Temauge: Bryd et tabu

 

 

 

Som jeg omtalte i går, holder Mette i dag temauge om tabuer.

 

I den forbindelse er jeg gæsteblogger, og mit indlæg kan I læse i morgen onsdag. Jeg skriver om den diagnose jeg har fået hæftet på mig allerede tilbage i ‘2000. Det lyder som om det er længe siden, og det er jo også nogle år siden efterhånden, men set i lyset af at jeg dengang var i begyndelsen af 30’erne, og at jeg indtil da havde levet et meget svært voksenliv uden at ane hvad det skyldtes, så har jeg reelt kæmpet med sygdommen siden jeg var 18 - 19 år gammel. Af få en sådan diagnose er bestemt ikke morsomt. Det sætter ligesom mig som person i bås både som besværlig og utilpasset, men jeg kan også sige til alle der IKKE har fået en diagnose, men som muligvis går rundt med psykiske vanskeligheder, at det ER EN KÆMPE lettelse af få et navn sat på. At få sat ord og beskrivelse på det, der plager og besværliggør tilværelsen.

Med det mener jeg, at det simpelthen gør så mange ting meget lettere. INDEN diagnosen faldt, var jeg jo stadigt og bare hende, der var arbejdssky, humørsvingende, konfliktsøgende og alt alt for sensitiv. Evig og altid gik jeg rundt med skylden over mig selv, hængede over mine handlinger. I dag kender jeg forklaringen på min adfærd. Jeg ved at der er muligheder for at arbejde med det, så det ikke fylder nær så meget. Jeg har metoder og behandling som redskaber i ryggen.  ( Dog er det ikke det samme som, at jeg kan kontrollere det 100% )

For lige at give en mere videnskabelig forklaring på Borderline, som er det jeg er ( !!! ja.. det lyder vildt ik? ), så er her et link til foreningens hjemmeside:

http://www.borderlineforeningen.dk/content/view/62/53/

Her kan I læse de mere tekniske termer for hvordan man genkender en borderliner.

Der står bla:

“Personer der lider af borderline har svært ved at mærke egne behov, finde hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse behov på samt mærke, hvornår deres behov er nået og derefter sige fra.
Dette betyder, at personen er meget sårbar og præget af stærk usikkerhed og tvivl i forhold til eget selvbillede. “

Nøgleordet her er SÅRBAR.

For sårbar er jeg. Noget så forfærdeligt faktisk. I kombination med en anden mærkat jeg også har fået hæftet på mig ( særligt sensitiv ), så giver det et menneske der alt for ofte havner i situationer der gør ondt i sjælen. Ondt fordi jeg som borderliner oplever ting jeg ikke forstår, og ikke kan finde en følelseskasse at putte dem i. I kan læse mere om særligt sensitivitet HER.

Ikke hver dag, men næsten, oplever jeg adfærd fra andre mennesker jeg ikke kan tolke hensigtsmæssigt som det så fint hedder. Med det mener jeg, at jeg simpelthen ikke aner hvad der sker, eller hvordan jeg skal opfatte et given handling, eller de sagte ord. Feks har jeg i min tid som kvinde oplevet, hvad de fleste andre kvinder kan nikke genkendende til, at mænd siger og handler på måder der er HELT uforståelige. Det er jo en kendt sag at mænd og kvinder IKKE er ens, og heldigvis for det, men det giver mig vanskeligheder. Store vanskeligheder faktisk og det er skyld i mange sorger og uendelige tårer. Når jeg lige nævner mænd og kvinder, så er det fordi jeg som de fleste andre jo har lysten til nærhed og kærlighed. Jeg har haft drømmen om familien. Drømmen om at være to. Om at kunne dele og opleve livet med en anden. Faktisk har det altid været min drøm, og derfor har det også været en stor sorg for mig, at jeg ikke har været i stand til at leve sådan. For livet i selskab med et andet menneske har bragt mig ud i situationer der har været desideret sygdomsfremmende og i dag sidder jeg så her igen. Alene og med en viden om, at det nok er mig IGEN, der har skylden for forliset. Fordi jeg er for uelskelig. For besværlig og uhåndtérbar. Fordi jeg ikke kan forvente at nogen skal kunne tage de hensyn, der skal til for at jeg har det godt og kan trivedes, og give det bedste af mig selv.

Og her kommer problematikken omkring mænd/kvinder så ind. For den eneste effektive metode til forståelse for en borderliner er ord og samtale. Forklaringer og gentagelser. Måske mange gange. Gentagelserne gør rent faktisk at man som ved kognitiv terapi, ender med at få det banket ind med syvtommersøm. SÅ sidder det til gengæld også fast. I en tid.. indtil en ny oplevelse eller nye sagte ord dukker op. I det stykke er det, at de mænd jeg har kendt at gået helt kolde. Fordi mænd generelt ikke er så ordrige når det gælder dem selv og egne tanker. De har intet tålmod tilovers for gentagelserne. De er slet ikke indrettet til at skulle forklare eller tale så meget. Mænd er mere handlingsorienterede, men det hjælper bare ikke en borderliner. Desværre. Og det har kostet mig kærligheden flere gange.

Det sjove er, at jeg har haft et stykke tid til at skrive mit gæsteindlæg, men det har været helt umuligt for mig at finde ordene. Jeg kan kun skrive på en måde, der handler om lige her og nu. Det er sådan jeg blogger. I dag da jeg sætter mig til tasterne går det så strygende, og jeg kan kun håbe at de der læser med i morgen, måske vil klikke over til mig her, for så at kunne læse dette indlæg også. Idag har det nemligt været nemt at forklare og beskrive. Fordi jeg lige nu igen oplever forvirring og følelser der stresser mig. Jeg oplever noget jeg ikke forstår og, som jeg ikke kan finde en fornuftig forklaring på. Reaktionen kommer promte. I form af tanker der kører og kører. Spekulationer der ikke vil finde et sted at hvile. For er det MIG der er noget galt med??

Jeg ved jo at jeg kunne skyde skylden på mit sensitive sind og bla bla, men er det nu også rimeligt? Måske jeg IKKE overfortolker eller misforstår? Måske jeg alligevel gør? Hvad betyder dette og hint? Hvorfor dit og hvorfor dat? Forvirring forvirring og spekulation.

Se det er en borderliner i en nøddeskal…