Jeg hører stort set altid musik når jeg kører i bil. Til forskel fra når jeg er hjemme, hvor jeg godt kan lide stilheden. I bilen får den fuld skrue, og jeg er som alle andre mest vild med musikken fra min grønne undgdom og årene derefter, altså musik fra 70/80/ og 90’erne.
Lige for tiden har jeg genfundet denne:
Efter at jeg har lagt al min musik over på en harddisk for at kvitte hyldemetrene, er de bedste af de bedste røget i en mappe og ned i bilen. Jeg nyder nu at kunne gennemlytte, hvad jeg har haft samlet gennem tiden og de deraf følgende erindringer, når jeg triller rundt på vejene. Ikke alle kan lide denne slags musik, men jeg får stadigt lettere gåsehud når den kommer i omdrejninger, og der kommer kor på. Og en lille tåre i krogen fordi det er smukt. Forresten er det et af de bands jeg aldrig nåede at opleve live. Desværre..
Henriette: hold op, hvor er jeg glad for, at der er andre, der værdsætter Talk Talk!
SvarSletTime it's time blev min melodi under min første depression tilbage i 1991... men den har altid gjort mig i bedre humør, sangen, musikken er så intens...
Håber du råhører deres sidste to plader - jeg kan også anbefale forsangerens halvgamle soloudspil (self-titled) "Mark Hollis" fra 1998. Det er bare fløde i ørerne :)
God weekend til dig,
kram fra Lisa Voksenmis