Lakridsen og jeg

 

 

 

Uh det har været en lang dag syntes jeg. Jeg har haft det lidt bedre, men tårer kommer der stadigt væk med jævne mellemrum. Som feks da jeg ville gå i gang med at lave om på Lakridsens hjem, og dermed gøre rent også. Støvsugeren var jo Cupcakes absolut ynglingslegetøj. Stik mod hvad man skulle tro, så skræmte den ham ikke. Tværtimod syntes han det var så evigt morsomt, at spæne rundt imellem mine hænder, skraldepose og fejeblad, at han ofte var tæt på at få støvsuget knurhårene af..  Helt hen til røret skulle han, hvis han kunne se sit snit til det. Den slags minder er der jo mange af, og som med al anden sorg over tab, så er minder ret så påtrængende i begyndelsen, men heldigvis ved jeg at det bliver mindre og mindre med tiden.

 

Lakridsen har ikke direkte været påvirket syntes jeg, han er jo stille af natur og han har ihvertfald nydt at kunne spise hvad der passer ham i fred og ro hihi. Agurk har været helt væk fra menuen, fordi Cupcake ikke kunne tåle det til sidst, men nu kan Lakridsen igen glæde sig over den saftige grønne lækkerbidsken, og det glæder jeg mig rigtigt meget over. Trods alt har han jo også været præget af, at der skulle tages hensyn til en sløj roommate.

 

Vi har nusset han og jeg, i dag. Han ved ikke helt om han gider, fornærmet som han er på mig over al den opmærksomhed han IKKE har fået, men han skal nu nok tø op igen. Om ikke andet så fordi jeg inden længe skal hente et lille nyt babydyr hjem. Det er det eneste rigtige at gøre, og selvom jeg syntes det er svært at tænke på, så er det jo også spændende. Små marsvin er vildt nuttede og det skal nok give liv i gaden igen.

 

Pladsen hvor der er marsvin, er flyttet til en anden væg i stuen og fylder nu kun det halve. Det er lissom ikke aktuelt med to meter længere, og det har været en udmattende affære at indtage, så nu sover det lille pelsdyr tungt og godt :-)

'

Det sidste billede der er taget af Cupcake viser tydeligt, hvordan hans pels er helt våd. Det er den fordi han har haft svært ved at tygge og synke maden, og dermed har savlet meget. Det blev først rigtigt slemt de sidste par dage, så der er ingen tvivl om at han har haft det skidt.

Slut for denn gang om Cupcake. Nu må vi se fremad igen og herinde skal der ihvertfald ikke skrives mere om ham, jeg bliver sgu så ked af det, og det er ikke måden at komme videre på. Så tak for nu lille ven, nu sidder du i marsvinehimlen og tygger lystigt på agurk igen..   Knus