26 maj 2010

Blokeringer

 

 

En pause gør det svært at skrive igen har jeg opdaget. Jeg har nævnt det før så vidt jeg husker, men det er en underlig ting at der opstår en form for blokering, når jeg er tilbage og sætter mig ved tastaturet for at genoptage bloggeriet. Hovedet er fyldt med ord og der mangler ikke emner at tage fat på, men det sidder ligesom fast der i panden på mig.  Nu hjælper det heller ikke at jeg stadig mangler min bærbare computer. Den er min livline alle de dage hvor det går mindre fantastisk, de dage hvor det at tage tøj på, sætte sig ved skrivebordet og holde kroppen oprejst er noget nær umuligt, og derfor har det været en noget ujævn strøm der er kommet fra mig her.

Den bærbare er hentet igen, men der er #!¤”%/&¤#!&#!((&(!#(#!)=!=#”&#%¤%#%%   PILLET ved den på en eller anden facon og nu kan jeg ikke komme på nettet via routeren mere!  Vi har bakset og bøvlet med det i to dage uden held. Det er til at blive helt vanvittig af, så nu bruges der tid på at forsøge at finde ud af, hvad det problem handler om og jeg sidder igen her ved mit skrive/arbejdsbord.

 

 

 

SNC19436_resize

Jeg vil varme min hjerne lidt op med et billede, og så må jeg se hvordan jeg skal komme i skriveform igen.  Det kunne godt lyde som om det er en byrde at blogge, og det skal det jo ikke være, men for mig er det gået hen og blevet en måde at forhindre mig selv i den totale isolation. At blogge betyder også at jeg holder min hjerne igang, får orden på de tanker og ord der vælter rundt som en ukontrolleret myretue inden i knolden. Så for min egen skyld SKAL jeg fortsætte med at skrive, og det helst hver dag. Ikke nødvendigvis om de store tunge emner, bitte små sætninger er også ok når bare der skrives. Jeg skal holde mig selv igang, for ikke at visne og ende som en pensionist af dem, der sygner helt hen i en stol. At gå hjemme er i sig selv noget af en opgave, for det kræver en vilje af stål, ikke at lade verden rulle forbi, imens jeg selv kører langsommere og langsommere.

 

Jeg kan ikke være en Racerbil, men jeg vil heller ikke være en veteranbil, jeg vil bare være sådan en jævn bil med god hastighed :)

 

Faktisk vil jeg være som den bil jeg har..

 

En lille Toyota Starlet. Stabil og med evnen til at køre godt til når der bliver trådt på speederen. Lidt ridser i lakken, men ellers uden de store skavanker.

 

Hmmm, det ser sgu ud som om min bil fungerer bedre end jeg selv!

15 kommentarer:

  1. Jeg er sikker på at du ikke visner hen som en pensionist :) og lader verden rulle forbi
    En lille sætning på bloggen hver dag kan være nok og som du skriver så behøver det ikke være de store emner

    Knus

    SvarSlet
  2. :-) Tak Pernille, det er pænt af dig at skrive.

    Solen skinner jo i dag og det skal ihvertfald nydes ik..

    Knus og god dag

    SvarSlet
  3. Nå ja men hvis bilen er bedre end dig.... Så er der jo blot lidt at arbejde på.... En mulighed for at udvikle dig......

    Jeg ved hvor svært det kan være at komme igang igen.... Og hvor vigtigt det er at få skrevet de ord ned.....

    SvarSlet
  4. Sikken skøn sammenligning, den med bilen. Du kommer til at køre som en drøm og spinde som en mis er jeg sikker på. :o) En rigtig god dag til dig ønskes du herfra.

    SvarSlet
  5. Det er viktig å gi seg selv små arbeidsoppgaver hver dag, ta på tøyet, tøyet er på, gå ned og hente posten mon tro, stikke nesen utenfor døren et øyeblikk. Stadig arbeide med seg selv, før du et ordet av det har du kanskje vært en tur i butikken :) Jeg har mine tunge stunder, men dette med arbeidsoppgavene har jeg lært om når min mor som er hårdere rammet har vært innlagt på sykehus. Dette med å begynne i det små og bygge på og kjenne den deilige mestringsfølelsen etterhvert, men også lytte til kroppen og ta en pause når det kreves. Ha en forsatt god dag og blog on, du kan klare det. Det vet jeg bare :)

    SvarSlet
  6. Skøn sammenligning med din bil :P God idé at skrive lidt hver dag - uanset om det er stort eller småt. God dag til dig - knus

    SvarSlet
  7. Det er skisme svært, at komme igang med at skrive efter en pause. Sådan har jeg det også.

    Og hvem vil ikke gerne være en lækker bil, der bare altid fungere. Sådan er vi bare ikke, os mennesker. Men som du skriver, så et lille hej og et billet er jo næsten nok til at holde sig igang.
    Sjov sammenligning forøvrigt :0)

    Kærlige hilsner Kari

    SvarSlet
  8. det ligger en award til deg på min blogg :)

    SvarSlet
  9. Henriette, du har ihvertfald humoren med dig, den samligning med din bil er god humor.
    Du skal simpelthen fortsætte med at skrive, det er ren terapi at skrive, det syntes jeg ihvertfald, men jeg kender altså også følelsen af at have en masse på hjerte og når jeg så sidder foran tasterne er der bare helt tomt og rungende.
    Glæder mig til at læse mere fra dig, stort eller småt det er heldigvis op til dig.
    Knus fra Michael.

    SvarSlet
  10. Tak kære Arduinna. Det ved jeg jo at du gør :)

    Knus Henriette

    SvarSlet
  11. :-) Tak puttenings, det lå lige for det med bilen hihi.

    Knus og hej

    SvarSlet
  12. TUSIND tak Kristin, også for awarden :) Det gør mig så glad.

    Mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  13. Tak Anette, man må jo have humor. Mange knus
    Henriette :))

    SvarSlet
  14. Hej Kari og tak for kommentaren :) Det er underligt at det er sådan ik??

    Mange knus
    Henriette :)

    SvarSlet
  15. Uden humor går den bare ikke Michael. Jeg bliver ved det kan du tro :)


    Knus og tak for din kommentar
    Henriette

    SvarSlet