06 marts 2011

Frederiksberg Have på en søndag i marts

 

 

frb have

 

Er en smuk oplevelse. Især da hvis man sørger for at være der, INDEN den store folkevandring sætter ind omkring middagstide. Omkring 12 - halv et så begynder mængden af mennesker af alle arter og alder at indfinde sig, og hele haven forvandles til en mindre banegård. Ikke at det ikke har sin charme, at betragte børn, hunde, kærestepar ( jo måske lige DEM gider jeg ikke for tiden..), pensionister og grupper af venner med kaffekopper i hænderne, for det er det bestemt, MEN det er den stille nydning jeg sætter mest pris på.

 

 

Efter haven slog jeg et smut indenom kirkegården for at tage hundelufterruten. Den tur jeg plejede at gå med min lille plejehund. Der er så smukt derinde, på alle tider af året og også der er roen det allermest markante. Man tænker så godt på en bænk omgivet af de stille grave og deres beboere i evig søvn.

 

 

Jeg har sluttet dagen af i Vanløse for at hækle lidt med veninden og kigge til mine planter på altanhotellet. De vokser langsommere nu, for de tilbringer det meste af tiden i skygge og dermed mindre varmt end på Ålekistevej. Det gør nu ikke noget, for så er der måske mere til mig når jeg flytter dem med mig engang..

 

En dejlig søndag. Det har det været. Og det gør mig glad. For livet. Og for øjeblikkene.

 

 

4 kommentarer:

  1. Dejligt du kom ud. Specielt når vejret har vist sig fra så smuk en side, som i dag :)

    SvarSlet
  2. Hej Pernille. Jeg er også ret tilfreds med den bedrift :-)

    Knus

    SvarSlet
  3. godt at du kom en tur i parken, og ja det kan være sjovt at sidde og kigge på andre mennesker, men jeg kan nu også godt lide ro...God søndag aften..;-D

    SvarSlet
  4. Sådan Henriette.. Det er ski godt gået at du kom ud.. :-) Jeg kender ikke meget til Frederiksberg Have, men har hørt at den skulle være dejlig.
    Vi kørte en tur nordpå til Hillerød og Gilleleje i dag, skønt, men lidt koldt deroppe ved vandet.. :-)
    Knus og god aften til dig.

    SvarSlet