Sidder her med det fyy’este daddelslik, givet til mig af hende der I ved, som ikke lader mig sige nej til et besøg. Det er jo weekend, og dermed er der ikke Charlie krimisommer, så jeg ser SATC, hvilket er længe siden sidst. Jeg vil strikke videre på den cardigan jeg begyndte på, inden Leftien overtog min hjerne og, som jeg måtte lade Pernille overtage da jeg opdagede en grum strikkefejl i eftermiddags. Otte rækker tilbage og nu om igen. Ikke lige min hofret, men når udtagningerne forskydes med to masker så er der ingen vej udenom hihi.
Redning er inden for rækkevidde.
Rene og jeg ses heldigvis stadig, og der er opstået en dejlig form for enighed om, at vi bare skal være sammen når vi/jeg føler for det. Hans liv skal ikke styres af mine humørsvingninger og op og nedture, ejheller skal det sættes på hold for min skyld, så han fylder sine dage med det han elsker, og som gør ham glad, og så fanger vi hinanden et eller andet sted der imellem. Vi prøver om det er måden at gøre det på, for undvære kan vi ikke. Ejheller jeg. Min beslutning har jeg det godt med, og det giver mig en indre ro at jeg ikke skal stresse over samværspligten når man er kæreste. Fremtiden lader vi komme som den nu vil, og skulle skæbnen forme sig sådan, at han møder sit livs kærlighed, så træder jeg tilbage. Han fortjener det allerbedste.
Når det er sagt, er han ligeså stædig som Pernille, når det handler om at overskride mine grænser for mit eget bedste. OG derfor fik jeg i aftes kun en halv times frist til at være klar med cyklen! JESUS altså..
Som en anden otteårig var jeg fuld af brok og dårlige undskyldinger for at slippe, men der var ingen nåde. Og ud kom vi. På den dejligste aftentur rundt om mosen. Med kameraet og sommeren i tasken. Vi delte vand og kirsebær i udkigstårnet og nød en stille krammetur med indlagte kys.
Vel hjemme igen takkede jeg for initiativet, og vi gik hver til sit igen.
En dejlig weekend er ved at slutte og næste uge bringer mig timer med både Josefine, Rasmus og min mor. Jeg glæder mig.
Åhh hvor er det skønt at læse at du har haft en dejlig weekend. Under dig det bedste, ikke fordi jeg kender dig (andet end fra din blog), men fordi jeg har en idé om hvad du lever med og hvad du prøver at overvinde...
SvarSletTanker herfra...
:o) Karina
Tak for i dag - og skønt billede fra mosen :)
SvarSletHvor er det dejligt at høre. Jeg sidder og tænker, at det kan være så forfærdelig skadeligt, at putte ting i kasser. Kasser der hedder: "Når du er kærester, gør du sådan" og når du er noget andet, så skal det være sådan. Det behøver ikke engang være andre, der gør det for os.
SvarSletDu har jo lige selv gjort, og kun opdaget, at det skulle du ihvertfald ikke. Godt for dig, du vågnede, og erkendte, at du skal gøre, det der er rigtigt for dig. Jeg håber det bedste for jer.
Og nu hvor jeg sidder og skriver dette til dig, går der lige et lys op for mig, i forhold til mig selv også. Se det er jo helt genialt :-)
Skøn læsning <3
SvarSlet