ville da også ønske at alle mine behov kom i første række men det gør de ikke osv. velkomme til livet Henriette. :)

    SvarSlet
  3. Ja, selvom børnene blive store har de stadig brug for MOR. "Desværre" kan jeg fortælle at det varer ved, mere eller mindre, problemerne/opgaverne bliver bare nogle andre. Mine drenge er 29 og 32 og har stadig brug for MIG engang i mellem. Men op med humøret det lysner ;O)

    SvarSlet
  4. Kære søde Henriette!

    Uha ja, jeg har det ligesom dig! Dog har jeg ikke børn! Men jeg har haft den mani med at hjælpe andre og komme når der var det mindste, sige ja, det kan jeg da godt lige gøre, men sandheden egentlig var jeg ville ønske en anden gad gøre det for engangs skyld! Jeg er en PLEASER og det er du også!! Du sætter alle andre først og dig selv til sidst! Du er simpelthen nødt til at give dig selv lov til at "holde fri" slappe af, for du er sikkert lidt ligesom mig, så snart der er lidt energi at tage af, så istedet for at bruge det over flere dage, så bliver det fyret rimlig hurtigt af, fordi man lige den ene dag føler man kan det hele!
    Jeg er selv lige på skrivende stund ved at arbejde mig op igen, jeg er bare bange for at hvis du ikke lige giver dig selv lov til at holde fri engang imellem de næste par dage, så kommer det til at bide dig i rumpen! Jeg ved godt du gerne vil hjælpe din børn, men gør det i det omfang du kan! Ikke! :o)

    Knus Mie

    SvarSlet
  5. Godmorgen Hanne. Tak for din kommentar og besøget hos mig. :) OG nej, jeg ved heldigvis godt at det ikke er enestående, men det er hårdt alligevel.

    Rigtig god weekend
    VH Henriette

    SvarSlet
  6. Godmorgen Catarina. :-) Jeg ved godt at det er livet i en nøddeskal, jeg takler det bare ikke så godt til tider. Heldigvis hjælper det mig også at skrive om det, så jeg får alle tankerne, der fræser rundt, ud :)

    Rigtig god weekend
    Kh Henriette

    SvarSlet
  7. Kære Kirsten. Jeg ved det, jeg skal bare være bedre til at formidle at jeg ikke er blæksprutte, og at de også må prøve at tænke selv :)))

    Rigtig god weekend
    Kh Henriette :)

    SvarSlet
  8. Kære Frk. Toft. En pleaser... ja det virker bekendt :) Jeg skal gøre mit bedste for at tage timer fri og slappe af. Nu kommer sommerferien, så jeg håber at det bliver bedre snart.

    Pas nu også godt på dig selv ik.
    Rigtig god weekend
    Kh Henriette :)

    SvarSlet
  9. Hmm kan kun sige at på et tidspunkt - ja så blir man nødt til at sige stop..... Jeg har slev lige gjort det.. I dag faktisk.. Beslutningen tog jeg for lidt over en uge siden, men i dag sendte jeg mailen der afsluttede det...

    Og ved du hvad ?.. Det er okay... Jeg har det fint.. ( lige med undtagelse af min madforgiftning )

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  10. Kære Marianne. Det er STORT at du har taget en beslutning og så handler på det.Hurra for det :) Jeg håber at din mave har det bedre nu, for sikke da en øv måde at afslutte en ferie på.

    God mandag og kh
    Henriette .-))

    SvarSlet