13 maj 2012

Et nemt svar …

 

 

Hvor ked og øv tror I jeg er over IKKE at være/kunne være med her:

 

 

 

 

Hvis svaret alligevel skulle være for svært, så kan jeg fortælle at jeg er RIGTIGT ked af det.  Som jeg har det for tiden gør det ikke humøret bedre, at jeg har måttet indse forlængst at sådan en udflugt til det oppeste jylland er no go for mig. Allerede sidste år kom håbet og drømmen til mig om en tur derop en dag, og igen fornyligt fik drømmen ny næring, efter indkøb af en garnblomst derfra.

 

For nu at sige det ærligt så kan jeg faktisk ikke rigtigt leve med, at jeg har så lille en radius, men jeg må jo. Sammen med skuffelsen over at muligheden for ovenikøbet at få lejlighed til at hilse på så mange interessante bloggere også lå lige for i denne weekend, er det næsten en biting at jeg jo også gerne ville gramse garn…

 

Som det er nu går jeg rundt og skal bearbejde tingene, for det er jo ikke kun en tur til fastlandet jeg er ked af at gå glip af. Det er allround. SÅ mange oplevelser og udflugter må jeg afstå fra, og det er forskelligt hvordan jeg forholder mig til det, men for tiden gør det mig altså trist, og så har jeg også denne her kedelige fornemmelse af at miste en masse info om min omverden. Simpelthen fordi jeg ikke deltager, hverken her eller der. Det er kun min egen skyld, ingen tvivl om det, men det gør det ikke mindre ubehageligt. Man bliver hægtet af og kan ikke følge med. Er hele tiden et sted hvor man med store overraskede øjne kan tænke,  “ ej! hvornår er det sket? / Gud er det rigtigt? / Jamen det vidste jeg slet ikke!! / nej det har jeg slet ikke hørt/læst.. 

 

 

Igen.. det er fordi jeg ikke magter meget, men er med til atunderstrege min status som pensionist i mit eget sind. ØV for det da..

7 kommentarer:

  1. Hvis det er nogen trøst (og det er det jo nok ikke), så kom jeg heller ikke forbi og jeg bor endda kun 50 km der fra! Læste på et tidspunkt dit indlæg om migræne og Tanacin. Jeg har nu taget Tanacin i knap 3 måneder og har 7-9-13 ikke haft migræne den sidste måned!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette :-) Jo det er det faktisk lidt, for så er jeg da ikke den eneste i hele blogland der misser det hihi. Tak for trøsten OG hvor det glæder mig at det virker på dig, så tør jeg måske godt prøve alligevel.. Er lidt tøvende af frygt for et ordentligt anfald du ved

      Knus
      Henriette

      Slet
    2. Jamen jeg turde næsten heller ikke skrive Tanacin af frygt for Nemesis, du ved!

      Slet
    3. Hehe ;-) jo jeg ved..

      Slet
  2. Ja, det er det store minus ved at være førtidspensionist! Vi magter jo desværre ikke alverden...vi må bare glæde os over den smule vi kan og se det positive i det :-) Op med humøret søde....
    Kram fra en lidelsesfælle :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Helle, det varmer lidt og humøret er også lidt bedre idag :) Syntes bare det var så stygt at sidde her og gå glip af festen ik.. hihi

      Mange knus til dig også på en mandag :)

      Slet
  3. Faktisk er jeg lidt ked af at måtte indrømme, at vi slet ikke mødte nogle af alle de andre bloggere. Om de var der skal jeg ikke kunne sige - men så så vi dem i hvert fald ikke :)

    SvarSlet