16 april 2010

Besøg på efterskolen

 

 

Foto 113

 

 

Vi besøgte efterskolen i går.

En ubetinget succes må man sige, selvom både John og jeg lige studsede lidt i begyndelsen. Det er en specialefterskole for børn med asperger og andre diagnoser indenfor autismespektret, og derfor var børnene alle meget forskellige i deres udvikling. Vi tænkte at her var vores egen måske liiige lidt for overkompetent, men da vi havde været hele turen igennem var hun så begejstret, at vores egen bekymring ku lægges til side, det handler jo om at HUN skal trivedes og være tilpas ved opholdet der.

Og tilpas det var hun allerede efter ti min. :)

Med udsigt til mindre belastende skolefag, mere fokus på de humane, kreative og fysiske fag, masser af dyrehold og ophold i det fri, ja så kunne hun slet ikke få armene ned igen.

Hun begynder til august, og glæder sig enormt til det.

Når jeg er ovenpå igen, vil jeg fortælle mere detaljeret om vores besøg, lige nu er det endelig fredag og jeg skal bare ikke bruge mit hoved mere i denne uge håber jeg.

Jeg har ting at tænke over, et problem der gør mig ked af det, og det har jeg faktisk næsten ikke sovet over i nat. Typisk mig kan ting og sager sætte en tankerække igang, og jeg kan ikke kontrollere noget som helst. Op og ned, frem og tilbage hjuler ord og sætninger rundt, og jeg håber det løser sig.

 

flag

 

Jeg håber forresten at solen kommer frem af skyerne for det er jo dronninges fødselsdag, og hun har da fortjent en karettur uden plaid om benene.

Tillykke til hende med de 70, jeg håber hun får en festlig dag uden sorte skyer fra vilkaner.. ;)

12 kommentarer:

  1. Hvor er jeg glad for at høre hun fandt stedet fantastisk. Så kan det næsten ikke være bedre :)

    SvarSlet
  2. Lyder spændende med den skole. Har selv lignende problemer i familien. Hvor ligger skolen? Kunne være, at det var noget om et års tid eller to.

    SvarSlet
  3. Alle børn der har lyst skulle have et år på efterskole. Det er guld, uanset udviklingsniveau, studieretning eller interesser. Godt for jer!

    SvarSlet
  4. Ja det er jo det vigtigste at ungerne synes at det er godt...så det blev jo en positiv tur for jer... :o)
    Og nu skinner solen jo, så lige i go'morgenDK at der blev sunget morgensang og kongesang på Fredensborg i solskin... :o)
    Og det fortsætter tilsyneladende dagen ud... :o)
    -også til glæde for os andre dødelige... ;o)
    Knuss og tanker... :o)

    SvarSlet
  5. Hvor dejligt med efterskolen. Håber, at du får styr på tankerne.

    SvarSlet
  6. Selv om solen skinner, tror jeg dronningen må have en plaid om knæene. Det er pivende koldt.

    Dejligt at høre, at I havde en dejlig oplevelse på datterens kommende efterskole. Det lyder som om, der venter hende nogle skønne oplevelser forude :)

    Jeg ønsker dig en rigtig god weekend uden bekymringer, Henriette. Klem fra mig.

    SvarSlet
  7. Der er så dejligt Pernille :)

    SvarSlet
  8. Kære Skumle. Velkommen her og tak for din kommentar :)

    Den ligger ved Vordingborg, og vil du høre nærmere så send mig en mail, så kan jeg skrive lidt om den til dig. Det vil jeg gerne :)

    Rigtig god weekend

    SvarSlet
  9. Prophecy. Jeg ville ønske at også Rasmus var frisk på ideen, for han kunne bestemt også få en masse ud af sådan et ophold.

    Helt enig der :))

    SvarSlet
  10. Pi Andrea, ja i dag er det jo noget mere kedeligt i vejret og vildt koldt faktisk ÆV. Jeg skulle have været på altanen, men det må vente.

    Knus og god weekend :)

    SvarSlet
  11. Tak Mette, det går bedre med dem nu :)

    Rigtig god weekend til dig

    SvarSlet
  12. Kære Lone, ja det er jo også koldt i dag så jeg skal ikke ud frivilligt hihi

    Tankerne er mere under kontrol nu heldigvis, og efterskolen var jo bare et hit. Rigtigt dejligt :)

    Knus og god weekend til dig lige om hjørnet

    SvarSlet