Juleferie

 

 

 

Jeg har hentet Rasmus på efterskolen i dag. Hans juleferie begynder lige netop nu, og fjern som jeg kan være var det gået HELT hen over hovedet på mig, at det var nu det var nu. Kender I det?  Jeg troede bestemt, at det først var i næste uge. Jeg mener.. der er jo en hel uge til juleaften. Men sådan er dagene fordelt, og det var så herligt at hente ham fordi alle de store unger fes rundt med nussehuer på, og belæsset til halsen med ting og sager der skal med hjem i ferien.

 

Min søn ku med glade øjne fortælle om alletiders julefest i aftes, dans om det kæmpeste juletræ og kæder med unge, der løb gennem hele huset og på alle etager, højt syngende “ nu er det jul igen ”, for fuld hals.

 

Jeg får sgu tårer i øjnene af det, for efter så lang tid med øv for ham, er det en befrielse OG den største lykke sådan at se ham så glad for sin hverdag. GODT han fik skiftet skole.

 

Med hjem nåede han ikke. Han skulle med det samme videre, og jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke ser ham før søndag igen. Så kan jeg i weekenden gøre klar til hans ophold her, og lige få fjernet roderi og bunker i værelset med skrivebordet. Der skal jo playstation og computer til, for at han gider være her mere end ti min… ;)

 

 

 

Hvor er det en underlig fornemmelse det her. En dejlig december. En glad søn og en vist nok også glad datter. Pynt, kandis, sang og hjertevarme, gaver, juletræ og hurra.  Alt sammen noget der ikke var sidste år, og som i de foregående ikke har føltes sån helt ind i sjælen, så meget som i år. Jeg ved godt, at så kan jeg nok ikke bede om mere, men jeg syntes nu alligevel jeg vil være øv over at sneen ikke daler endnu. ;) 

 

 

 

Livet kan i sandhed være forskelligt og fuld af overraskelser :-)