Jesus jeg er træt her til morgen.
Det bliver en uge, som kommer til at trække tænder ud. HA! ( Noj hvor jeg kan her fra morgenstunden), især i dag og frem til torsdag skal jeg virkelig huske at stoppe op, få de pauser jeg overhovedet kan, og så ellers bare se frem mod weekenden og resten af ugerne inden flytningen.
Min tæller viser at der er 22 dage tilbage, så det skal nok gå heldigvis. Jeg har hjælp lørdag og søndag til en masse af det, som har stresset mig lidt og når næste uges mandag begynder, vil jeg da forhåbentlig kun mangle det, der bare ikke kan pakkes før lige i sidste sekund.
I dag inden jeg er ude af døren skal jeg ha fat i damen fra kommunen. Og jeg mener SKAL ha fat i. Min konto står på nul nu og mit køleskab er næsten tømt. De sidste to dage har jeg spekuleret og kæmpet med hovedet ( og ja.. tandpinen, men det gider vi ikke tale mere om nu), for jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg skal komme hen til den første maj. Det lyder helt vanvittigt, men jeg er sulten og jeg mangler igen noget af min medicin, og som jeg skriver det kommer tårene bare. Det er IKKE skrevet for, at I skal sidde derhjemme bag skærmene og tænke, at jeg er igang med at angle sympati. Jeg skriver bare som jeg altid gør, fra den virkelige verden lige her og nu hos mig.
Jeg håber at damen måske kan se det fornuftige i, at jeg får lidt penge til at komme igennem denne sidste måned, så jeg ikke mister kræfter af mangel på næring.
Det er sgu helt surrealistisk at sidde her og fortælle om, men det er sådan det er. Lige nu og her. Midt i det begyndende forår. Træt og sulten er jeg, men også fuld at optimisme fordi jeg ved det bliver nemmere om lidt, og fordi jeg kan se lys for enden af tunnelen nu. ENDELIG
Henriette, jeg håber du har fået talt med damen fra kommunen i dag, så hun kan hjælpe med et tilskud til medicin og mad :)
SvarSletOg ja, lige om lidt kan du ånde mere lettet op, når dine månedlige udgifter bliver mindre.
God mandag!
Hej Marianne :-)
SletJeg har ikke fået fat i hende nej. Helt umuligt er det at få kontakt. ØV
Knus og tak og god aften til dig
For fanden da Henriette. Sikke en møgsituation. Det går bare ikke. Kan du ikke gå op på kommunen, og bede om et møde, istedet for at ringe? Og du må i gang med at søge nogle legater via legathåndbogen. Har du evt. nogle smykker som du kan sælge? Og kan du få lidt nødhjælp fra familie og venner? Og din medicin er jo hamrende vigtig for din psyke. Jeg vil gerne hjælpe dig med medicinen.
SvarSletVi tales ved!
Kære Jannie, det er heldigvis snart slut med det, men ja.. det er sgu lidt trættende. Damen er ikke til at få fat i, så jeg prøver igen i dag. Legater har jeg overvejet, familien er ikke en mulighed, smykker har jeg ingen af hihi, så nej.. jeg skal bare igennem april. BUM!
SletSkriv på min mail, så tager vi den derfra søde kvinde.
Tak og knus og god dag :)
Spagettiskruer med tomatsovs er det billigste jeg er faldet over. Brændældesuppe med et par kartofler i er også en mulighed (hvis du kan få fat i brændælderne). Hvis man sørger for morgenmad og frokost så går det lettere med at gå sulten i seng (har været der, så børnene kunne få mad nok).
SvarSletOg tænk, i sidste uge fik jeg at vide at jeg da bare skulle være gået på kommunen og have bedt om penge lige så snart manden forsvandt - så havde de givet mig penge og sørget for at lave en sag så han kom til at betale forsørgerbidrag! Jeg prøvede at klare mig selv og er nu blevet straffet ved at have mistet et års forsørgerbidrag (det er det samme som hustrubidrag, man er bare stadig gift (da vi ikke er blevet skilt endnu for han vil ikke betale hustrubidrag)).
Gå altid på kommunen.
Hilsen Helle
Kære Helle.. Du har ret. Længere end jeg orker at skrive her, fik jeg fat i damen på kommunen. Jeg får tilsendt en mail med adresser hvor jeg kan gå hen og få et måltid mad med de hjemløse...!!
SvarSletOg så er det ikke engang løgn du.
Sååå... tja bum bum