30 september 2010

September er slut nu ( og efterlysning af strikkeopskrift )

 

 

 

Goddag til oktober

Jeg siger farvel til september og goddag til oktober med dette smukke U2 nummer. Og hermed håber jeg så også på, at jeg kommer over denne omgangs mooddowner hurtigt. Lige nu er status, at jeg er fuldstændigt urimeligt støjfølsom og generelt bare urimelig. Når jeg har det som nu, betyder det ikke at jeg IKKE samtidigt godt kan se mig selv udefra, og frem for alt HØRE mig selv, når familien er omkring mig. Derfor trækker jeg mig for det meste tilbage. Som nu feks.  Josefine er her og mine to poders aktivitetsniveau og sludredecibel ligger langt over min grænse. Når så også kæresten ( som jo også har lyst til sit når han er hjemme) hører musik i stuen, er jeg den der er skredet. Hele mit system går ned og jeg bliver både småtudende og irritabel. Alle de hensyn der skal tages til mig, hader jeg selv og derfor lader jeg dem tumle i fred, for at forhindre at jeg ender med at råbe, kritisere, hakke og bide af dem. Jeg syntes ikke om mig selv, når jeg har det sådan :(

Når det er skrevet, så har jeg forelsket mig i en trøje, som jeg mener jeg udemærket selv kan strikke. Den er lækker og lige til at krybe i på de kolde dage, MEN den er altså for dyr når man selv kan strikke. Nu har jeg lånt billedet som er fra Isabellas hjemmeside, og så håber jeg at mange strikkere vil melde tilbage, at lige netop DE har en opskrift der kan bruges som udgangspunkt til en Henriette udgave..

300910_cashmere_01

Oprindeligt er den lavet i cashmere, men så krævende er jeg ikke. Især fordi jeg har lækkert garn på hylderne der sagtens kan bruges. Hmm…   Får det faktisk lidt småskidt ved tanken om at lageret svinder..

Nå, men pip, skriv, syng, råb, send røgsignaler eller ring hvis I kan hjælpe mig  :)

4 kommentarer:

  1. Du laver bare en strikkeprøve i det garn og på de pinde du vil strikke trøjen i/på... Sørg for at den er mindst 20 x 20 cm... fordi små prøver ikke altid viser den korrekte strikkefasthed.

    Jeg går ud fra vi ses på torsdag.. så kan vi tage den derfra :)

    SvarSlet
  2. OJ der var du hurtigt ude :-))

    Ja jeg tænkte selv på en strikkeprøve, men hvad så med modellen..??

    Det gør vi helt bestemt, der VIL jeg med, men kan jeg vente så længe? hihi
    Tak og knus

    SvarSlet
  3. Ellers kommer du bare forbi i løbet af weekenden.. der er nemlig ingen børn her.. og modellen - det finder vi ud af :)

    SvarSlet
  4. Hæ-hæ. Jeg fryder mig over at se, at det ikke kun er mig, der leger copycat, når Isabella sender nyhedsbreve ud med alt for dyrt tøj ;)
    Jeg lod mig i hvert fald kraftigt inspirere sidste efterår/vinter - og fik en skøn poncho-sweater ud af det.
    Dejligt at Pernille kan hjælpe dig med at brygge en opskrift sammen.
    Tak for søde hilsner på min blog og mail. Jeg håber du bærer over med mig for manglende respons. Oven i det hele har jeg tilraget mig en grum hoste, som holder mig vågen det meste af natten, så jeg er lidt brugt lige nu. Vender "grumt" tilbage, når jeg igen kan se og tænke klart.
    Og så synes jeg, at det er helt ok, at du trækker dig tilbage i din hyggelige hule. Det har jeg også benyttet mig af nogle gange i den sidste tid :) Det er da fint med en mor, der hygger sig for sig selv - og lader resten af familien larme og regere som de nu hygger sig bedst.
    Live and let live.
    KH Karina

    SvarSlet