Som katten om den varme grød, er jeg god til at luske

 

 

 

Der er ting som er lige til at gå til, og så er der ting som kræver overvindelse og overblik.

 

 

Det sidste er jeg mægtig god til at undvige. Feks har jeg en hel uge fortalt mig selv, at jeg ikke vil tænke på at jule noget som helst før her er gjort rent. De sidste tre uger har jeg forsømt denne huslige aktivitet, fordi jeg bare ikke kan overskue at tage fat. Så nullerrotterne aka nedfalden pels fra Fister og garnstøv, er vokset til astronomisk størrelse. Her roder for et godt ord, og rester af stearin pryder overfladerne, sammen med krummer og andet udefinerligt fnuller.

 

En hel uge har jeg også formanet mig selv om, at jeg skulle få den ansøgning udfyldt og sendt. Dernæst har jeg bildt mig ind, at noget liiiige manglede at undersøges, før jeg kunne gå endeligt igang. Det ene og så det andet har naget mig. Og så er der det med det manglende toner, som betyder at jeg ikke kan få printet skidtet ud til afsendelse.¨

 

Helt anderledes har det været at overskue sofaen, tv’et og mit strikketøj. At opliste mennesker som jeg ønsker at glæde. Det har været let nok at koge vand til en kop kaffe mere, og også overskueligt at hvile under de varme tæpper til lyden af nyhedernes gentagelser. Nemt har det været at fodre kræet og mig selv af, og få kræfter har det krævet, at få vasket lidt tøj.

 

I går var så dagen, hvor jeg havde underskrevet en bindende aftale med mig selv om, at få overstået opremsningen af min økonomi. Det lykkedes også…

 

I nat!

 

Efter en hel dags hygge foran skærmen og med bloggen, gled jeg under dynen ved ti-tiden. Klar til at vågne søndag med fornyet mod, men sådan gik det ikke. Efter to timers tanker om alt muligt, tændte jeg lyset og gik igang. Skrev og skriblede, regnede og kopierede til dokument, for til sidst at kunne klappe mig selv på de kolde skuldre over, at jeg nu kun mangler eet sidste punkt på formularen før jeg kan få det hele afsted.  Et par mails blev også afsendt.

 

Nu sidder jeg så her. Tilfreds men noget klatøjet og lettere loren ved at skulle overholde en plan om besøg i Lyngby hos mine forældre. Der er pludseligt langt, og jeg er selvfølgelig mere tilbøjelig til at hvile dagen væk, men jeg vil bare så gerne derhen. Min bil er skandaløst beskidt både indvendigt og udvendigt, og planen handler om rengøring i fars garage..

 

Nu får vi se.

 

Det er det med rengøringen igen. Jeg orker bare ikke, og funderer igen over min bank og det skridt jeg tager. Føj hvor er jeg autoritetstro altså. Bare tanken om at jeg skal bede dem standse trækningen af afdraget til dem, giver mig nervøse trækninger og lettere mavepine.

 

Nå, men det er i morgen. I dag er nu og jeg vil som anbefalet putte de forskellige problemstillinger i dertil indrettede mentale kasser. Sætte kasserne på en hylde og ikke bruge mere energi på indholdet før det er nødvendigt. Det lyder som et fornuftigt råd, for så kan mit fokus rettes mod sjovere og mere glade gerninger.

 

Som feks at strikke i sofaen, eller at få sat skik på min blogs udseende ;-)