09 april 2010

A good place

 

 

SNC18394

Jeg har det godt for tiden, dagligdagen går stabilt uden alt for store udsving i oplevelser og følelsesudbrud, og det er godt for sådan en som mig.

Jeg bruger mine dage på at trisse rundt, sludre med Josefine, ordne altanen og nyde den når vejret er til det, strikke, nulre med marsvinene, skrive og bage boller. En nem og ønskværdig livssituation vil mange tænke, og det er det også, men der er jo en grund og den bliver jeg mindet om med jævne mellemrum.

Når jeg sådan følger hverdagen som beskrevet, fungerer jeg fint og fremmede ville med god ret hævde at jeg da virker meget normal, som alle andre og hvad er det for noget med at jeg er pensionist??  Jo det er det jo så fordi, hvis ikke mine dage er sådan, så knækker filmen for mig.

I går var sådan en dag og de næste vil sansynligvis være ligeså. Heldigvis ved jeg jo at det er sådan, jeg ved at det går over igen, men jeg bliver lige ulykkelig hver gang jeg oplever det, for så banker virkeligheden på og konfronterer mig med, at jeg altså alligevel ikke skal tro jeg er noget. Jeg kan aldrig helt få lov at glemme..

Onsdag aftens sølle tre timers beboermøde er årsagen.  Alle vil give mig ret i, at det er døden med sådan et møde, og de fleste kommer hjem trætte i hovedet. En kop kaffe eller the, en god nats søvn hjælper og jeg har en ide om at så går livet videre. Når jeg kommer hjem er det på samme måde, men jeg reagerer meget mere voldsomt på indtrykkene og det kommer til udtryk ved at jeg simpelthen bliver så træt, at jeg slet ikke kan udtrykke mig klart i talen, jeg får hovedpine og ondt i maven, bliver ukoncentreret og sløv i bevægelserne og lyde bliver stærkere og mere ubehagelige.  Værst er det dog at sådan kan der så gå flere dage, før jeg igen er mig “selv”. Og det vel at mærke kun, hvis jeg holder mig til at være minimalt aktiv, ikke taler og tænker for meget, lever i stilhed, sover mere og bare går i hi.

Fint nok, hun ved det er sådan ku man så godt få lyst til at sige, men i går skulle jeg altså i strikkeklubben, og “heldigvis” døjer jeg med ondt i armen og kan ikke strikke, for så kunne jeg bruge denne grund til at udeblive, men sagen er at jeg bare ikke kunne.

Kunne ikke køre bilen, kunne ikke sludre, være smilende og lyttende, ikke huske, ikke tåle høje lyde eller for mange farver og former. ALT det der giver indtryk gennem øjne og ører er der bare ikke plads til, og nu er jeg lidt trist for jeg ville så gerne have været med. Værtinden kender mig ikke, og derfor ville jeg ikke ud i en lang forklaring om mig selv, så armen fik skylden.

Åndssvagt syntes jeg nu.

Men jeg er alligevel et godt sted i livet lige nu, for jeg er jo lykkelig og forelsket, foråret er endelig i gang, jeg har ingen konflikter der skal håndteres herhjemme, så jeg må hellere glæde mig til næste gang vi skal mødes, og sørge for at jeg ikke skal noget aftenen forinden.

 

15 kommentarer:

  1. Åh, Henriette,
    det er bare en klassiker, du fortæller der. Godt, at du lyttede til dig selv og blev hjemme, for det havde da bare være at fremprovokere for meget.
    Nu må du komme dig i fred og ro, drikke lidt kaffe, nyde din altan og de timer du har, inden familien kommer stormende hjem.

    Selv kan jeg mærke belastningen nu. Jeg holdt en fridag i går, men da min mor kom hjem og fortalte, kunne jeg mærke et angstanfald kradse på døren...

    Rigtig dejlig dag til dig fra
    mette

    SvarSlet
  2. Ohh ja... Så klassisk, så klassisk...
    Undskyldninger for ikke at kunne deltage i arrangementer, kan være mange og det kunne være din arm.... Men den mest simple er jo nok, at man er forhindret i at deltage. Færdig slut....

    Jeg har også undskyldt mit fravær igen og igen og igen... Men jeg er kommet dertil hvor jeg ikke gider undskylde mit fravær pga. min sygdom. Vi har jo netop pensionen fordi at vi ikke kan og selvom at alle ikke ved hvad det drejer sig om, så har jeg oplevet at, det er rigeligt at oplyse at man er blevet forhindret....

    Det er SÅ skide vigtigt at vi husker at lytte til vores signaler, vi er de eneste der kan høre dem og hvis vi overhøre dem, går det ud over hele familien....

    Hvis det er nogen trøst, så har jeg oplevet at det bliver bedre med tiden, jeg bruger ikke længere nær så lang tid, på at komme mig, som jeg har gjort...

    Håber at du får en rolig dag
    Knuz

    SvarSlet
  3. Årgh for helvede Henriette. Du er så modig, du fortæller os om alt det her. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at selv om du har erfaringerne, at fx. et møde i beboerforeningen 'koster', så tager du alligevel afsted, og betaler prisen. Du lytter, opvejer og afvejer. Du har ingen grund til at føle dig som fiasko. Du lever med de vilkår, der er dig givet og for mig lyder det som, at bortset fra følelserne af fiasko, gør du det meget fint. Meget fint.

    SvarSlet
  4. Godmorgen Henriette...'ikke skal tro jeg er noget', hvad har det nu med noget, at gøre?

    Ja, nu skal jeg ikke komme her og tro, at jeg er noget, men alligevel vil jeg mene, at det hele gled lidt nemmere, hvis du tillod dig at undgå Jante, samt at have dårlig samvittighed over noget, du jo ikke selv er herre over. Du skal skisme da bare sige tingene, som de er. Jeg tror bestemt godt, at folk kan klare sandheden.

    Og når det er sagt, vil jeg håbe, du får en dejlig fredag:)

    O

    SvarSlet
  5. Vi ses nok næste gang.
    Nød din altanen og dine smukke blomster Henriette!
    Mange hilsner og knus, Lidka

    SvarSlet
  6. Kære Mette, ja jeg ved jo at du også kender det her alt for godt. Hvordan har du det så idag? får du passet lidt på dig selv?

    Mange tanker og knus
    Henriette

    SvarSlet
  7. Kære Arduinna, JO det er en trøst :)

    Jeg må også lære bare at sige nej uden skyld. En svær en..

    Tak for støtten og mange knus kære;)

    SvarSlet
  8. Kære Charlotte, tænk at du har fundet mig her..? Det er jeg da vildt glad for og jeg takker mange gange for din søde hilsen.

    Håber du har en dejlig fredag
    Knus Henriette ;)

    SvarSlet
  9. Kære Prophecy hvor er det pænt skrevet, mange tak og det varmer mig at du siger som du gør. Men jo jeg er da blevet bedre til at veje for og imod, heldigvis :))

    Jeg håber at du/I har det godt hvor end det så er i dag.

    Knus Henriette

    SvarSlet
  10. Ja jo JAVEL kære Sifka :))) Jeg skal nok..
    Du har jo ret og jeg er vildt glad for dine ord.

    Jeg ønsker også dig en dejlig fredag, du har jo ferie og derfor er du måske ude i det fri og nyde livet lidt??

    Mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  11. Åhh Lidka... Mange tak, jeg er glad for at du tager det så pænt. Glæder mig til at vi ses næste gang, hvor bliver det henne??

    Jeg skal nok nyde altanen og blomsterne :)

    Knus Henriette

    SvarSlet
  12. Vi fandt ikke ud af hvor det skulle være - vi skal mail'er om det... Så mailer jeg lige om lidt ;-)

    SvarSlet
  13. Jeg håber du får forslaget igennem på jeres næste møde og ja sådan er det vist på alle den slags møder. Rigtig god weekend. Masser af knus og hilsner Kenzo og Anette

    SvarSlet
  14. Ja sådan er det vist på alle den slags møder ;) Håber du får dit forslag igennem på jeres næste møde. Rigtig god weekend - masser af knus og hilsner Kenzo og Anette

    SvarSlet