Jamen hvad kan så få mig til at reagere så voldsomt??

 

 

Jeg er faldet ned igen. Helt derned hvor jeg er udmattet og også sååå mentalt træt over, at jeg nu skal i gang med at skifte læge, hvilket ikke er let når først man HAR fået en tildelt.

 

Nå, men jeg var ellers ovenpå en noget hektisk start på dagen, i top humør da jeg tog afsted. Høj sol og bare tæer i sandalerne, Magtens Korridorer på anlægget og glade køer i søen

 

Mit humør skulle hurtigt vise sig, at blive mørkt som i helvede meget hurtigt.

 

Den aftalte tid ved pedantisk ny læge, fik jeg lavet fordi jeg gerne ville møde ham og få talt lidt om, hvem og hvad jeg er for en. Hvilken medicin jeg bruger, og hvad jeg har med i baggaen..

 

Disse ting ved I jo alt om herinde, så jer behøver jeg ikke liste op over for, men det er jo klart at en ny læge skal ind i tingene, og lige ha en grundviden at arbejde med. Min journal er fremsendt, og altså klar til at læse tilbage i, for bedre forståelse.

 

Faktisk ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal formulere det møde. Men sidste indlægs overskrift er ikke en dårlig beskrivelse af manden, som ud af de 20 afsatte minutter brugte ca 10 på at fremdrage en nydelig lille folder, og dernæst meget langsomt og grundigt gennemgå, hvilke mekanismer en migræne er bygget af!!!! HVAD FANDEN????

 

Jeg var målløs og lettere pikeret over, at skulle skoles i netop den sygdom.

 

Nu er jeg jo høflig og ved at det er ikke god tone at afbryde, men jeg forsøgte da at inskyde nogle bemærkninger i strømmen af belæring og klogskab, der flød fra den lærde mands mund, og da han var færdig forsøgte jeg også at invie ham i min 22 år lange smertehistorie. Fik sagt noget om at jeg som patient MED migræne, selvfølgelig IKKE ville belære HAM om noget, men at jeg nok alligevel kunne mønstre en vis viden og erfaring på området, OG at jeg så iøvrigt ( hvilket også står i min journal), har været testet i hoved og røv omkring det her, at neurolisk afd( i samråd med div psyklæger), har konstateret at min slags er af den art, som opstår når jeg er syg i pæren. Med andre ord når jeg ikke har det særligt godt. Har været mere end presset, og har for meget at takle i hovedet.

 

Jeg orker bare ikke referere ord for ord hele samtalen, men summa summarum er:

 

- Jeg skal fremover møde personligt frem, HVER gang jeg skal forny en recept. Uanset hvad jeg så skal bruge, og uanset hvordan jeg så måtte have det den givne dag.

- Jeg kan fremover KUN modtage recept på EEN afhentning og ikke som nu, få en som virker flere gange.

-  Jeg kan iøvrigt fremover IKKE få udskrevet ketogan

-  Jeg SKAL nu begynde helt forfra, og han vil så revurdere den medicin jeg indtil nu har fået udskrevet.

 

 

Igen.. med andre ord er de sidste 15 års arbejde med at finde lige den kombination af kemi, som giver mig det bedste liv jeg nu kan ha, fuldstændigt og med en vindtør lille mands krogede hånd dømt ude. Skide være med at jeg forsøgte at forklare ham, hvordan jeg særligt om vinteren IKKE fungerer. Skide være med, at jeg fortalte om de anfald jeg feks begyndte at få da jeg var på krisecenteret. Skide være med noget som helst faktisk. Han har IKKE læst min journal igennem, han er tydeligvis heller ikke på højde med de indlæggelser, og de diagnoser jeg har fået foræret i den forbindelse, og dermed er han IKKE klar over, hvilken effekt hans beslutning har på mig.

 

Han brugte en rum tid på at sidde tilbagelænet i sin stol, og med sine foldede renvaskede hænder forklare mig, at min forrige læge har været ualmindeligt sjusket til at soignere journalen. Han brokkede sig over, at der var påskrivelser helt tilbage fra 2001, hvilket jo er hele humlen ved at gemme et forløb.. så man kan kigge tilbage lissom ik!!! Han belærte mig om sundhedsstyrelsens nye ( WRONG, den er mindst fire år gammel), regel om at man ikke længere kan få udskrevet beroligende midler over telefon, og jeg replicerede at netop den regel er jeg fuldt bekendt med, og at det IKKE er de midler vi her har til debat.

 

Frem og tilbage gik det, og spilde min tid gjorde jeg. Her er et menneske, som helt klart må have issues på hjemmefronten. Anden forklaring KAN der ikke være på, at gud med eet har taget bo i hans krop. Han har autoriteten og videnskaben på sin side, og jeg er bare en lille dum københavnerkælling, som tror hun kan komme valsende ind og forlange at blive behandlet som hun altid er blevet. “Jeg skal lære hende skal jeg”, har han sikket tænkt.

 

Der var meget mere af samme skuffe. Jeg må fremover sørge for at være på forkant så jeg ikke løber tør!  Ok, godt så..  jeg rammes af et anfald, lad os sige bum bum natten til en torsdag. Fire dage og tre daglige piller senere når vil til søndag, og med sidste pille i hånden, hvad gør jeg så?  ( En æske indeholder 12 stks)  Jooo lille frøken, så ringer du jo bare til vagtlægen. Jamen han vil jo ikke udlevere medicin længere hr læge, det har du selv lige siddet og givet mig ret i. Nej, men han kan udskrive en recept til dig søde. OG DEN SKAL JEG SÅ SELV KRAVLE UD EFTER, EN VINTER SØNDAG I MØRKE OG FIRE METER SNE MÅSKE????  for ja, jeg må jo ikke få udleveret til lager vel??  Nej det må jeg ikke.

 

Der var en snert af tilfreds nydelse i hans blik da jeg gik. Den slags nydelse, som giver mig lyst til at spænde ham op, og ringe efter den ondeste domina jeg kan opdrive i landet, til at nå ja.. ydmyge ham må samme måde. Han er ikke den første læge på min vej, som har opført sig sådan. En historisk rigid en af slagsen mødte jeg på Frb hosp tilbage i ‘99, og ham endte jeg med at spidde til et fællesmøde, den dag jeg blev udskrevet to mdr senere. På det tidspunkt var hans diagnose, som lød på hysterisk stress, tilbagevist og lavet om til dyb og muligvis uhelbredelig depression, som følge af langvarig metalt slid i ægteskabet. Den slags læger bruger kitlen og titlen til at bygge deres eget lille bitte ego op med, gør de. Og det kan jeg bare ikke respektere.

 

Det er jo en given ting, at jeg nu fordi jeg har været så hidsig, har hovedpine. Det var ventet, men ikke desto mindre irriterer det mig, alene fordi jeg så må tage en pille og dermed er een pille nærmere en ny recept. Og hvad er jeg så ude i tænker jeg?? 

 

Nu bruger jeg de næste dage til at gå i haven. Lade op og slappe heeelt af. Dernæst står den på en opringning til kommunen, hvor jeg vil insistere på at få en anden læge. Vel at mærke en som jeg på forhånd ved hvad er for en..