SkrivebloGering

 

 

 

Der er lige smuttet et par dage fra mig. En masse oppe i hovedet har skullet finde deres rette plads, og så er jeg bare stadigt generelt udmattet efter sidste uges nedsmeltning. Jeg har efterhånden lært på den hårde måde, at når det sker ( og det gør det jo stadigt med jævne mellemrum..), ja så tager det det meste af en hel uge bagefter, at rejse mig helt igen.

 

Jeg har ikke jobbet så meget, faktisk ikke før et par timer i går. I dag har jeg brugt et par timer på praktisk papirarbejde sammen med min kontaktperson her på centret. Ansøgning om tilskud til det ene og det andet er udfyldt, og når jeg har hvilet mig lidt, skal det lige læses igennem og så er det bare afsted med det hele i en fart. Tilskud til medicin, tænder og så en flytning. Jeg har det umanerligt dårligt over, at vi nu går sommeren i møde, og jeg ved endnu ikke hvor længe jeg skal blive her. Det betyder at de ting, der nu fylder i Putz’ernes kælder, og endnu værre… i deres udestue, dem må jeg finde et andet sted til. Jeg kan ikke leve med at de ikke kan benytte deres ekstra rum, nu her hvor det for alvor begynder at være varmere. Derfor må jeg have hjælp til at få det flyttet og opmagasineret et ordentligt sted, og det koster jo sååå.. derfor tilskuddet.

 

Pyh jeg kan næste mærke tårene presse sig på over det. Det er uoverskueligt og besværligt, og ikke mindst påvirker min situation jo også søde menneskers hverdag omkring mig. DET er det værste.

 

Så jeg har hængepartier alle vegne. Hængepartier der opstår fordi jeg er træt og ikke kan koncentrere mig, og min hukommelse svigter. Jeg ved jeg har mails jeg har glemt at besvare, og her er der lagt kommentarer til mig, som jeg bestemt er glad for, men som jeg heller ikke har reageret på. Til dem der ikke kender mig, men har læst med og skrevet vil jeg bare sige, at jeg nok skal vende tilbage. Senere. Lige nu orker jeg desværre ikke meget mere end lige give lyd fra mig.

 

Jeg er færdig med min poncho. Resultatet er so and so, men den kan bruges og det er ok. Min cykel er allerede flad på baghjulet, så den står stille lige nu. Den hæklede smuksak er jeg blevet grundigt uvenner med og den er endt som tæppe, men jeg er alligevel opsat på at lave en, så jeg begynder forfra.. senere. Lige nu har jeg fået NOK af hækling. Strik står mit hjerte nærest, så jeg tager lige en cardigan på pindende inden jeg igen finder hæklenålen frem. Der ligger jo også mit bølgetæppe i kurven med projekter såå.

 

Jeg har ting jeg skal have sendt afsted med posten. Jeg har bilen der skal fikses, og hvad er der mere..             NÅ JO da, jeg har forsøgt at få plads i mit køkken til at lave ordentlig mad. Det går ikke det her med den kost jeg får, så nu har jeg faktisk fået hjemmelavet varm mad i går aftes, grød til morgen og frokosten skal nok også blive fornuftig. Jeg VIL ha min energi igen. Og måske blive nogle af smerterne kvit.

 

Jeg slutter med lidt foto’s fra de seneste dage :

 

 

 

 

I aften tager jeg ud og strikker med søde piger, og om jeg så kun kan klare et par timer, glæder jeg mig rigtigt meget til det.