28 maj 2013

Forskellige måder at se tingene på

 

 

Jeg har lige siddet og læst kommentarene fra i går, og det slår mig så forskelligt man kan opfatte både situationer og mennesker.

 

 

Flere læsere opfordrer mig til at holde op med at lege offer!! Jeg føler mig øjblikkeligt både mystificeret, pikeret og også en smule provokeret.

 

 

Lad mig slå fast allerede nu, at jeg IKKE opfatter mig selv som et offer. Lidt sjovt er det at de, som fortæller mig at jeg opfører mig som et offer, alle er anonyme læsere. Der er stor forskel på at føle og opføre sig som offer, og på at reagere på en given oplevelse med vrede. I mine øjne er et menneske, der opfører sig som et offer ( og.. jeg vil på ingen måde bruge ordet offer negativt, for der kan være mange gode grunde til at man havner i den “rolle” på et tidspunkt af sit liv) et menneske, som oplever modgang og IKKE handler på det. Måske dette menneske oplever modgang igen og igen og igen uden at gøre andet end, at sukke, græde og trække sig tilbage og bare være passiv. DET kan der i sig selv OGSÅ være en årsag til.

 

At opleve modgang og tage fat om det, kræver styrke og parathed, noget som man ikke sådan lige kan forventes at besidde, midt i en krise eller ovenpå en stribe af nederlag/skuffelser eller chok feks. Man skal befinde sig lige på det der rette sted, hvor man har ramt bunden og dermed også rammes af klarsyn og pludselig mærker, at FANEME nej.. det kan ikke blive ved. Noget må gøres.

 

Så altså..

 

Nej, jeg er sgu ikke et offer. Jeg HAR følt mig som et sådant, dog uden at være klar over, at det var sådan jeg følte mig og at det ku betegnes på den måde. Det var da jeg sad i min seng på den lukkede. Der følte jeg mig slået. Og opgivende. Og forladt. Og trist. Og og og..  Men jeg kan henvise til de beretninger jeg udgav på bloggen fra netop DEN indlæggelse, og der vil man så også kunne læse sig frem til, at bare uger senere fik jeg gennemtrumfet en udgang til nærmeste garnforretning, hvor jeg insisterede på at få lov til at være frivillig hjælp, for jeg netop IKKE ville fortsætte mit liv ad den vej jeg var endt på. Midt i den omtrent værste krise i mit liv, tog jeg tøj på og gjorde noget..

 

Siden dengang har jeg kæmpet. Set mig slået tilbage, men igen og igen fortsat og nu sidder jeg så her. På FUCKING skide dejlige Lolland. Jeg KUNNE have været et offer, og sat mig til at glo ind i væggen da jeg blev nægtet gældssanering, men istedet valgte jeg at se det som en udfording og en måde at få et nyt liv. Og JA, jeg skriver som jeg gør, fordi det alligevel provokerer mig lidt, at nogen tilsyneladende ser mig som det offer jeg IKKE selv gør, og egentlig gider jeg faktisk ikke bruge tid på at forsvare mig, men omvendt er det vigtigt.

 

Det er vigtigt at kunne se forskel. Det er vigtigt at kunne skelne og endnu vigtigere er det, at man VED hvad man taler om. Og det gør jeg sgu. Jeg har nemlig været der. Jeg har selv skrevet om det. Hele vejen faktisk.

