28 juli 2012

Så så man mig…

 

 

 

 

 

Jo altså, i går aftes ku jeg ikke længere holde migrænen fra døren. Den har luret mere eller mindre siden jeg kom hjem fra stranden, men jeg har kunnet styre den. Lige indtil i aftes, hvor jeg bed i græsset og fik et anfald der kunne slå enhver ud.

 

 

Som altid gør jeg hvad jeg kan, og tager hvad jeg har for at komme det til livs, men alt i alt har jeg tilbragt natten på alle fire fra og til badeværelset. Kun afbrudt af nedenstående, og ikke kun surt fordi det er så trættende, men også fordi jeg så gerne ville have set OL-åbningen. Det ku jeg slet ikke samle mig om, så istedet lå jeg og pinnede for at få koncentrationen væk fra smerterne.

 

 

Så langt så godt…

 

 

Uden at gå i detaljer, så er det mest hensigtmæssigt at holde sig i liggende leje, når man tager stikpiller.. uanset om det så er Ketogan, kvalmestillende eller andet godt fra apoteket. Jeg gør normalt som jeg får besked på, lægger mig ned, kniber ballerne sammen for nu at sige det som det er, og der bliver jeg, samtidigt med at hovedet banker derudaf og øjnene forsøger at stille skarpt på den lysdæmpede skærm. Jeg ved godt at mange vil undre sig over, hvordan jeg i det hele taget kan holde ud af se på computeren, men det er et spørgsmål om pest eller kolera for mig, og jeg har lettere ved at abstrahere fra smerterne når jeg gør noget andet, end bare ligger og er fokuseret på dem. Hvis det giver nogen form mening.. 

 

 

 

Nå, men så lå jeg altså der ik. Mega dårlig. Parat til at styrte på toilettet, hvis nu det skulle gå galt enten den ene eller den anden vej. Svedig og med pulsen alt for høj, imens jeg mediterer indvendigt og laver vejrtrækningsøvelser til lyden af bølger på en strand, OG med blikket fæstnet på smukke billeder af strik på Pinterest.

 

 

KLONK!

Pludseligt lander en natsværmer fra helvede, lige durk i panden på mig og videre ned på tastaturet. Jeg siger jer.. den var  GIGA.

 

 

Så så man mig springe ud af sengen, computeren i fugleflugt og videre ned på gulvet, hvor den heldigvis landede blødt på en bunke tøj, og kræet baskende forvildet rundt i rummet, som iøvrigt var mørklagt bortset fra den sk… skærm altså. Her har vi derfor ikke kun et hoved, der banker med en styrke af 3000 bikukdecibel eller hvad man nu kan måle det med, også hjertet og pulsen er ydeligere ved at sprænge alle målbare grænser, OG ej at forglemme  mig med en stikpille, der nu ikke mener det er aktuelt at blive indendørs længere..  Aehmmm 

 

 

Hvad gør en fobisk og trængende ???

 

 

Hun tager den kost hun ikke har ( og dermed en gulvsvaber ), kniber endnu mere sammen, og prøver febrilsk at ramme det flyvende objekt uden større held, for nu er den nemlig basket væk og har sat sig et sted uden for min rækkevidde og synsvinkel. Jeg besinder mig og lægger mig atter ned, nu messende en remse om at tage det heeeelt coool. Maskinen klappes i, og der går lidt tid med at få sveden til at aftage, MEN SÅ… 

 

KLIK KLIK KLIK…

 

 

… lyder det ved siden af mit hoved. Og der, lige midtt på væggen prøver en bille at få fodfæste, hvilket ikke lykkedes og den lander på gulvet med endnu et klikkediklik. For satan altså, jeg hader insekter i mit soveværelse, så mig op igen, og indtil for kort tid siden har den været her:

IMG_9643

På gulvet.

 

 

Ikke før for lidt siden har jeg haft nærvær til at samle kræet op, og kyle den direkte ud over kanten af altanen. Min nat har været forfærdelig nemlig. Jeg holdt pillen indenbords, men den var længe om at virke. Effekten er jo også svimlende, så jeg har dinglet ind og ud af en urolig søvn fra de tidlige morgentimer, kun afbrudt af min lille kanin som skulle have sin daglige morgengodte. Jeg har en lille portion i en bøtte, han for lov at spise af for at rationere hans indtag af mindre sunde kaninpiller, og bøtten står på en hylde i køkkenet. En bøtte med et låg der ikke altid lige er lukket helt i… Med en kanin der bogstaveligt talt hopper og og ned ovenpå mine fødder, griber jeg om den grønne bøtte, letter på låget og

 

 

Ud basker natsværmeren fra helvede!!!!! 

