Bakken 2010

 

 

 

Jeg var jo på bakken i går, og jo..  det var bestemt ( og som altid ) en dejlig dag. Jeg gad faktisk slet ikke, men som jeg jo godt ved og som der også er skrevet, så ender de aftaler generelt med at være de sjoveste. Sådan gik det også i går.

 

Den traditionelle turnering om bamser og ære blev afholdt, og jeg ( igen som altid..) endte med præmien for dårligste præstation ;)  Der er et eller andet med mig og konkurrencer. Vi kan ikke sammen vi to, og det lykkedes mig bla at få pilen i bueskydeteltet til at flyve BAGUD!!   

 

Jo jo det er farligt at være i nærheden når jeg får våben i hænderne, og flere måtte på det nærmeste springe for liv og førlighed. Således gik det også med de hoppende frøer, boldene i hullet og måltesten.  EEN sk… sølle skumgummibold fik jeg i hul, så derfor er jeg nu den lykkelige ejer af et par kæmpe guldbriller med dollartegn i øjenene. Egentlig meget fint, da jeg jo elsker alt der glimter og ønsker mig et bundløst pengereservoir hihi.

 

Vi fik spist, i år på en højtbeliggende restaurant med et meget lavtliggende kvalitetsniveau. Chefen var ikke tilfreds og der kommer vi bestemt ikke tilbage en anden gang. Dårlig betjening, elendig kok og pauver udluftning var med til at vi IKKE var stemt for kaffe og hygge bagefter. Børn og barnlige sjæle var udstyret med turpas og vi andre ku slappe og sludre resten af aftenen på Vin og Ølgod.

 

 

Inden jeg slog følge, tog jeg mig en lille social pause. I år fandt jeg ikke helt ind i skoven, men endte på en bænk med udsigt til et lille privat selskab, der hyggede med minikoncert under åben himmel. En slags irsk folk blev der underholdt med, og der på min bænk nød jeg en lille time med strikketøj, og i tavshed. På et tidspunkt var cirkusrevyen slut, og mennesker i flok kom ud og forbi min bænk, et tegn til mig på at jeg måtte tilbage til mit eget selskab.

 

 

 

Vin og Ølgod besøger jeg kun denne ene gang om året, men et eller andet sted, folkelighed og musisk repetoire til trods, kan jeg egentlig godt lide det. Meget kan man sige, men der er der altså gang i den, det er ren fest og alle smiler og danser. I år ikke til Susanne Lana, men til er par herrer jeg ikke har set før. Jeg var helt betaget må jeg indrømme. En ung knøs sang hele den danske pops setlist, og en herre med udseende som en Hells angels prospect spillede glad og fro til, på keyboard. De to var så absolut fejlcastet ved første øjekast, men jeg siger jer..  de ku underholde ku de.  Sangeren var fuld af talent og gik til stålet med en entusiasme uden lige.  Herligt herligt.

 

I dag har jeg repareret mig selv, og fået fyldigt referat af sønnike, der i går kom hjem fra sin skoletur til Berlin. Han var skuffet som en havegang, da han fandt ud af at turen faldt sammen med bakkeaftalen, men jeg er i dag ikke i tvivl om at de har haft det herresjovt ( som han selv siger), en pest har de sikkert været for hotellets andre gæster, så det er som det skal være på sådanne ture. Fis og ballade hele vejen igennem. ;)