30 januar 2013

Så må jeg videre i livet, og hvadskaldetblivetil er færdig

 

 

Jeg sørger. Det gør jeg altså, og det kommer til at tage lidt tid, men jeg må jo også videre. Jeg vil bare lige afrunde hele denne sørgelige oplevelse, med de sidste tårer jeg har fældet.

 

Strømmen stoppede på dag fire. Der ku jeg gå rundt og opleve, hvordan jeg havde perioder uden tanke for Fisters skæbne. En lettelse, men også noget som gav mig mega dårlig samvittighed, for jeg synes jeg skylder ham i det mindste at mindes ham, og ikke glemme..    Endnu har jeg ikke været ude på altanen. Kun et kort øjeblik en sen mørk aftentime. Jeg KAN bare ikke. Altanen er lig med os to sammen og dejlige timer, og jeg glæder mig over, at der er et par mdr til at jeg seriøst kan gå til den derude. Så langt så godt.

 

Mandag sad jeg og så programmet “ sådan er kærlighed”, og lige der midt i samtaler om at flytte sammen og hvad har vi, ja så har en af kvinderne et minde om sin fritgående hængeørekanin Fister!!!!  SÅ hylede jeg igen. HELT ærligt altså. Det er sgu da for underligt og utroligt. Af alle kræ og af alle navne og af alle måder af have dyr på, skal det lige være en “ bror”. 

 

I går gik det så galt i Netto, fordi det første jeg rammer er deres grønt og frugt afd, og der stod persillen så. Synet af det grønne, og mindet om at jeg IKKE længere skal hamstre til ham, det blev igen for meget og jeg måtte lige stoppe op lidt. Resten af dagen var jeg lidt væltet, og appetitten er stadig væk, men det går over.

 

Sådan vil det sikkert være mange gange endnu, men i dag er der gået en uge, og jeg er jo stadigt i live, så jeg har klaret det. Ondt i maven og hovedpine døjer jeg stadig med, men det kan også skyldes, at der nu kun er få dage til, inden jeg skal ind til skifteretten.

 

På den anden side…

 

Denne sidste sorg og bekymring har gjort mig endnu mere forstenet i mit hjerte. Jeg kan mærke det, og det er både godt og skidt. Godt fordi jeg fra den ene dag til den anden, blev hamrende ligeglad med de matrielle og økonomiske slag jeg skal kæmpe nu. Jeg kan ganske enkelt ikke hidse mig op over det. Får jeg sanering så er det super godt, gør jeg ikke.. ja så må det bare være sådan.  Foged, trusselsbreve og flere møder.. bare kom med det hele. Så længe jeg betaler min husleje har jeg tag over hovedet, og så er jeg bare hamrende bedøvende. Jeg kan ikke gøre mere ved det.

 

Det forstenede hjerte er omvendt ikke så godt, når det handler om relationer. Efter to år er jeg endnu ikke mig selv. Og nu er jeg bare endnu mere sikker på, at jeg får meget svært ved at knytte mig igen. Fister var lige det jeg magtede, for et kæledyr kræver ikke mere end jeg kan give, og giver omvendt så meget tilbage. At måtte give slip på ham, har lukket mig endnu mere. Og det er bare sådan det er. Jeg vil egentlig gerne have en ( deltids ) kæreste, men i så fald får sådan en brug for en rimelig heftig hammer til at bryde betonen ned, og som en billedhugger må han være udstyret med stor tålmodighed. Foruden at jeg ikke kan love nogensinde at kunne elske 100% igen. Jeg tør simpelthen ikke. Og jeg har lovet mig selv, at de næste jeg elsker og som jeg MÅ miste en dag, bliver mine forældre. DE har så også fået besked på at blive ihvertfald 100 år, for NU har jeg oplevet smerte nok. NÅ!

 

Forresten flyttede jeg min seng torsdag aften. Jeg kunne bare ikke sove i den, der hvor den stod.

 

Image00123

Æret være dit minde min lille ven. Du var kun til glæde og gavn. Knus og kys fra damen med maden.

 

Og nu.. ikke mere sorg eller tristesse her på bloggen.

 

“ har du fattet det deroppe??” 

 

*****************************************************

 

 

Søndag greb jeg igen hæklenålen, og som en besat strøg jeg afsted så nu er projekt hvadskaldetblivetil færdig:

 

IMG_2813

Det er endt som en taske. Circles and stripes hedder den nu. Bortset fra knapperne er jeg vældig tilfreds og den skal nok blive brugt når sommeren kommer. Knapperne ville jeg gerne have større og brydsomme, men jeg har sgu ikke råd til sølle fire smækre knapper i røde farver. I stedet har jeg sat den her plet på:

IMG_2814

Bagsiden er bygget rundt om to blomster jeg hæklede sidste år i januar. Jeg skal lige have dem presset lidt med strygejern, så de bliver jævne, men igen synes jeg det er gået helt fint med at eksperimentere.

