Juleønsket

Vi venter i spænding her på matriklen.


Om der er en lejl eller ej ved vi først senere, men chancerne er jo som de er.. 50/50. Der var også andre der skulle bese den, og her gælder jo først til mølle princippet så vi håber at den/dem der kom før os har afslået. Ellers er det op på hesten igen.

Jeg fik en mindre nedsmeltning lørdag formiddag, fordi der rent faktisk VAR en bolig klar, ledig og serveret på et fad. En helt nyopslået lejlighed, som jeg var hurtig at ringe på. En aftale om at ringe tilbage blev fikset, for på det tidspunkt var teenageren på vej til at bese den første ikke langt herfra. Jeg ringer op, tegner og fortæller begejstret om at det er en nyistandsat 1værelses, med alle hårde hvidevarer og masser af andre gode ting, og så vil han gudhjælpemig ikke ha' den!! Nægter simpelthen at tage den i betragtning. Jeg er målløs, og må ringe tilbage til udlejer og fortælle at det ikke blivet til noget i denne omgang.

Jeg fatter simpelthen ikke, at med tanke på hvor svært det kan være at finde noget overhovedet, så siger han nej.

Alt dette foregår så hurtigt, og på samme tid er kæresten i bad, så han når ikke at være med på sidelinien, men er også uforstående. Da knægten er vel hjemme igen, må vi selvfølgelig lige høre hvad det handler om, og eneste forklaring er, at han ikke kan overskue at flytte kommune. Han har været sammen med mormor ude for at kigge på den første bolig, og hun har åbenbart ikke ment at det var noget for ham, har nærmest skræmt livet af ham, med beretninger om alle mulige og umulige problemer der kan opstå i den forbindelse. HVILKE problemer spørger jeg bare??

Behøver jeg sige, at vi lige måtte forklare een gang mere, at han sådan set ikke har så mange valg. Beslutningen er taget, og han kan ikke tillade sig at stille de store krav. Det nytter jo ikke at være så stålsat på en enkelt bolig der ikke engang er sikker, at man siger nej til alt andet. Nu sidder vi så her, og kan bare håbe på at han får den han kiggede på. Jeg ved sgu ikke...

Med til historien hører også, at jeg generelt er lidt pas på de unges krav generelt til deres tilværelse som den skal være, når de skal ud i livet. Der skal være alle moderne bekvemmeligheder, der må IKKE være for lidt plads, den SKAL ligge et bestemt sted, iøvrigt skal der også helst være en bil indeover, og stor er krisen når det går op for dem, at den store mængde af film og musik som vi har, IKKE følger med i den nye bolig. Jamen kan vi da ikke lige fikse det sådan at der følger en harddisk med, med det hele?? Og hvad skal de gøre hvis ledningen ikke er lang nok, så computeren og tv'et ikke kan .... bla bla bla. Gå ud og KØB en der er længere for pokker da. Det er helt vildt hvad der pludselig opstår af spekulationer, når realiteterne går op for dem. At de SELV skal sørge for at skabe sig nogle rammer, at vi andre også startede fra bunden af, men at vi selvfølgelig vil hjælpe i en vis udstrækning og når vi kan.


Ja undskyld mig, jeg er bare lidt harm.


Lørdag var også dagen hvor jeg modtog herlige julekort. En lind strøm faktisk. Jeg blev bare SÅ glad, og jeg takker af hele mit hjerte de af jer, der har skrevet til mig. Det ene kort indeholdt den fineste juleuro, og den hænger nu ved min plads i sofaen :)



Ellers går det godt. Jeg får det langsomt bedre, men jeg husker stadig ufatteligt dårligt, og har hele tiden en fornemmelse af at der er ting jeg har glemt, mennesker jeg skulle ha talt med, men det smutter fra mig igen. Det er sk.. irriterende, men jeg må bare tage det med. Jeg har min huskeliste som jeg klamrer mig til, og der kommer ligeså meget nyt på, som jeg streger over. Jeg har også en seddel hvor der står hvad jeg skal de næste dage, hvornår jeg skal forberede hvad til juleaftens middag, for ellers kan jeg ikke overskue det. Som erfaren husmoder.... har jeg jo lært at det kan betale sig at fordele tilberedningen over flere dage. Min seddel hjælper på hvad og hvornår.

Julen kan være dejlig, men gud hvor jeg glæder mig til at den er overstået. Jeg glæder mig til et nyt og friskt år, og januar er øremærket til at finde den indre ro igen. Håber at det så også bliver sådan, for planer her i huset bliver næsten altid ændret. Jeg trænger til en stue der er lettet for al overflødig pynt, et sind der er lettet for tyngende bekymringer, og noget tid uden for mange aftaler.


Med andre ord.... en fredelig hverdag



Forresten beklager jeg den manglende billedside her på bloggen, jeg orker bare ikke for tiden. I stedet går jeg i tråd med klimadebatten ind for genbrug og benytter mig af det jeg allerede har liggende her på computeren.