07 april 2016

Der ligger mails fra jer derude

 

 

 

 

2016-03-30 18.02.35

 

I min indbakke har jeg modtaget så mange mails fra søde læsere, som er triste over at jeg ikke længere har lyst til at skive. I lighed med alle I, som har skrevet i kommentarfeltet bliver der fortalt om, hvilken betydning min blog har haft for dem.

 

 

Det er noget som giver stof til eftertanke, og selvom jeg jo godt ved at jeg har haft min egen helt unikke niche i blogland, så bliver jeg alligevel altid overrasket når jeg hører det. Faktisk er det i dag sådan ca præcis bloggens syvårs fødselsdag, og der har været mange skriverier om op og nedture fra min hånd i den tid. Det er et dilemma for mig, hvad jeg skal gøre nu. På den ene side har jeg god gavn af de input jeg får fra alle jer derude, men på den anden er jeg selv en smule træt af alle de sk.. op og nedture jeg kan vedblive at fortælle om. Det er som en plade der sidder fast i samme rille, og jeg ville bare så gerne kunne fortælle at nålen nu har ramt en ny og bedre melodi.

 

2016-04-04 12.30.50-1

 

Der er dog een ting, som er en god grund til at genoptage bloggeriet og det er, at jeg ikke ved hvad pokker jeg ellers skal bruge alle mine billeder til! Der er jo grænser for, hvor mange gange jeg selv gider kigge på dem, og når de så er taget bliver de pænt lagt i arkiverne for der at hensygne i al evighed, som et symbol på hvad jeg har foretaget mig. Her er jo kun mig til at mindes, og ærligt talt er minder noget fanden har skabt i ondskab. NÅ!

 

Forleden gik jeg systematisk igang med, at rydde op og ud i de mange mange mapper med billeder fra fortiden. Både de tusindvis af næsten ens billeder af en flue feks, men også billeder som bare kun gør trist. Jeg vil ikke have dem i mit liv mere. Ikke på vilkår. Jeg har det bedre end for en måned siden, til dels fordi jeg er gået stik imod smart læges anbefaling om udtrapning af medicin. Oven i alt andet er det ikke praktisk at gå med dødsønsker… En sideeffekt som er almindeligt kendt ved udtrapning, men også en effekt som jeg er ude af stand til at fornemme om findes i mig selv, eller er kemisk fremkaldt. Tilbage på normal dosis fungerer jeg som forventet af mig, men så heller ikke mere. Det giver mig til stadighed og hver eneste dag spekulationer om, hvad fanden det hele skal være godt for. Om det er en midtlivs krise ved jeg ikke, men jeg ville ønske der var en vej ud herfra, hvor jeg befinder mig mentalt.

 

I det daglige gør jeg som jeg plejer. Angriber haven selvom kroppen nærmest ikke kan tage det. De dage hvor jeg tager hensyn og lader være, er jeg ved at gå helt op i en spids fordi jeg så tænker alt for meget. Strikke kan jeg stadigt ikke, MEN jeg er blevet færdig med det årelange projekt tæppe i firkanter:

 

2016-03-30 10.09.342016-03-30 10.09.47-12016-03-30 10.10.18

Det er blevet præcist som jeg drømte og tænkte det skulle være.  Nu ligger det og afventer at jeg overvinder mig selv og tager det i brug. Jeg har nemlig en mørk hemmelighed.. Alle de ting jeg fremstiller og som jeg er særligt tilfreds med, har jeg ufatteligt svært ved at tage i brug. Jeg har strik liggende som jeg er så glad for, men som jeg bare ikke nænner at benytte for tænk nu hvis det bliver slidt!

 

Jeg ved det. Det er helt forrykt, men sådan har jeg haft det i flere år. Det er, som om jeg er bange for at slide på det jeg har lavet, selvom det jo ligger ret så lige for, at jeg bare kan fremstille noget nyt. Jeg har jo lissom lageret til det. I det hele taget er det at bruge/slide på et ongoing tema hos mig. Hver dag. Om det er en lille frøpose jeg er glad for eller en flot strikket ponchosweater er eet fedt. Eneste heldige for mig i den forbindelse er, at jeg også har en påtrængende trang til hele tiden at smide ud og skille af med. Ellers var jeg sgu da endt som en af de der samlere man laver programmer om på tv!  Jeg har potientialet til det. Jeg er underlig. Har katte. Lever forholdsvis isoleret, har mistet en masse hår OG som prikken over det skræmmende “ i “, ser jeg nu også sådan ud i kæften:

 

2016-03-26 18.40.29

Min reparerede tand er nu knækket helt af. Og det forbliver så mit fremtidige udseende, for jeg har absolut ingen muligheder for at få lavet den bro det kræver. Så sådan er det.Forleden talte jeg med en jeg har kendt i fem år efterhånden, og der kunne jeg bare konstatere at i samme periode er jeg gået fra at se godt ud, som tjekket sild og med velpolerede negle som symbolet på det, der betød velholdthed for mig, til at ligne en nedslidt heks. Tyndhåret, med medicin-ødelagte tænder, og med en gang som en olding.

 

Og så er jeg tilbage ved udgangspunktet. Er det virkelig værd at skrive mere om? Et menneskes alt for tidlige forfald.

 

2016-03-28 14.34.06

Selv mener jeg jo nej, men jeg kan sagtens finde på andet at berette om, og det tror jeg så jeg vil gøre.