IMG_2816

 

Bunden er en fortsættelse af forsiden som er lavet af striber rundt om cirklerne.

IMG_2817

 

Der er plads nok til et helt projekt med cone og det hele.

IMG_2820IMG_2823

 

Hanke er hæklet og sat på til sidst.

IMG_2825IMG_2827

Finito.

 

 

Jeg nåede et projekt i januar og det var målet. Nu venter lidt fedteri omkring hvad februar skal handle om på pindende. DET glæder jeg mig også over nu.

16 kommentarer:

  1. FANTASTISK taske! Jeg må lære at hækle.....

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) du siger bare til Kat, så finder vi ud af noget.. og tusind tak også.

      Slet
  2. super flot taske, idérig og sjovt kreativ. og jeg håber virkelig du hurtigt kommer dig efter den sörgelige episode med Fister, synes nu egentlig du har fået nok af sorg og kedeligheder for en tid.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frida. Tak for roserne og det går da bedre nu. Livet går videre, men han er i mine tanker hver dag endnu. Og ja.. nu er det bare nok. NÅ!

      Knus
      Henriette :)

      Slet
  3. Jeg er glad for at vide at du reagerer sort/hvidt, ellers ville jeg blive rigtig ked af din udmelding om at kunne elske igen.
    Helene, du har jo netop så megen kærlighed, tænk bare på dine dejlige unger!
    Når det er sagt forstår jeg så glimrende din reaktion. Kærlighed rummer en stor risiko for sorg, og angsten for sorgen kan være så frygtelig ubærlig.
    Velkommen tilbage til livet, med din (selvfølgelige) sorg over tabet af Fister.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Krage. Tak for ordene og TAK fordi du har forstået hvordan jeg fungerer. Så har alle mine skriverier ikke været helt forgæves :-))

      Jeg skal nok komme over det, men der går lidt tid.
      Knus til dig

      Slet
  4. Åh , det gør mig ondt med lille Fister, han var så skøn at følge på din blog.

    Snart vil han være et sjovt og dejligt minde. Men ting tager tid, også sorg.

    De bedste hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Joan. Mange tak for din hilsen. Jeg mangler ham bestemt også som en god kilde til historier, men jeg skal nok komme videre. Stille og roligt går det fremad igen.

      Mange knus
      Henriette :)

      Slet
  5. Kæreste du, nu må der snart komme masser af solskin i dit liv, ønsker alt det bedste for dig, hvis nogen fortjener held og medgang er det dig.

    KH Pi@

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia. Det varmer at du skriver som du gør.
      Kh Henriette :)

      Slet
  6. Superflot taske .... hvorfor hækler du ikke bare nogle røde overtræk til knapperne, det ville da være vildt flot :o)
    Kærligst Sanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sanne.. Sikke da en god ide. Det kan være jeg kaster mig ud i at forsøge, men lige nu gider jeg ikke bruge mere tid på den. :)

      Knus
      Henriette

      Slet
  7. Hej du. jeg er i gang med en bog som handler om vaner og ting man plejer... dete r i forbindelse med vægttab men vel også godt hvos der skal ruskes op i de mønstre man bruger og jeg tror på at forandring er vejen frem. Så jeg tænker du skal gøre noget nyt, overrask dig selv og sku skal du da kæmpe for din økonomi og finde styrken til at sætte dem på plads og hvis det er hvad "stenhjertet" kan bruges til, så er det vel egentlig godt at der trods alt kommer noget godt ud af tritessen. Du må bare åbne hjertet overfor andre ting end mænd og træne det lidt til at elske igen. Der er vel også andre dyr som du kan tåle. En skilpadde kan være noget så nuser. Ellers andre dyr uden alt for meget pels. Man må jo gøre hvad man kan der hvor man kan og kæmpe for sig selv og sin kerne. Og jeg VED at det er svært og at du fanme æder lort..undskyld udtrykket...hver dag...men du har sku også meget at kæmpe for og du SKAL bare have et godt liv og det er med basta på!!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Også tak til dig søde pige. Du har fat i noget af det rigtige der, og jeg skal nok komme videre.

      Mange knus og kram til dig
      Henriette :-)))

      Slet
  8. Jeg er vild med tasken. Jeg elsker også bare at gå i gang med noget, uden sådan rigtig at vide, hvad det bliver til. Det er så spændende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej med dig :) Tusind tak for kommentaren og velkommen her. Dejligt at du har været forbi hos mig og at du synes om tasken.

      Kh
      Henriette

      Slet