Noget ændrer sig aldrig, heller ikke min hang til at strikke i blinde

 

 

 

 

Et halvt år uden strik er meget længe, men NU skal det være og jeg vil overvinde min derafølgende strikofobi. Det kan ikke være rigtigt, at jeg nu skal tvivle på mine strikkepinde, så jeg har i første omgang valgt at strikke en let og hurtig ting. Et sjal som skal varme mig til vinter, og som skal supplere dem jeg har. Sjaler kan man simpelthen ikke ha for mange af.

 

Inden jeg kom dertil fandt jeg alle de kurve frem, som i mellemtiden har hobet sig op med projekter af mere eller mindre tvivlsom art. Det må være på tide at gennemgå og beslutte. Hvad skal overleve, og hvad skal pilles op for igen at leve en tid som smukke nøgler i min reol. Selvom jeg ikke har strikket har jeg nemlig alligevel gået og leget med ideer og farver, problemet er bare at jeg ikke længere kan huske hvad jeg ville, eller hvad jeg så egentlig har liggende.

 

Dernæst har jeg samlet det garn for sig, som jeg har købt gennem tiden fra den tarvelige og fristende hr. Weller…

Uhh han er slem er han. Og jeg fandt mere frem, end jeg huskede at have købt, MEN ikke nær så meget som jeg gerne ville eje.  Aehmmm..  Der er lidt af hvert og alt sammen er smukt, blødt og med en fremtid imellem mine hænder. Ikke så ringe nej. Meningen er, at jeg vil ha mig et overblik over hele lageret i mine reoler, så det jeg har købt i tiden på krisehjemmet kan blive ført behørigt til protokols på Ravelry. En super hyggelig opgave ,og lige passende til alle de regnvejrsdage vi har her i landet..

 

Nå, men altså mit første projekt igangigen, sjalet, er strikket på pinde 5,5 og helt ud af landevejen. Med start fra top og med seks masker. Derefter er det bare at tage ud i siden og i midten, ganske som på det lyseblå jeg lavede. Jeg har det hele lige på nethinden, men da jeg kun har tre nøgler skal jeg være forsigtig med at strikke for langt, før jeg lukker af og sætter kvaster på.

Så langt så godt..

 

Det er nemlig gået som altid, når jeg kaster mig ud i noget uden opskrift.  Jeg får pludselig en lyyyysende ide, og så bliver den ført ud i livet. Problemet er bare her, de kun tre nøgler OG at jeg ikke helt har kunnet forudse, hvordan resultatet bliver. Allerede nu har jeg måttet trevle op een gang, og jeg kan godt begynde på den kedelige tjans endnu en gang, for det virker ikke helt som jeg vil.

Min ide er nu gemt i min idebog, og jeg strikker som hele tiden planlagt et sjal uden dikkedarer. Jeg ved det bliver lækkert alligevel, for garnet er den rene luksus og så behøver man vel egentlig ikke så meget andet fis end kvasterne vel.. :)

 

Rotterne har jeg fået af Pernille, og jeg er totalt forelsket i dem. Også selvom de næsten er lige så store som dem jeg har på loftet hihi.   De kan passende få tjansen med, at vogte på mit lager sammen med ham den grå jeg har i forvejen..

 

 

Forresten..

 

 

På min vej gennem billedarkiverne kom jeg forbi en anden grå lille fyr, som ligger mit hjerte nær. Åh hvor jeg dog elskede de to små basser og hvor savnet stadigt dukker op, når jeg ser billederne. Godt jeg har min lille kanin til at gøre mig glad nu.