 

 

Til sidst skal jeg også lige huske at takke alle, OGSÅ de anonyme for de kommentarer I gider sætte jer ned, og skrive til mig. At I gider og gør det, er jo hele humlen ved at jeg deler. Jeg skriver af egen lyst, men uden jer var det sgu lidt en kedelig envejs samtale, så alle kommentarer er velkomne. De giver liv herinde. Ligeså meget liv, som jeg nu oplever lige uden for min havedør:

IMG_3970

26 kommentarer:

  1. Flot gået Henriette. Nej du er ingen offer, jeg troede det lidt i starten, hvor jeg læste med, men det er du ikke, er min vurdering, og jeg har da et vis kendskab til det gennem mit lange virke i det offentlige.
    Du er et meget vidende og ordentligt menneske, det er min vurdering af dig gennem min læsning. De andre der mener noget andet, kan vi have ondt af. Kærligst Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ordene Lykke. Rigtig god onsdag :)

      Slet
  2. Du er helt sikker et at de sejeste mennesker jeg har kendskab til, Henriette, for du bliver ved og ved og ved med at komme op til overfladen igen som en korkprop :0) Og det selv i meget høj sø.....

    Hvis man ikke har tillid, fortrolighed og føler sig set rigtigt af sin læge - så er det da bare at få en ny ASAP....så er den jo ikke så meget længere :0)
    Det er bare at ringe til kommunen, men måske skal du betale for et nyt sygesikringskort (hvis de har nået at lave et nyt)!

    GO for it, Henriette. Spring ud i dit nye liv nr. 2 og fortsæt med at være "just the way you are"....

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tak til dig Marianne :) Jeg kører på og videre, selvom jeg godt nok næsten ikke gider at skulle bøvle mere med autoriteter.

      Kh og god dag
      :)

      Slet
  3. Nej, offer er det sidste du er! :)
    Jeg tror, at denne læge, med sin besynderlige opførsel blev bange for dig, fordi du er STÆRK og ved så meget om dig selv og din medicin, o.s.v. - det kan være, at han mest er vant til at have patienter, som han kan være den alvidende og autoritære fader overfor og så kommer der en som dig! Hihi...Henriette, du har virkelig 'rocked his boat'!
    Og selvfølgelig skal du skifte læge, for I er så helt åbenlyst ikke på samme bølgelængde.
    Fortsat god søgning efter ny læge - jeg hepper i hvert fald på dig her fra sidelinien!
    Ha' en god og forhåbentlig afslappende tirsdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne, tak for det og jeg prøver at finde en anden. I dag er jeg træt og kan næsten ikke oppebære motivationen til at gå i krig, men det kommer.. :))

      God dag til dig :)

      Slet
  4. Sikke en dag u har haft i går. Kan levende forestille mig, hvor træt du må være i dag efter at have været hele følelsesregisteret igennem.

    Jeg kan se sagen fra begge sider - både hvor frustrerende det må være for dig at skulle "slås" for at få lov at fortsætte som du havde aftalt med din gamle læge. Omvendt kan jeg også sagtens se det fra din nye læges side. Desuden så jeg allerede dengang du linkede til ham på hans hjemmeside, at de ikke udleverer den slags recepter over telefonen. Det er der mange læger der ikke gør og når han skriver det på hjemmesiden havde du muligheden for at undersøge det selv. Også selvom han muligvis er eneste alternativ (det ved jeg ikke, bor ikke på Lolland...). Da jeg fik min læge måtte jeg til at starte med heller ikke få flergangsrecepter, men efterhånden som vi lærte hinanden at kende og lægen fandt ud af at jeg kunne administrere det gav han slip. Måske din læge har det på samme måde? Måske skal du her hen over sommeren bare være åben og så kan I sammen opbygge et tillidsforhold. Det går jo begge veje og tager tid.

    Omvendt forstår jeg godt du er vred og føler dig misforstået og måske endda forrådt. Og at det er virkelig op ad bakke. Men måske har han det på samme måde? Hvis jeg var dig ville jeg booke en dobbelttid hos ham så I kan få en længere og uforstyrret snak. Evt. fælles telefonmøde med din gamle læge som du var tryg ved. Selvølgelig er du i din gode ret til at skifte læge, men jeg tænker at Lolland er ret lille hvad angår privatpraktiserende læger og at de snakker sammen så det derfor på sigt vil være rarest for alle at sluge en kamel eller to.

