27 maj 2013

Jamen hvad kan så få mig til at reagere så voldsomt??

 

 

Jeg er faldet ned igen. Helt derned hvor jeg er udmattet og også sååå mentalt træt over, at jeg nu skal i gang med at skifte læge, hvilket ikke er let når først man HAR fået en tildelt.

 

Nå, men jeg var ellers ovenpå en noget hektisk start på dagen, i top humør da jeg tog afsted. Høj sol og bare tæer i sandalerne, Magtens Korridorer på anlægget og glade køer i søen

IMG_3946IMG_3948IMG_3958

 

Mit humør skulle hurtigt vise sig, at blive mørkt som i helvede meget hurtigt.

 

Den aftalte tid ved pedantisk ny læge, fik jeg lavet fordi jeg gerne ville møde ham og få talt lidt om, hvem og hvad jeg er for en. Hvilken medicin jeg bruger, og hvad jeg har med i baggaen..

 

Disse ting ved I jo alt om herinde, så jer behøver jeg ikke liste op over for, men det er jo klart at en ny læge skal ind i tingene, og lige ha en grundviden at arbejde med. Min journal er fremsendt, og altså klar til at læse tilbage i, for bedre forståelse.

 

Faktisk ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal formulere det møde. Men sidste indlægs overskrift er ikke en dårlig beskrivelse af manden, som ud af de 20 afsatte minutter brugte ca 10 på at fremdrage en nydelig lille folder, og dernæst meget langsomt og grundigt gennemgå, hvilke mekanismer en migræne er bygget af!!!! HVAD FANDEN????

 

Jeg var målløs og lettere pikeret over, at skulle skoles i netop den sygdom.

 

Nu er jeg jo høflig og ved at det er ikke god tone at afbryde, men jeg forsøgte da at inskyde nogle bemærkninger i strømmen af belæring og klogskab, der flød fra den lærde mands mund, og da han var færdig forsøgte jeg også at invie ham i min 22 år lange smertehistorie. Fik sagt noget om at jeg som patient MED migræne, selvfølgelig IKKE ville belære HAM om noget, men at jeg nok alligevel kunne mønstre en vis viden og erfaring på området, OG at jeg så iøvrigt ( hvilket også står i min journal), har været testet i hoved og røv omkring det her, at neurolisk afd( i samråd med div psyklæger), har konstateret at min slags er af den art, som opstår når jeg er syg i pæren. Med andre ord når jeg ikke har det særligt godt. Har været mere end presset, og har for meget at takle i hovedet.

 

Jeg orker bare ikke referere ord for ord hele samtalen, men summa summarum er:

 

- Jeg skal fremover møde personligt frem, HVER gang jeg skal forny en recept. Uanset hvad jeg så skal bruge, og uanset hvordan jeg så måtte have det den givne dag.

- Jeg kan fremover KUN modtage recept på EEN afhentning og ikke som nu, få en som virker flere gange.

-  Jeg kan iøvrigt fremover IKKE få udskrevet ketogan

-  Jeg SKAL nu begynde helt forfra, og han vil så revurdere den medicin jeg indtil nu har fået udskrevet.

 

 

Igen.. med andre ord er de sidste 15 års arbejde med at finde lige den kombination af kemi, som giver mig det bedste liv jeg nu kan ha, fuldstændigt og med en vindtør lille mands krogede hånd dømt ude. Skide være med at jeg forsøgte at forklare ham, hvordan jeg særligt om vinteren IKKE fungerer. Skide være med, at jeg fortalte om de anfald jeg feks begyndte at få da jeg var på krisecenteret. Skide være med noget som helst faktisk. Han har IKKE læst min journal igennem, han er tydeligvis heller ikke på højde med de indlæggelser, og de diagnoser jeg har fået foræret i den forbindelse, og dermed er han IKKE klar over, hvilken effekt hans beslutning har på mig.

 

Han brugte en rum tid på at sidde tilbagelænet i sin stol, og med sine foldede renvaskede hænder forklare mig, at min forrige læge har været ualmindeligt sjusket til at soignere journalen. Han brokkede sig over, at der var påskrivelser helt tilbage fra 2001, hvilket jo er hele humlen ved at gemme et forløb.. så man kan kigge tilbage lissom ik!!! Han belærte mig om sundhedsstyrelsens nye ( WRONG, den er mindst fire år gammel), regel om at man ikke længere kan få udskrevet beroligende midler over telefon, og jeg replicerede at netop den regel er jeg fuldt bekendt med, og at det IKKE er de midler vi her har til debat.

