Så er den hjemme… jeg bliver hus og have lejer 1. maj JUHUUUUU

 

 

 

 

 

Da først beslutningen og følelserne omkring en flytning til Lolland var på plads, gik eftersøgningen i gang. Lejebolig.dk og Boligportalen.dk blev scannet igennem, alle de links I har været så søde at sende mig blev gået efter i sømmene, men det blev et lille hus formidlet ad helt andre kanaler, som jeg tabte mit hjerte til. Så gik turen til syddanmark sidste søndag, og jeg var endnu mere hooked, men et par praktiske detaljer og en vis usikkerhed om nuværende lejers afgang betød, at jeg i den forløbne uge kun har kunnet vente i uvished om det overhovedet kunne lade sig gøre. Fordi det haster for mig at bo billigere.

 

Uvished har vist sig at være det værste jeg kan gå med.

 

Mit sind har jo været præget af det her med min medicinmangel, hvilket ikke har hjulpet på min coolnes, men når det er sagt så kan jeg altså ikke håndtere at være magtesløs. Et resultat af de sidste par års oplevelser, som jeg har måttet indse har sat sine spor. Også når det handler om uvished. Selve følelsen af at være i andres hænder har sat en kædereaktion igang af panik, angst og bekymring, jeg ikke har kunnet takle særligt godt.

 

Helt galt gik det i går. Med kun 300 kr tilbage at leve for indtil første marts, KAN og VIL jeg bare ikke blive boende her ret meget længere. Det gør mig simpelthen så stresset, og jeg fik meldt ud at ku jeg ikke i det mindste få en definitiv melding om JA, huset bliver dit, eller NEJ det kan ikke lade sig gøre inden for en overskuelig fremtid, ja så måtte jeg tage aktivt fat i de næste to huse jeg har på listen.

 

Jeg kan simpelthen ikke klare nogen former for måske’er og hvis’er. Jeg må være sikker, jeg må ha vished, jeg må ha noget jeg kan forholde mig til. Og ja.. det er totalt enten/eller der viser sig her, men sådan er det bare.

 

I aftes fik jeg så endelig en bekræftelse på, at huset er “mit” fra 1. maj

 

På et sekund forsvandt al min uro og jeg er nu bare så glad. Utålmodig selvfølgelig, men mest af alt lettet. Nu skal jeg kun gennemføre to mdr mere uden penge til mad og medicin, og så..

 

…  FLYTTER JEG SGU PÅ LANDET

 

 

Flytningen og alt det praktiske omkring det ved jeg allerede nu, at jeg har hjælp til. Det er kun at vente. Pakke. Vente. Pakke. Vente. Og pakke. Hoppe op og ned af utålmodighed. Pakke. Hoppe. Og SÅ….

 

SUK