20 marts 2010

GUL




Jeg har bemærket at der breder sig en udbredt gul trend både i blogland og i butikkerne.

Ja ja tænker den kvikke læser, det ER jo ved at være påske, MEN det er altså ikke kun i den forbindelse at farven har vist sig.

Jeg selv har et lidt ambivalent forhold til denne farve, men jeg indrømmer at i de rette kominationer, omgivelser og fortolkninger, ja så er den faktisk super glad.

Her er først lidt fakta:


gul

I farvespektret ligger gul i bølgeområdet 568-580 mµ.

Solen og dermed lyset symboliseres ved gult. Guld er gult og guld betragtes som det mest ædle metal, hvormed gul også står for rigdom og pragt, herlighed og hellighed. Den er storsindets, gavmildhedens, intellektets, intuitionens og anelsens farve.

Gult kan symboliserer evigheden og forklarelsen.

Religionerne

I religionen symboliserer gult det evige lys, Guds herlighed og magt. Den står for guddommelighed, visdom og kongelighed.

Judas blev i kunsten afbildet med gul kappe, ligeledes blev jødedommen symboliseret ved den gule farve, kirken bestemte i 1215 at jøder skulle bære gult mærke på deres dragt. Af Israels tolv stammer symboliseres gult af Simeon.

I islam er den symbol for visdom.

Kulturerne

Solen


Solar  Plexus chakraet
Solar-plexus chakra

Gul blev i oldtiden tilknyttet galden, der blev forbundet med det koleriske temperament. Farven står for jalousi og utroskab, misundelse (gul af misundelse), falskhed og forræderi. Det er de visnende blades farve og symboliserer derved modenheden. Bedragere og falske vidner skulle i gamle dage som straf bære gule hatte. Svovlgul er vredens og djævelens farve.

Det var prostitutionens farve og også et udtryk for homoseksualitet. Ordet 'yellow' er i angelsaksiske lande ensbetydende med fejhed.

I Kina var gul den fornemste af alle farver, og var i perioder forbeholdt kejseren. Den forbandtes i østens med yang, og står for universets centrum. I mayakulturen var gul symbol for verdenshjørnet syd. Zuni-indianerne forbandt gul med luften. I Thailand er gul mandagens farve, og særlig betydningsfuld fordi kong Bhumipol er født på en mandag. Hans flag er gult.

Mystikken

I alkymien henviser gul (cintrinitas) til det trin, hvor materien forvandler sig i retning af de vises sten. Solguden Apollons farve er gul, ligeså er gul pavens farve (sammen med hvid).

Solar plexus-chakraet er gult, der står for det emotionelle, de jeg-orienterede følelser.



Teksten er venligst lånt herfra.


Forleden på min vej til og fra lægen var jeg indenom Værnedamsvej, en gade der har sin helt egen charme og kræver en ualmindelig viljestærk kvinde, for at gå igennem uden at købe sig fattig. I denne gade var gult også rigeligt representeret og jeg kan nu tilføje lysestager, øreringe og blomster til listen over WANTED SOON..


Jeg tog lige et par billeder af stemningen. Den gule sol skinnede lystigt, men det var koldt som på Antarktis. Derfor var der ikke lige basis for en langsom slentretur, betændt som jeg var her og der.


Her er hvad jeg så:



Cafeen i nr 5, har den mest charmerende facade


Og blomsterpigerne i denne butik fristede mig til indkøb at lidt nyt til mit retreat, MEN jeg fik jo også ordre fra lægen på at passe på mig selv, og forkælelse høre da med i den kategori ik..?



Udsigten fra enden af gaden er denne butik. Gult over hele linien



På Frederiksberg Alle ligger denne lille charmør og passer på sin mors butik.


Og her var sidste stop før Vanløse. Den bedste chokoladeforretning i byen og igen... forkælelse er da en god måde at passe på sig selv. Det blev til et par skønne små påskeæg og lidt ingefær med overtræk. Min favorit


PS: Læg lige mærke til at der spejler sig en GUL bil i butiksruden høhø

2 kommentarer:

  1. Her står gule tulipaner sammen med de lilla, men ellers er her intet gult. Jeg kan nu godt lide farven, men har den ikke sådan omkring mig.

    Flotte billeder Henriette. Skøn gul søndag til dig.

    SvarSlet
  2. Skoenne gule observationer. God soendag til dig. :)

    SvarSlet