 

Frem og tilbage gik det, og spilde min tid gjorde jeg. Her er et menneske, som helt klart må have issues på hjemmefronten. Anden forklaring KAN der ikke være på, at gud med eet har taget bo i hans krop. Han har autoriteten og videnskaben på sin side, og jeg er bare en lille dum københavnerkælling, som tror hun kan komme valsende ind og forlange at blive behandlet som hun altid er blevet. “Jeg skal lære hende skal jeg”, har han sikket tænkt.

 

Der var meget mere af samme skuffe. Jeg må fremover sørge for at være på forkant så jeg ikke løber tør!  Ok, godt så..  jeg rammes af et anfald, lad os sige bum bum natten til en torsdag. Fire dage og tre daglige piller senere når vil til søndag, og med sidste pille i hånden, hvad gør jeg så?  ( En æske indeholder 12 stks)  Jooo lille frøken, så ringer du jo bare til vagtlægen. Jamen han vil jo ikke udlevere medicin længere hr læge, det har du selv lige siddet og givet mig ret i. Nej, men han kan udskrive en recept til dig søde. OG DEN SKAL JEG SÅ SELV KRAVLE UD EFTER, EN VINTER SØNDAG I MØRKE OG FIRE METER SNE MÅSKE????  for ja, jeg må jo ikke få udleveret til lager vel??  Nej det må jeg ikke.

 

Der var en snert af tilfreds nydelse i hans blik da jeg gik. Den slags nydelse, som giver mig lyst til at spænde ham op, og ringe efter den ondeste domina jeg kan opdrive i landet, til at nå ja.. ydmyge ham må samme måde. Han er ikke den første læge på min vej, som har opført sig sådan. En historisk rigid en af slagsen mødte jeg på Frb hosp tilbage i ‘99, og ham endte jeg med at spidde til et fællesmøde, den dag jeg blev udskrevet to mdr senere. På det tidspunkt var hans diagnose, som lød på hysterisk stress, tilbagevist og lavet om til dyb og muligvis uhelbredelig depression, som følge af langvarig metalt slid i ægteskabet. Den slags læger bruger kitlen og titlen til at bygge deres eget lille bitte ego op med, gør de. Og det kan jeg bare ikke respektere.

 

Det er jo en given ting, at jeg nu fordi jeg har været så hidsig, har hovedpine. Det var ventet, men ikke desto mindre irriterer det mig, alene fordi jeg så må tage en pille og dermed er een pille nærmere en ny recept. Og hvad er jeg så ude i tænker jeg?? 

 

IMG_3972

Nu bruger jeg de næste dage til at gå i haven. Lade op og slappe heeelt af. Dernæst står den på en opringning til kommunen, hvor jeg vil insistere på at få en anden læge. Vel at mærke en som jeg på forhånd ved hvad er for en..

26 kommentarer:

  1. Jeg synes ellers at du tidligere skrev om en ny flink læge dernede sydpå??

    SvarSlet
  2. Ja det skal du ikke finde dig i Henriette, jeg tænker, han er gammel af uddannelse, dengang hvor de ikke blev undervist i, hvordan man behandler sine medmennesker. Nu er det vigtigt du fortæller hvorfor du vil skifte læge, så du undgår at skulle betale for det, kender din gamle læge ikke en han/hun kan anbefale? de er ikke meget for det, men man kan godt få dem til det. Jeg håber det bedste for dig, jeg kender d.s.v. ikke nogen, og mine kontakter heller ikke( den ene af mine døtre er læge, din navnesøster) Men sådan en læge, du har mødt kan man ikke gøre noget ved desværre. Kh Lykke

    SvarSlet
  3. Oh nej, jeg forstår dig så udemærket. Jeg håber ikke, min nye læge er ligedan, men det tror jeg nu bestemt ikke.

    Jeg troede, du havde fået en, der var supersød? Stakkels dig.

    SvarSlet
  4. Puha - Men kender det desværre godt :( Jeg har haft een god læge i mit voksne liv, og har haft en del pga flytninger!

    Håber du får fundet dig en, som ikke er med til at gøre dig mere syg <3

    SvarSlet
  5. Har du próvet med osteopati? det hjelper aldrig at blive gal !Held og lykke .A. Bonaerensis

    SvarSlet
  6. Åh altså, læger kan være noget så ..... iiiiihh. Jeg har været ude for nogle "pragteksemplarer" i min tid, og jeg må indrømme, at jeg helst holder mig langt væk. Men det kan man jo ikke altid.

    Jeg håber, at du finder en anden, der er til at holde ud...

