Ugen er gået med at være temmeligt inaktiv og doven, og når man går hjemme altid er følelsen af ferie ret så fjern, så lidt dovneri fra hverdagen er tilladt. Eneste jeg har lavet er et ekstra Leftie tørklæde. Fik lyst til en mere chunky kopi, men om jeg nogensinde gider gå med det.. ja det er spørgsmålet.
Ideen med de blålige og grå toner var i orden mente jeg. Ideen med striberne var også super mente jeg. Målet om IKKE at købe nyt.. ja det var jo givet, og også iorden, mente jeg. Nu er der bare ded ved ded, at jeg ikke har det store forkromede overblik generelt, og det viste sig også hurtigt her. Farveforløbet af striberne gik i ged den første aften jeg strikkede derudaf under en strømpære. Næste morgen ku jeg se, at jeg trods nøjsomt placerede nøgler i kurven, alligevel have fanget det forkerte, så lys og mørk var byttet rundt.
Nå, men nu er jeg jo mig, og ikke den der gider pille op eller gå i den slags “smådetaljer” , så jeg fortsatte og rettede ind derefter. Næste aften skete det samme faneme een gang mere, og jeg blev SÅ træt i ansigtet må jeg indrømme, men fortsatte. Mønstrets rækker blev overholdt, lige indtil jeg begyndte at få problemer med at få garnet til at række, og så er gode råd jo alt for hundedyre, og derfor valgte jeg så at gøre rækkerne smallere og bare strikke til der ikke var mere.
Halvvejs igennem strikkeriet ku jeg godt se, at dette tørklæde var super blødt og lækkert, men NOJ hvor er det deprimerende i farverne. Jeg kan godt lide blå. Jeg kan godt lide grå. Men sammen og i striber ligner det sgu den sommer vi har haft i år. Gråt og vådt. Langstrakt kedeligt faktisk. Det var faktisk så kedeligt, at jeg ikke engang gad strikke det så stort, som jeg havde tænkt mig, men bare sluttede af med en enkelt turkis stribe, for at demonstrere min utilfredshed HA!
Jeg skal nu nok komme til at bruge det, for når det bliver koldt kan man ikke ha for mange varme skuldervarmere, men aldrig mere vil jeg strikke de to farver sammen tror jeg.
Jeg er grå nok indvendigt i knolden om vinteren som det er..
Jeg kan godt følge hvad du mener, og kan også godt give dig lidt ret i at farvevalget minder lidt om vores sommer i år.
SvarSletMen jeg synes faktisk godt om tørklædefarverne - af og til kan man (læs: selv jeg) have behov for ikke altid at være i papegøjefarver......
;-)
Tak :-) Det er ihvertfald super blødt og jeg elsker bare alpaca hihi
SletJeg kan godt sem, hvor du vil hen, og jeg kan godt forstå hvad du siger. Men jeg synes det er ret flot :)
SvarSletTak kære veninde :-)
SletHmmm, jeg syntes nu at det er temmelig flot :-) Og jeg er ikke til blå nuancer he-he
SvarSletJeg takker så helt bestemt hihi :))
Slet