14 september 2010

Minus til plus

 

 

 

 

SNC12404_resize

 

 

 

Jeg prøver af al kraft at gøre minusdage til plusdage.  Dagens overskrift på min FB profil er denne:

 

Tirsdagens trussel om tungsind tager ikke til. The og trommende regn tricker trivsel og tilfredshed :-)

 

Nu håber jeg det virker, for om jeg vil det eller ej, så er der ikke harmoni imellem krop og sjæl i disse tider. Det er som om jeg ikke kan genkende den. Kroppen altså..

 

En lind strøm af ubehag gør det umuligt bare at være. Især maveregionerne og energien knudrer. Hedeture  i vildt ridt nedover huden rammer som lynet, men om det er midicinen eller livet som det er for mig, der får kadaveret til at brokke sig, kan jeg slet ikke gennemskue. Et faktum er det selvfølgelig at når man går hjemme hver dag, vil det være nærliggende at tænke i retning af hypokondri. Man kan bestemt også have FOR meget tid til at mærke sig selv.. Tid til at pille i navlen og uden afbrydelse overanalysere.  Den er jeg helt med på.

 

Uanset hvad og hvordan og hvorfor, så er det sådan det er. Jeg ønsker mig tilbage til dengang inden jeg kom i behandling. Tilbage til dengang hvor jeg slet intet kunne mærke overhovedet. Heller ikke behovet for noget så elementært som toiletbesøg, sorg, træthed eller mæthed. Dengang INDEN kroppen sagde STOP og begyndte at kræve mit nærver om egen trivsel. Jeg syntes det er dødanstrengende at være så bevidst om selv den mindste lille ændring af kroppens tilstand.  Gider ikke at det fylder så meget i hverdagen. Det er som om den nu efter alle årene med forsømmelse, er gået helt grasat og ikke kan finde en fornuftig balance mellem eksistens og opmærksomhed.

 

 

Jeg vil simpelthen returneres til afsender med forlangende om, at få udleveret en anden model. En der virker upåklageligt og som koster mindre i reservedele og vedligehold. Jeg har derfor skrevet en klage..

Til rette vedkommende:

Jeg vedlægger hermed den udleverede krop med tilhørende uvirksom og defekt hjerne. Den fremsendte udgave er en fejlleverance og ikke den jeg har bestilt, og da jeg regner med at skulle gøre brug af den mange år endnu, mener jeg bestemt at det må være et mindstekrav, at den kan holde til et helt almindeligt liv. Jeg har ikke brug for en krop til hårdt fysisk arbejde eller tunge videnskabelige udredninger, kun en der ser godt ud, er nem at vedligeholde, billig i drift og frem for alt uden behov for evige reparationer. Den behøver heller ikke være tanket fuldt op med tanker. Jeg bestiller også lige en ekstra harddisk med større hukommelse.

Med venlig hilsen

Henriette

 

 

 

Er det så meget forlangt??

9 kommentarer:

  1. Skønt indlæg Henriette.. Uanset hvad, så er du i besidelse af en herlig humor og forfriskende megt selvironi.. :-)
    Dit brev til rette vedkommende fik mig til at smile højt.. :-)
    Ha' en skøn dag Henriette.
    Knus til dig.

    SvarSlet
  2. Kære Inge.

    Takker ;) Man kommer ingen vegne med selvmedlidenhed mener jeg, men derfor kan jeg godt ha brokkelyst alligevel hihi.

    Knus og masser af latter til dig ;))

    SvarSlet
  3. :-)
    Det er måske meget at forlange, men bestemt ikke for meget at ønske sig.

    Desværre tror jeg 'rette vedkommenden' vil fastholde at manglerne skyldes manglende vedligeholdelse, hvorfor enhver bytte- eller retur-rett er mistet. :-(
    Måske man skal forlange at få en manual med!

    SvarSlet
  4. He he, elsker dit brev, til rette vedkommende. Specielt:
    " - ser godt ud, er nem at vedligeholde, billig i drift og frem for alt uden behov for evige reparationer".

    Lyder også som noget der kunne bruges i bilmærke, eller mand/kone :o)

    SvarSlet
  5. Når nu du modtager den ny krop, vil jeg rigtig gerne have oplysninger om, hvor du fik den fra...
    :D

    Broderikittet er for længst brugt og farverne er jo lige mine. Jeg har simpelthen så mange små broderier liggende, som er færdige, men ikke brugt til noget... men det er jo processen og ikke produktet, vi skal fokusere på ;o)

    Kram fra mette

    SvarSlet
  6. Nix, det er ikke for meget forlangt... Jeg har overvejet den samme skrivelse, men jeg tror nu ikke at jeg har lyst til at returnere til den "fabrik" jeg er produceret i..så hellere leve med defekterne og elske livet med dem in mente... :o)
    Men skøn tanke...hvis den var mulig... :o)
    Knuss

    SvarSlet
  7. Nej det er da ikke spor for meget forlangt :P Håber det lader sig gøre *GG* Skøn humor Henriette. Knus

    SvarSlet
  8. Jeg synes, det lyder særdeles fair.

    SvarSlet
  9. Hejsa Henriette.

    Sikke et twist du lige lavede der med "til rette vedkomne" genialt skrevet og sikke en humor, ja jeg må tilstå jeg grinte højt, så tak for det ;o)

    Tænk hvis man kunne bestille en ny krop eller et hylster til hver dag, der hængte på bøjler i skabet he he.

    Knus

    SvarSlet