08 april 2012

En kop kaffe …

 

 

 

… inden sengetid plejer ikke at være et problem, men i aftes skulle jeg nok have droppet den. Urolig nattesøvn var resultatet, og ved firetiden gad jeg ikke dreje mere, så jeg stod op.

 

 

IMG_7240_resize

Selvom jeg helst ville have sovet min skønhedssøvn, var jeg alligevel begejstret over at se den smukke måne skinne fra en klar himmel. Faktisk var det også i denne tidlige morgentime, at jeg opdagede en ny funktion ved mit kamera. Jeg troede slet ikke jeg ku få månen så tæt på, men se bare her.

IMG_7238_resize

 

 

Som jeg sad der på altanen og ku se morgenlyset bryde frem var det næsten som en sommermorgen i sommerhuset. Stille. Fuglefløjt. Solopgang. Lyseblå himmel. Vindstille.

IMG_7244_resizeIMG_7245_resizeIMG_7247_resizeIMG_7250_resizeIMG_7252_resizeIMG_7253_resizeIMG_7255_resizeIMG_7262_resizeIMG_7266_resize

IMG_7270_resize

Omkring kl syv begyndte mine øjne at glippe, så jeg har indhentet lidt søvn i formiddags, og resten af søndagen bliver langsom, og kun den kæmpe opvask fra i går har jeg gidet fjerne.

 

Lørdag aften var Josefine med kæreste på besøg. Ganske usædvanligt fik jeg dækket op med dug og påskepynt. Også kagen fik jeg bagt og JA… den var lige så skøn og syndig som jeg huskede den. Heldigvis blev den aflivet inden sengetid, så jeg ikke igen i dag skal fristes.

IMG_7221_resizeIMG_7235_resize

Til kagen var der også fed double creme letpisket og vidunderlig. Jeg kender begrebet fra England, men har ikke før fornyligt set det i handlen herhjemme. Heldigvis skulle jeg måske sige, for det ER virkelig double så syndigt og ikke noget man skal vælte sig i hver dag. Jeg fandt det i Rema1000 hvis nogen skulle få lyst til at smage..

 

Futte

Den lille lysegrå fyr lige i midten på billedet, bliver mit nye familiemedlem. I morgen tager jeg hen og kigger på ham, og passer vi sammen tager jeg ham med hjem. En tid har jeg overvejet en kanin i stedet for marsvin for at prøve noget helt andet og anderledes, og nu er beslutningen taget. De næste dage skal jeg ha kaninsikret min bolig og altanen. Er nemlig sikker på at den vil elske at hoppe rundt derude :)

5 kommentarer:

  1. Se bare hvor meget glæde du fik ud af, at stå tidligt op.

    SvarSlet
  2. ...og tak fordi du delte.

    SvarSlet
  3. Utrolig så energisk du har været i dag på trods. Meget fine billeder og stemning du bringer i dag ; )

    SvarSlet
  4. Skønne billeder! Nårh en sød kanin!!! Får helt lyst til at få kanin igen. Jeg har haft en dværgvædder og nogle angorakaniner engang. Skønt garn der bliver af sådan nogle. (-: Uh den kage ser god ud. Godt jeg ikke har den opskrift også. Kram. (-:

    SvarSlet
  5. Dejlig morgenstemning - men var det ikke piv-koldt.
    Glæder mig til at møde din lille kanin.

    SvarSlet