Kagekalas...

Skal jeg til i dag hos hende her, og jeg glæder mig.


Så vidt jeg ved kender jeg kun Susling, og jeg ved heller ikke hvor mange vi bliver, men mon ikke det bliver herligt? Jo, det tror jeg :)


Tænk at hun har stået der helt alene og bagt kager i lange baner, det er imponerende.


I går var en ualmindelig underlig dag, for både kæresten og mig. Ingenting havde jeg egentlig lyst til, og ingeting blev gjort. Kun var vi et smut på posthuset efter en pakke til Rasmus, som hastede. Det var ikke fordi vi var i dårligt humør, ej heller fordi vi var særligt pressede, unger var der jo ingen af, men faktum er at jeg fik sovet en del i går både med og uden marsvin til selskab. Det er godtnok sjældent at jeg ligefrem ikke gider foretage mig noget. Som oftest er der jo masser af lyst til det ene og det andet, og der er det kun sindet der bestemmer tempoet.

Jeg har heller ikke strikket så meget, men det skal jeg nu nok få rådet bod på snart igen. Jeg er igang med dette sjal, som jeg har fundet hos Moccapigen Anita. Jeg strikker det i gråfarvet Kauni og det bliver vældigt flot når det er færdigt. Indtil man når midten er det godtnok lidt småt at se på og rimeligt kedeligt at strikke, men så bliver det interessant..

Masker skal nemlig droppes og jeg må hele tiden liiiige strikke lidt mere for at se hvordan det nu vil se ud. Jeg har ikke langt igen og skal også nok få taget lidt billeder af det, men som sagt... jeg har bare ikke gidet lave noget som helst.


Nå jo da.. forresten.

Jeg har da også skrevet 51 navne på små sedler, og de ligger nu klar i en skål lige til at John kan rode lidt rundt i den og trække vinderen af min give away. Hvis ikke jeg er for forædt efter dagens kagekalas bliver det i aften og det skal også nok blive foreviget hertil.


Klokken er kun halv ti heldigvis og jeg har god tid til jeg skal ud. Ud i denne mørke søndag som slet ikke virker til at ville lysne.


Jeg satser på at Sifka har tændte lys :)))