11 november 2011

Jeg skifter lige billede her

 

 

 

Jeg kan ikke sige så meget mere lige nu, end at jeg er nødt til at sætte et andet billede på her. Mine øjne har ikke set så røde ud siden sidste år, og jeg kan lige nu ikke klare at se billeder af min lille pelsede ven. Han er borte nu, og selvom jeg bagefter er blevet bekræftet i, at det var godt sådan for han VAR syg, ja så hyler jeg som en anden lille pige, og minder om alle de sjove ting han har lavet bliver ved med at cirkle i mit hjerte.

Lige nu vil jeg slet ikke have marsvin mere, men jeg ved jo godt at det går over og så skal Lakridsen have sig en ny lille legekammerat. De næste dage skal han være i centrum og forkæles med masser af knus, for han har været lidt tilsidesat de senere dage. Lige nu gumler han løs, men jeg fornemmer at det ikke handler så meget om sult, men mere om forvirring fordi Cupcake nu er helt forsvundet. Han har helt klart også kunnet mærke at noget var galt, for mange gange har han været henne for at puffe lidt til Cupcake, når han var gemt i sit tæppe. Så har de sludret lidt sammen og Lakridsen er slukøret luntet væk igen. Ingen tvivl om at de er levende væsener med sanser de små. Heldigvis er han et sindigt marsvin, der ikke sådan lader sig slå ud af stilen, men han ved godt at noget er anderledes og det forstår han ikke en dyt af.

 

Måske det i virkeligheden er godt at jeg i morgen skal være sammen med strikkepigerne og deres mænner, der er julefrokost på programmet. Og strik selvfølgelig.. Mon ikke det kan aflede mine tanker lidt. Indtil jeg skal afsted vil jeg lave lidt om på Lakridsens hjem. Det behøver ikke længere fylde så meget, og for min egen skyld må jeg lave lidt om, så jeg ikke skal gå og mindes for meget.  Jeg sludrer og pludrer løs, og nu holder jeg. Bær over med mig, jeg er jo bare hende den sære kvinde med marsvinegalskab ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar