30 november 2011

Hvid jul…

 

 

Jeg er ikke blevet for gammel til at drømme om en hvid jul. VED GODT at det fik vi sidste år til overmål, MEN der er bare liiiiige den lille detalje, at jeg “selvfølgelig” var for dårlig til at overhovedet sætte pris på det. Jeg kunne lissom ikke tage scenariet af smuksomhed ind. Jeg VED også godt at mange vil mene, at det var lige lovligt morsomt med al den sne der faldt, men jeg er ligeglad. Da jeg sad der på det skide krisecenter, ku sneen og julen rende mig noget så grusomt, det var ikke der jeg var i mit sind og mit hjerte. Derfor:

 

Drømmer jeg om en hvid jul, og selvom jeg ikke engang selv tror på den, så vil jeg nu alligevel drømme lidt om hvid puddersne. Drømme om tunge snefnug, der daler så tyst at man bare MÅ gå en nattetur. Jeg vil drømme om sne der dæmper alle lyde og lyser dagene op. Sne der knager under mine sko, og som tvinger verden ned i et langsommere tempo.

 

Tænk sig… så går man her i nærmest tiår ad gangen, og venter på den saglige drøm, der er lagt i hjertet og fantasien fra barnsben af, og SÅ.. når miraklet endeligt indtræffer og sneen bare lægger hele landet øde i hele den lange julemåned, ja så går jeg glip af hele hejset. Det er ik’ fair. NÅ!

 

102597697730565238_cuaydPog_c

Ham her bor på min opslagstavle der KUN har med julen at gøre. Klik på billedet så kan du se jul for alle pengene ;)

Den her frække udgave af en snemand MÅ jeg bare strikke, om så det først bliver til næste år. Han har en hel familie:

Og deres mor som jeg har pinnet fra bor lige her: http://dawndavis.blogspot.com/p/snow-people.html

Jeg syntes hun er helt vildt dygtig,  så klik ind og se hvad hun ellers tryller frem af magiske tæpper, farverige herlige ugler, skøre høns, hæklede sokker og hvad har vi ellers. God fornøjelse.

 

 

Og så skal der da lige lidt sne ind over…

 

 

 

Skyd mig ikke, jeg er bare gået i vintermode, og deraf følger også sentimental overdosis af musikken fra min barndoms jul. Sorry ;)

2 kommentarer:

  1. God morgen Henriette,
    Dejlige minderne fra barndommen er altid smukke og klare.
    Julen var hvid, sommeren varm og solrig.
    Men tit er det bare en drøm i vores hjerner.

    Julen skal da have lidt hvid pudder. Ikke helt i de mængder vi havde sidste år, men hvidt skal der være :0)

    Men jeg tror, vi må tænke os til det og så ellers spille julemusik og se julefilm.

    Men det skal da ikke ødelægge vores julehumør. Det er 1. december og 24 dejlige juledage ligger foran os.
    Så glædelig 1. december, Henriette og må dagen blive smuk som julesne ♥
    Knus Kari

    SvarSlet
  2. Kære Kari. Hvor bliver jeg glad over din varme hilsen. Sikke en skøn en at få her til morgen, hvor jeg sidder med lyslampen og prøver at få krop og sind til at fungere :) Det var lige hvad jeg trængte til.

    Rigtig rigtig god 1. december og mange knus til dig Kari.
    Kh Henriette :))

    SvarSlet