    SvarSlet
  7. Det lyder nu til at være en samvittighedsfuld læge, du har fået, der ikke udskriver stærk og beroligende medicin via telefon og mon ikke han har læst din journal, siden han kan referere til den? Måske vil han gerne lære sin nye patient godt at kende, siden du skal møde personligt frem. Det er vel egentligt meget ansvarligt - eller hvad?
    Du kunne vælge at se det som en mulighed for at blive set med nye, friske øjne.

    SvarSlet
  8. Håber du hurtigt får en anden læge, der er et rigtigt menneske og prøver at forstå sine patienter. Ham du der beskriver, lyder som en der skulle have været på pension for længst! Kram og held og lykke fra Vibeke.

    SvarSlet
  9. Hej Henriette, med den journal, du har burde det bestemt ikke være nødvendigt med friske øjne. Tænker på om der findes en lokal patientforening eller andet netværk, hvor du kunne få lidt Info om, hvilke læger, der har opdaterede kompetencer samt empati. Held og lykke Susanne, Middelfart

    SvarSlet
  10. Jeg synes, det alligevel taler til lægens fordel, at han ikke bare udskriver medicin. Det må være hans måde at være på, som er ubehagelig, for hans tilgang til medicinudlevering lyder samvittighedsfuld. Måske nogle dage i haven vil gøre godt, så godt at lægen måske kan få en chance. Det varer jo noget, inden der kommer 4 m sne, så måske er det en god ide i mellemtiden, selv at skulle møde op med samtale, når ny recept skal udskrives. Lægen vil have "styr på det", ser det ud til. Det er ihvertfald bedre end en læge som bare griber til receptblokken, når patienten træder ind ad døren. En revurdering af medicin kan ikke gøres for tit men ikke mange læger giver sig tid til det. Det kører tit på rutine, og mange patienter går rundt og er mere eller mindre forgiftede eller afhængige. Mit råd: giv ham en chance, han lyder ikke helt dum, bare irriterende overlegen i sin måde at være på. Det kan han vel få at vide. Første indtryk var at han var sød. Det er tit det første indtryk, der gælder i det lange løb.
    Mette

    SvarSlet
  11. Hvornår træder du af din offer rolle ?

    SvarSlet
  12. Jeg tror du misforstår totalt; lægen tager jo netop ansvar ved at kræve at du kommer op til ham hver gang du skal ha' fornyet en recept. Som du beskriver det, gør han lige præcis det han skal som læge.
    Behold ham; det er mit bedste råd, og så vil jeg også anbefale dig at tage dig selv i nakken og komme ud af den offerrolle, du har påtaget dig. Det er vist på tide :-)

    SvarSlet
  13. Nej, nu bliver jeg sgu' da nysgerrig: hvem er den "spiddede" læge fra '99?
    Jeg arbejdede på D2 dengang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Julie. Jeg kan simpelthen ikke huske hans navn, men det står i min journal som jeg har liggende i en flyttekasse :) Jeg var indlagt på D3 og han var vistnok overpsyklæge af en art.

      Mind mig om det igen senere, så skal jeg lige tjekke efter..

      Kh Henriette

      Slet
  14. Sikke dog en ansvarsfuld og dygtig læge - det er helt normalt, at man ikke kan have et lager af stærk medicin liggende og det er da ganske forsvarligt af ham at kræve, at du møder op, for at HAN kan lære DIG at kende, for at han kan vurdere, om du i den givne situation har brug for den medicin, du tidligere har fået udleveret, så snart du har bedt om det. LÆGEN har kompetencerne til at vurdere det. Måske du skulle vende situationen og overveje, om han måske faktisk vil dig det bedste? Og læs gerne lige dine ord igen - "jeg har spiddet en person med dyb og måske uhelbredelig depression"...hmmm....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ok, det kan så læses forkert, for det var jo ikke ham der havde fået den diagnose, det var mig.. Kan godt se at formuleringen kan misforstås. Tak for det:)

      Jeg ved godt at han kan opfattes som ansvarsfuld, men det er bare helt i hegnet at begynde at være formynderisk og undersøgende på dette stadie af min behandling. Nu fungerer den endelig for mig, og det er min krop og mit sind, som nu igen skal igennem eksperimenter der slider. Han har kompetence ja, men det har forrige læge også, så det burde være muligt ikke at skulle manifestere sin egen position som læge, ved at ville lave om på et forløb som virker nu.

      Jeg kan godt se hvad I mener, jer der pointerer at han virker til at være en god læge, men en god læge ville have taget sig tid til at læse min journal igennem inden jeg mødte op, med netop det for øje at tale om forløbet.. det ville have sparet os for dyrebar ( og måske i fremtiden også kostbar ) tid, hvor jeg i stedet for at skulle lytte på noget jeg allerede vidste, kunne have gennemgået den medicin jeg får nu. DET var det jeg kom for og DET vi ikke nåede.

