05 april 2013

Det der med lyset er altså en underlig størrelse

 

 

Image00332

Det er nok for meget at ønske sig insiderviden om de præcise mekanismer, men JEG kan levere reallife beretninger om lysets mirakler.

 

I mange mange mørke måneder. Ja faktisk helt tilbage fra sept engang, har jeg været som i dvale. T R Æ T    T R ÆT   og   TRÆT med træt på. Selv med lyslampen som følgesvend har jeg næsten ikke orket noget som helst. Heller ikke den knap med lysten til at være aktiv har fungeret.

 

Når vinterhalvåret sætter ind, sætter min krop simpelthen ud. GODNAT og så ses vi igen næste forår. Jeg ved det, er forberedt på det, gør alt det jeg ved der kan gøres, men det er og bliver bare et halvår i dvale.

 

Det er et helt åndssvagt spild af tid.

 

De sidste uger jeg har mærket en lille og stille forbedring. Fra dag til dag en lille smule mere energi. Bare en lille bitte smule, men ÅHHH hvor det er frydefuldt. Jeg er lysere i hovedet, og når sommertiden bliver slået til, er der virkelig fremskridt at spore. Selve det at jeg kan se lyset og verden udenfor, en hel ekstra time om aftenen er befriende og giver ekstra livslyst, så nu..

 

Nu er jeg ved at kunne mærke Henriette igen :-)

Image00368

3 kommentarer:

  1. Den fornemmelse kender jeg alt til. Jeg har jo "fornøjelsen" af vinterdepression.
    Hos mig begynder den også langsomt i september...jeg begynder at blive trist til mode over al forfaldet i min have og efterårsfarverne har jeg meget svært ved at finde smukke.... selvom jeg ellers er meget glad for orange og gul...
    Sidste år i slutningen af november begyndte jeg så at spise "Modigen" (receptfri) og tog blot en enkelt pille hver aften lige inden sengetid...og efter en måneds tid var det værste tungsind faktisk forsvundet, så jeg er kommet lidt lettere igennem denne vinter :)

    Stoppede med pillerne for 2-3 uger siden og regner med at kunne klare mig uden nu, selvom det da tærer konstant at blive svinet til og kaldt doven og værre skældsord i medier og af folk, der ikke aner en pind om lærerjobbet...

    Når jeg så heller ikke må arbejde og ikke får nogen løn, men kan låne penge af DLF, ja så tærer det da, men jeg VIL altså ikke indtage pillerne igen før næste september. Haha.

    Forøvrigt så bliver jeg så glad i maven af at se på mine spirer både inde og ude...så det skal nok gå :)

    SvarSlet
  2. Åh den sol skal bare skinne hele dagen - det er utroligt som jeg kan mærke den tilgift af energi det giver, bare det at solen skinner - det er simpelthen bare skøøønt!
    Det er måske fordi jeg selv har været igennem en depression, at jeg mærker dette fænomen, det har jeg egentlig ikke tænkt over, i hvert fald ikke i de sidste par år. Jeg tager pænt mine 20 mg antidep hver morgen og jeg er ikke sikker på hvornår jeg kan stoppe med det.
    Jeg blir jo hurtigere stresset end før og jeg kan mærke at antidepperne hjælper dér. Men nu kommer sommeren og så er det nok kun mig selv der stresser mig selv over haven og alt det jeg gerne vil nå inden det blir efterår igen... ;o)
    Jeg er og blir min egen værste fjende LOL!
    Ha' det så fantastisk, du gør det faen'me godt!

    SvarSlet
  3. Selvom jeg ikke har været gennem en depression kan jeg også tydelig mærke energien vende tilbage sammen med lyset. Ikke at jeg er meget for at indrømme det, så er det noget der er kommet med alderen

    SvarSlet