36 kommentarer:

  1. Jeg har en lige så mørk hemmelighed - jeg kan ikke nænne at bruge mit garn. Jeg har virkelig meget, men når jeg starter på noget nyt køber jeg tit garn til det, fordi jeg ikke kan nænne at bruge det, der allerede ligger...
    Kh. Johanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi er nogle værre nogen os strikkefolk haha. Godt jeg ikke er den eneste :-))

      Slet
  2. Kære Henriette
    Dejligt at du skriver igen. Det er dit liv med op og ned ture, men du klarer de ture forbavsende godt, og formår at beskrive det, så man gider at læse det. Desværre er der nogle der ikke forstår, hvad dit livsvilkår er blevet. Kedeligt de ikke bare passer sig selv. Jeg har endnu ikke fået svar på min mail fra ministeriet, jeg venter spændt . En god havedag til dig kærligst Lykke, du ved godt hvem jeg er ikke?

    SvarSlet
  3. Yay! Hun er tilbage :-)

    SvarSlet
  4. Velkommen tilbage! Er vild med, at du trods alle dine trængsler stadig har din humoristiske sans i behold. Og jeg glæder mig til at følge udviklingen i din have i de kommende måneder. Kh Liselotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er ikke til at blive kvit. Humoren :-) Tak tak

      Slet
  5. Du har været savnet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt at høre. Tak tak

      Slet
  6. Endeligt nyt på bloggen. Har trofast været inde og kigge næsten hver dag for at se om der var nyt fra dig og pelsdyrene. Dine skønne billeder og fantastiske måde at skrive på har virkelig været savnet. Jeg har selv to katte hvoraf den ene ligner Holger, ikke i udseende men i væremåde. Vi går også tur sammen og han følger alt hvad jeg laver meget nøje, især madlavning:-)Håber du må få en god sommer i din nye have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre, selvom jeg ikke selv helt forstår den betydning mine skriverier har. Det varmer gør det. Tak og i lige måde til dig.

      Slet
  7. Velkommen tilbage! Bare til orientering falder vi alle af på den efterhånden. Fact of life, at det kræver krunker at vedligeholde sig selv. Med alderen bliver det faktisk ret dyrt. Men hul i det, og hvem siger,at man manisk skal fastholde ungdommen. (Men hensyn til håret kunne du måske snige noget b 12-vitamin eller silica ind i dit budget? Lidt men godt).
    Kh. Anonym fan

    SvarSlet
    Svar
    1. Hader at falde af på den!.. :-) Og ja, når man ingen penge har er det sgu sin sag at forblive sprød! Pis osse da. I går klippede jeg hele den sølle manke af. Konsekvens må der til. Tak tak fan :-)

      Slet
  8. Hun er tilbage ����❤️❤️❤️

    SvarSlet
  9. På tide Henry. ❤️❤️🇩🇰🇩🇰

    SvarSlet
    Svar
    1. Javel mor :-))) hihi og tak tak Jannie

      Slet
  10. Svar
    1. Mange tak,det er godt at høre. ;-)

      Slet
  11. Ja hun er tilbage. Dejligt. Du har været savnet. Har også været inde og tjekke næsten dagligt, om der var kommet liv på bloggen. Skriv om det, der falder dig ind. Du skriver så medrivende. Håber at bøtten snart vender for dig og lysere tider blinker forude. 😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, jeg glæder mig over jeres ord. Jeg vedbliver med at boble lidt over dit og dat herinde. Hvad faen skal jeg ellers lave.. hihi.
      :-))

      Slet
  12. Skønt igen at læse et af dine lidt længere og (som sædvanlig) gode skriv.
    Skønt at se billeder igen.
    Og skønt at høre, at jeg ikke er den eneste der har det med at købe nyt garn før jeg bruger af det gamle - eller i det mindste supplerer det gamle RIGTIG GODT op før igangsættelse af et nyt resteprojekt. Med det resultat at der ofte er mere garn bagefter end før projektet.....
    Har savnet dig!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak du gamle Krage :-) ja vi er godt nok slemme med det der garn haha. Det er stygt. Mange tak igen.

      Slet
  13. Uanset....så glædeligt forår (o:

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak og i lige måde Priska :-)

      Slet
  14. Jeg har savnet dig, så tak fordi du vil skrive igen, og alle emner skal være velkomne, for du skriver godt :)

    SvarSlet
  15. Velkommen tilbage :) Og jeg er vild med dit tæppe !!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Miri. Sådan et kan du snildt også fremstille er jeg sikker på :-)

      Slet
  16. Det er så dejligt at læse lidt her igen, du har været savnet.
    Husk at alt det her med at blogge - gør det for din egen skyld og når du føler for det.. og alt det lort der ind imellem kan ramme hårdt, det må bare ud til højre.. det er ikke din tid værd søde..

    Kæmpe kram herfra. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde, du ved jo om nogen hvad der foregår i hovedet på mig :-))))

      Slet
    2. Bestemt og jeg ved godt at det kan være svært at lukke alt det dårlige ude, men det er virkelig ikke vores tid værd.. Og vi fortjener kun de gode ting.. <3

      Knus <3

      Slet
  17. Stort velkommen tilbage.
    Du har været savnet, lige som nogle andre har jeg også kigget ind.
    Jeg har dog aldrig skrevet herinde, men jeg har læst rigtig meget med de sidste 2-3 år tror jeg. Dejligt at du vil skrive igen, og skønt med dine billeder og det hele. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Frøken Tøsen og hvor fint at du så vælger at give dig til kende nu. Det betyder faktisk noget for mig. Tak tak

      Slet
  18. Dejligt du er tilbage��

    SvarSlet