      Kh OG tak fordi du gider skrive. Det glæder mig trods alt skal du vide, selvom vi ikke er helt enige ;)

      Slet
    2. Beklager misforståelsen! Dine ord kunne åbenbart læses på to måder, godt det blev opklaret, for det lød ikke særligt menneskeligt, som jeg læste det...

      Slet
    3. Der er jeg helt enig :) Det lyder nærmest usympatisk, og sådan opfatter jeg slet ikke mig selv iøvrigt hihi.

      Rigtig god dag

      Slet
  15. Sikken dog en ånds amøbe til en læge....selvfølgelig skal du skifte læge, og du bør sandelig også klage til patientnævnet - for det kan ikke være rigtigt, at du som har været så længe i behandlingssystemet, skal udsættes for en så tumpet læge og atter stå skoleret for at kunne få lov til at fortsætte et nogenlunde liv med indhold i og med en betragtelig livskvalitet...
    Det glæder mig at du godt kan se hvilken lille mand med stor magtbehov, der er gemt i denne usle mand af en læge. Bare klø på og kræv din ret!
    Kram og knus fra Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi sådan Helle :))) I dag er jeg træt, men jeg har da tænkt mig at overveje hvad jeg nu skal gøre.

      Rigtig god dag og god bedring med skulderen
      Knuuus

      Slet
  16. Go for it girl!
    Det er bestemt ikke sådan at læger er eksperter i alle ting, hvis det er en god læge vil han også gerne høre din version.
    Jeg er selv blevet chokeret over hvor lidt viden (om visse diagnoser) der er i det professionelle system. Men det er selvfølgelig også fordi man sidder med en meget specifik viden om et meget lille emne at man kan få den opfattelse.

    Ved ikke om du bliver nødt til at give ham en chance til? men ellers må det vel være muligt at skifte.

    Med venlig hilsen
    Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle. Jeg er træt i dag, men jeg vil gå og tænke lidt over alle de kommentarer med input jeg har fået, der er masser af gode vinkler synes jeg :)

      Rigtig god dag
      KH

      Slet
  17. Fordi man er læge med mange års erfaring, er man ikke nødvendigvis den klogeste. Det er at være meget snæversynet at møde en ny patient på den møde du er blevet mødt på. Det siger en del om hans menneskesyn.
    Insister på at få en anden læge der vil samarbejde med dig, der allerbedst ved hvordan du fungerer.
    Jeg har 25 års erfaring indenfor sundhedsvæsnet, og kender godt slagsen fra den anden side.
    Held og lykke dernede:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er jo også min opfattelse, og han virker sgu ligeså ufleksibel som visse dele af kommunen HA!

      Nå, men i dag tager jeg en pause og tænker over hvad der er blevet skrevet til mig, af gode synspunkter.

      Tak til dig og kh
      Henriette :)))

      Slet
  18. Hej Henriette - jeg synes mildest talt det er uheldigt med Ketogan behandling i din situation. Det sløver helt enormt - morfinpræparat som det er - og er efter min bedste mening mest til kræftpatienter i terminalfasen. Jeg synes du skulle beholde din læge, som jeg egentlig synes er på rette spor for dig. Jeg følger lidt med på din blog, og tror at du kunne have glæde af at få testet din medicin igen, så yes drop bekymringen og giv din nye læge en chance. Lad være med at male dig selv om i et hjørne. Du kunne have rigtig meget glæde af et nyt skub, som din flytning vel også indikerer, at du er klar til. Bedste hilsener fra en af dine læsere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære læser, jeg ER virkelig glad for alle de kommentarer og meninger jeg har fået, OGSÅ din. Jeg er faldet ned nu, og har ikke gjort noget endnu. Jeg har i første omgang tænkt mig at tale med ham igen, melde ærligt ud og se hvad vi kan gøre sammen. Ketoganen er netop givet tænker jeg, for at jeg kan få hvile i hoved og krop i de situationer hvor smerten er helt ude af kontrol. Jeg BLIVER helt død af det, men det plejer at lindre så meget, at jeg ved næste smertebehandling opnår virkning og lettelse. Det er heldigvis heller ikke noget jeg må ud i mere end et par gange årligt. Jeg er frisk på nye øjne, men een ting frygter jeg mere end noget andet og det gælder også edderkopperne hihi, og det er migrænen.

      Mange tak og knus fordi du skriver til mig
      Henriette :)

      Slet