 

 

Hvad sker der lige for det?  Hvordan kan den ende lige netop der af alle steder altså???  Med mad over det meste af køkkengulvet giver jeg op, lader kanin være kanin og han får lov at spise lystigt af gulvets tagselvbord, og jeg dingler simpelthen i seng igen. Og det bevingede væsen???

 

Ja det befinder sig nu på bunden af affaldsskakten. Jeg fik den indfanget til alt held og smidt i en pose, og derefter videre ud af min lejlighed. Nu er jeg så bare spændt på hvem jeg næste gang for besøg af, for lukkede vinduer kan ikke komme på tale i dag desværre. Det er så forbandet lummert , hvilket ikke er det bedste for et hoved der har ondt, så jeg må lade naturen bestemme om jeg får lov at være fri for ottetusindbenede skjoldbevingede aliens i aften.

 

 

Og hvad er status så lige nu?

 

 

Jeg er hibernating for nu at blive i strikketermer. Det kan gå begge veje, og derfor er der intet jeg kan gøre udover at være helt passiv og rolig. Liggende med lyden af bølger, eller senere måske voldsom regn udenfor, og med flere piller indenfor rækkevidde. Jeg er ligeglad med at dagen går forbi mig, jeg skal bare have gjort kål på det her, så jeg kan rejse mig igen. Jeg har planer. Ting jeg skal nå. Sager at gøre og tøj at vaske, og ikke mindst overskud at samle sammen, for i uge 32 har jeg nemlig en invitation til et sommerhus, som jeg har besluttet at jeg skal sige ja til. Ikke kun fordi det selvfølgelig er en skøn oplevelse at få med denne sommer, men nok allermest fordi, jeg hele tiden må gøre hvad jeg kan for at overvinde denne tilstand af panik jeg får, når jeg skal længere væk fra mit hjem end til Vanløse og omegn. Og jeg er inviteret. I ordets bedste forstand. Alt bliver mig betalt og jeg skal bare møde op med pakkede tasker og strikketøj.

 

Det kan jeg da ikke afslå vel..?

12 kommentarer:

  1. Åh, din stakkel. Du havde da fortjent en bedre nat!
    Men tak for en ubeskrivelig underholdende beretning om dine prøvelser!
    ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Humor må der til ellers går det sgu ikke :))

      Slet
  2. Nå, din stakkel. Jeg sender lidt ynk og ønsker om bedring din vej. Og så siger jeg tak for et yderst underholdende billedefremkaldende grin - og tænker, at det må lugte godt, det der mad, i gigantnatsværmernæser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er en vis grad af humor over det ik.. :) Totalt kikset og typisk for mig hihi

      Slet
  3. For hulen da............ Jeg HADER også kryb........... Og stikpiller.. Jeg går så bare ud som et lys næsten med det samme.. Når jeg sådan ca 1 gang om året over giver mig og tager en.....

    Selvføli skal du da i sommerhus i uge 32 !!! Når jeg skal noget som jeg synes er .. grænseoverskridene.. osv.... Husker jeg mig selv på at jeg jo altid bare kan tage hjem, hvis det skulle være............

    Og det plejer at hjælpe.....

    Ønsker for dig at alt er så tip top som det kan være , når du vågner frisk i morgen........

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så først nu jeg er ved at være klar igen, er kun udmattet, men det er jo til at holde ud :))

      Tak og god mandag Marianne

      Slet
  4. Ja undskyld, jeg kunne ikke lade være at grine lidt af din bekrivelse. Det kunne meget let have været mig.

    Stakkels dig. Jeg lider også meget af hovedpiner, som er slemme, men ikke migræne som sådan. Og det er rigeligt, så jeg misunder dig bestemt ikke din, men ønsker dig rigtig god bedring. Og nej du skal og kan ikke sige nej til sommerhuset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var altså også lige til skjult kamera hihi. Tak og god mandag Deborah:)

      Slet
  5. Hvor er jeg glad for at høre at du snart er på vej i sommerhus. Selv om det først blev efter at ombygningerne er færdige.
    Det lyder bare hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bedre sent end aldrig ik.. :) Og så er det på fyn endda. Der er så pænt

      Slet
  6. Din stakkel! )-: Kunne ikke læde være med at trække på smilebåndet , mens jeg læste. (-: Vi har osse en del natsværmere. BVADR!!! Håber du bliver din migræne kvit, inden du skal i sommerhus. For selvfølgelig skal du det! Det er dig vel undt, med en skøn uge. (-: Som en anden skrev. Du kan jo tage hjem hvis du ikke magter det. Kram fra Vibeke. (-:

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Vibeke, man må bevare humoren ... :)

      Slet