Josefine 3 og en efterlysning

Min datter bliver udskrevet på torsdag..


Et eller andet sted forstår jeg godt deres argument, og jeg har ikke lige kunnet fremkomme med fornuftige ord til at modstride beslutningen. Alt andet lige har hun også fået det mærkbart bedre og som de siger, så skal hun fortsætte ambulant til faste behandlinger og terapier, så de slipper hende ikke helt i systemet.

Med den beslutning som vi fik sidste onsdag, er der dukket andre problematikker op, og hos mig går de mest på at der fra nu og til august er meeeget lang tid. August er nemlig målet for hvornår hun gerne vil være rigtigt klar igen til at begynde forfra på skolen i Roskilde.

Det er virkelig positivt at hun er frisk på at tage den uddannelse og begynde forfra, og så gælder det bare om at fastholde hende i den gode udvikling der sker nu.

Jeg har haft en samtale med lægen derovre på tomandshånd og der viste det sig at hun var lidt af samme opfattelse som jeg. Josefine har virkelig brug for at lære at stå på egne ben, for hun bliver alt for hurtigt god til at få andre til at gøre alting for sig. Det handler i høj grad om at hun ikke tror ret meget på sig selv, men vi skal have lært hende at hun kan alt det hun vil og at hun kan klare mere end hun selv tror. Det er ikke underligt at hun har det sådan , for hele barndommen har været præget af min sygdom og en far der konsekvent har fortalt hende at hendes valg og personlighed var uduelig. Vi har et stort reperationsarbejde foran os, men giver ikke op. Diagnosen kom som lidt af et chok for mig, de behandler for en social fobi, men derudover er der ingen tvivl om at hun har en personlighedsforstyrrelse... som sin mor. :(
Når man læser om betingelserne for sådan en diagnose, kan jeg dog ikke gøre andet end se i øjnene at vi ikke kan komme uden om det. Så sådan er det lige nu. Hendes held er at det er opdaget nu, og ikke som i mit tilfælde først når hun er i 30'erne. Hun kan reelt stadig nå at blive kognitiseret så meget at hun ikke kommer til at lide under det resten af livet.

Derfor har jeg fået pålagt ikke at være til rådighed 24/7 for hende, noget jeg selv har arbejdet meget med. Jeg får dårlig samvittighed og hun ved det.. Så jeg siger nu nej til alle de små ting der både trætter mig, og får hende til at slippe for at leve et voksenliv. I meget høj grad er det praktiske ting i hverdagen det handler om.

På afd er hun blevet hjulpet til at finde ud af hvordan alt muligt fungerer, når man feks skal ringe til en eller anden offentlig instans, og hun er udstyret med en huskeliste.


Med til denne behandlingsplan hører også, at hun skal ha sit selvværd op i omdrejninger igen, så der er gjort en masse tiltag omkring det. Det der gør det hele lidt svært for mig som mor, er at hun enormt gerne vil det her, men med udsigten til at hun skal være selvkørene går hun helt i sort. Bliver negativ og afvisene og truer med at lægge sig ned og bare nægte at gøre noget. Det skræmmer hende i den grad, så vi må gå forsigtigt frem og hjælpe med at få hende til at tro på at det ikke er så farligt.

I den tråd har vi så været så usigeligt heldige at hun har fået tilbudt et værelse. En hel lejl med hvad dertil hører af papir og praktik, er for meget endnu. På den allersidste dag af vores abb på siden Boligportal.dk, kom der en henvendelse om et lejet værelse.

John og jeg og Josefine tog hen for at kigge på det og vi var solgt på stedet. Det er KÆMPE, ligger centralt med alle former for butikker i gåafstand, koster rimelige penge, nyistandsat, mulighed for brug af en dejlig gårdhave, og tæt ved en station der kan bringe hende DIREKTE til Roskilde.

Udlejer var vildt sød og der var ingen slinger i valsen, hun fik det på stedet. :))

Så nu skal Josefine altså flytte hjemmefra sån for alvor. 1 maj er dagen og vi vil bruge april til at få alt gjort klar til det. Hun mangler møbler bla, men ellers har vi kælderen fyldt med ting hun får brug for i køkkenet. Ikke at det bliver aktuelt lige med det første, for der var det hele og hun måtte gerne bruge det, der hvor hun nu skal bo.


Derfor efterlyser vi nu lidt forskelligt.


En god rummelig kommode, en lænestol af en art, et sofabord og evt et skab til at hænge på væggen. Hvis nogen i en fornuftig radius af Vanløse ligger inde med sådan noget til udsmidning, så henter vi gerne.


Det er ret så spændende og Josefine belv vildt glad da hun fik beskeden. Som altid har det været mig der har sørget for at det overhovedet ku ske via nettet, men det er det sidste jeg gør af den art. Jeg vil gerne hjælpe med det der er nyt for hende, men hun skal gøre arbejdet selv fremover Også ringe til bank, tandlæge, læge, skole, job, kommune, hospital osv..


En ny begyndelse