02 august 2012

August… GISP!

 

 

 

 

Jeg er ved at være mig selv igen, kun trætheden er påtrængende, og med det er fulgt den chokerende virkelighed, at vi nu har ramt august. Jeg mener… hvordan gik det lige til???  Tiden står på ingen måde stille, selvom der har været mange dejlige timer på altanen, hvor det har føltes sådan.

 

Jeg er lidt rystet. Det er jeg altså. Især fordi august betyder at jeg lige om lidt har fødselsdag IGEN. OG det betyder også at jeg lige bagefter har boet her et helt år. Jamen altså hvad skal det ikke ende med. Det har været et år der slet ikke er gået, som jeg havde forventet eller planlagt, men sådan er det og jeg må bare tænke, at om endnu et år er jeg kommet endnu længere og endnu videre i mig selv.

 

Her er ingen billeder taget i år endnu, men for to år siden tog jeg bla disse to fotos i august:

SNC11371_resizeSNC11757_resize

Min klematis lever endnu, men i år er der ikke een eneste blomst endnu. Om der kommer er spørgsmålet, men den vokser fint. Måske den som jeg skal tilpasse sig sit nye klima, og næste år den så vil blomstre op igen.  August 2010 var også en måned hvor jeg havde vældigt fornøjelse af mit Central Park Hoodie projekt. I det hele taget fik jeg strikket en masse den sommer.

 

Sidste års august bragte også en masse billeder med sig, men de to jeg har valgt viser hvad august også bragte med sig, udover Rasmus’s afgang til efterskolen:

 

Flyttekasser i kilovis og min to elskede og nu også savnede små pelsbasser. Kasserne savner jeg bestemt ikke, og jeg håber af hele mit hjerte at jeg ikke skal ud i sådan en omgang igen, men marsvinene.. det er noget helt andet. Forleden så jeg et klip med marsvin på youtube, og jeg må indrømme at jeg et kort øjeblik var klar til at få et par igen. Uhh de er nu herlige sådan nogle, men jeg besinder mig. Tre dyr er mere end jeg magter desværre.

 

Gider I bruge ti min, så kig lige med her:

 

 

 

Jeg skal spare jer for yderligere videoer af marsvin, for jeg ved godt at det nok er de færreste der går i koma over sådan et par smådyr, men uhh jeg gad altså godt hihi. For ikke at kaninvennerne skal føle sig overset så er der også en lille kaninfilm her, og jo jo  min lille fister laver mange sjove stunts, men ham her på filmen.. han er altså heller ikke kedelig:

 

 

 

Nu er dagen næste gået, og jeg vil strikke lidt videre på mit næste sjal. Se lidt tv og så satse på at jeg i morgen kan tage mig sammen til at støvsuge og pakke ned til jeg tager afsted på lørdag :-)

2 kommentarer:

  1. Ja det er uhyggeligt som tiden "forsvinder" nogle gange... Håber din klematis vil bringe dig mange blomster som du kan nyde her i august :o)
    :o) Karina

    SvarSlet
  2. Det er helt vildt at det er august nu...... Jeg fatter ikke hvordan tiden kan gå så stærkt......

    Ønsker dig en dejlig ferie tur.. tager selv afsted Lørdag også...

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet