06 april 2013

Jeg har en blog. I læser med. Jeg taler frit. I læser med. Og.. derfor bliver I ikke sparet, når jeg ikke bliver sparet..

 

 

 

I baglandet er der problemer som fylder mine tanker. Familie med sygdom, børn med deres som ikke lader sig gemme væk og jeg selv, som bare kan synge den samme sang om økonomi der dræber, kræver sin kvinde. 

 

Jeg står endnu, men eftersom jeg deler med jer, slipper I ikke for at dele det her heller:

 

 

I dag har en tandpine af dimensioner sat sig i venstre side.

 

 

En bid af et stykke rugbrød, fik sol måne og stjerne til at vise sig for mit indre øje og nu sidder jeg faktisk bare, og venter på at det bliver tirsdag. Smerterne kan ikke få mig ned endnu, de er set værre, men bekymringerne kan.

 

Jeg har ondt i maven af dem allerede. Mandag skal to i familien hver deres sted hen på et hospital, så jeg må vente til tirsdag, men jeg ved der ikke er nogen vej udenom. Den tand det drejer som om må ryge. Jeg KAN ikke betale endnu en rodbehandling, som er det der ligger i luften, og hidtil har jeg kunnet udskyde problemet. Det kan jeg så ikke mere.

15-05-07_0910

 

At påbegynde sådan en behandling er iøvrigt ret bøvlet, da det gøres over tid, og jeg øhhh rykker jo sån ca 200 km væk lige om lidt.

 

 

Jeg regner derfor med, at I vil kunne læse med på det nye “tandløse” liv inden længe. Jesus altså

10 kommentarer:

  1. Kære Henriette det er noget af det ved din blog jeg elsker. Den viser ikke det hele så rosen rødt og overskudsagtigt som jeg synes mange andre blogs ellers er.
    Men øv da tandpine er det værste der findes. Kender godt det med at det ikke så meget smerten der gør ondt men pengepungen.
    Håber dine kære og du klarer jeres udfordringerne i den næste uge.

    SvarSlet
  2. Hvis du ikke har betalt dine forsikringer endnu, så fortæller dine tænder dig vist, at det er dem, du må vælge at bruge penge på, først og fremmest...desværre.
    Æv da - hvis bare tandlæger kunne sætte deres priser ned, eller der snart kunne komme en ordning i Danmark (politikere se at gør noget ved det her! Der er mange der ikke har råd til at vedligeholde deres tænder her i Danmark!), ligesom med lægen, hvor det ikke koster en herregård at få en behandling for det ene eller andet.
    Jeg håber alligevel, på trods af alle dine udfordringer - og nu tænderne - og din families udfordringer med sygdom, at du har/får en god weekend.. :)

    SvarSlet
  3. Uh for satan.. Tandpine er ikke til at spøge med :(
    Ynk, ynk og knus :)

    SvarSlet
  4. Jamen søde ven da! Jeg kan så godt forstå dig - 'Åh nej, hvad kommer det nu til at koste og har jeg råd? - Kommer det til at blive synligt og se dumt ud?'
    Ja jeg har selv været der - tanden var flækket, revnet næsten hele vejen ned - der var ikke andet at gøre - den måtte ud. Øv! :o(
    Jeg har så aldeles heller ikke råd til stifttænder, så nu har jeg så tilgengæld et hul mellem to andre tænder og det er da lidt udfordrende at spise - specielt når man som jeg spiser meget råkost og salat, der jo som bekendt skal tygges godt... ;o)
    Men der er ikke noget at gøre ved det, jeg må bare lave grin med mig selv og leve med det til jeg måske en dag, får råd til en plastictand... :o)

    Nå, men det var nu ikke for at skræmme dig, men ment som en opmuntring.
    Pas nu godt på dig selv og dine og hav en god weekend trodsalt!

    SvarSlet
  5. Ævævævævævævæv, stakkels dig.
    Tandlæger er så sandelig ikke at spøge med, og det er møgsurt at de ikke er omfattet af sygesikringssystemet ligesom lægerne.
    Tænderne er lige så vigtige for vores sundhed som resten af os.
    Held og lykke med den tand, trods odds'ene

    SvarSlet
  6. Æv ja- det er sgu ikke lutter lagkage!!God bedring med det hele - kram

    SvarSlet
  7. Åhh nej Henriette, du skal da også bøvle med alt muligt....det er sgi da uretfærdigt. Jeg gyser altså ved tanken om at du skal gå helt til tirsdag med tandpine.....av for den da.
    Tandpine burde være noget man kunne strikke væk!

    SvarSlet
  8. av av av av hvor jeg føler med dig sin stakkel....åh hvor sådan en tandpine gør nas.....du kan forhåbentlig klare dig uden din kindtand? Jeg har fået revet een ud der oven i købet var rodbehandlet, men ikke var ok....og der var hele tiden betændelse i tandkødet over tanden...så til sidst besluttede jeg at få den revet ud. Nu er betændelsen væk! Og jeg har lært at leve med at mangle en kindtand.
    Som trøst er dit tæppe næsten færdigt...det skal blot lige have den sidste finish og så skal det quiltes...:-) Kram og god bedring med dig :-)

    SvarSlet
  9. Uhhh ha, er selv total tandlægeskræk. Håber ikke det bliver for slemt. Og som andre nævner, så burde der findes bedre tilskud.

    Mange hilsener Hanne.

    SvarSlet
  10. Tak allesammen. Her til morgen er jeg vågnet efter en urolig nat, så jeg er træt og derfor får I en fælles hilsen fra mig.

    Smerterne er aftaget lidt heldigvis, for jeg skal i dag være både mor og datter så tandlægen må vente.

    Mange mange kh
    Henriette :)

    SvarSlet