    Pøj pøj med det hele - håber virkelig for dig det lykkes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej navnesøster :)
      Jeg så det faktisk også godt selv, men indrømmer at jeg tænkte der var plads til at være fleksibel..

      Jeg ER træt. Endnu mere i dag faktisk, men når jeg bliver frisk tager jeg stilling på ny.

      Rigtig god dag og kh :)

      Slet
  5. Og stor respekt for din måde at besvare de anonyme kommentarer på!

    SvarSlet
    Svar
    1. Alle har ret til en mening, og tak fordi du bemærker det :))

      Slet
  6. Lægen har vel oplevet dig komme "væltende" ind ad døren og omgående begynde at forklare ham, hvordan han skal udføre det arbejde, han bl.a. har erhvervet sig en medicinsk embedseksamen til. Du har sikkert ikke ment det på den måde, men sådan er der altså ikke ret mange, der bryder sig om at blive behandlet!

    Hertil kommer dels, at Sundhedsstyrelsen har stramme regler for, hvordan medicin må udskrives. Visse typer medicin, patienten med stor sandsynlighed skal hav hver dag resten af sit liv, må helt enkelt ikke udskrives for længere perioder. Det gjaldt f.eks. Løvens blodtryksmedicn, og det gælder min mors meget nødvendige medicin mod narkolepsi.

    Dels, at mange mennesker er overmedicinerede, fordi ingen undervejs er standset op og har stillet spørgsmålstegn ved, hvad tidligere læger har ordineret. Jeg kender såmænd en, der i årevis tog stærk, antipsykotisk medicin, fordi han én gang havde haft en psykose. Da han blev trappet ud af den, blev han ikke omgående psykotisk igen...

    Bestil en ny tid hos lægen - dit første indtryk af ham var jo godt nok. Tag den derfra og glæd dig over, at du nu via bloggen har fået meldt ud, at du IKKE har ketogan i huset. Der er også narkomaner på Lolland...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi Fr. Møller, det har jeg slet ikke tænkt over, men du har jo ret.. og jeg har sgu ikke noget som er værd at gå efter hernede :))

      I dag er jeg sgu så udmattet, at jeg ikke engang orker at tænke på mere brok, så nu får lægen lov at hvile en tid. Jeg kan faktisk godt se at de forskellige synspunkter alle har noget jeg kan tænker over og tage til mig, og heldigvis for det. Derfor er bloggen så god for mig, jeg lærer noget hele tiden af jer alle sammen.

      Rigtig god dag :))

      Slet
  7. Annonyme kommentarer af den slags behøver man ikke svare på, det er min mening (læste godt dem alle sammen). Der er desværre en del mennesker som gør den slags bare for at provokere.

    Offer er du vist ikke :-) Jeg synes faktisk selv at du beskriver det godt, så længe man handler er man ikke offer. Bare fordi man har oplevet meget, ting som ville vælte de allerfleste mennesker, behøver man ikke være et offer.

    Hvis du kigger lidt til USA så bruger de derovre termen survivor eller overlever om folk der kommer ud igen på den anden side (jeg kender mest brugen i forhold til visse typer af forhold/ægteskaber). Det er et meget bedre ord, der beskriver viljen til at kæmpe videre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Grundskyld, det er et godt ord ja. For er der noget jeg gør, så er det at "overleve" :-))

      Rigtig god dag og tak for din kommentar

      Slet
  8. Kære Henriette
    Man er ikke nødvendigvis en slapsvans uden sine meningers mod, fordi man skriver anonymt. Det kan også skyldes, at man som jeg ikke kan finde ud af at benytte de andre muligheder, som tilbydes under 'vælg profil'. Derfor underskriver jeg mig altid, som du ser nederst i min mail. Og egentlig er jo de fleste i blogland anonyme med bare fornavne eller fantasinavne.
    Mht til din fejde med den nye læge vil jeg gerne i al stilfærdighed tilføje, at han forkommer mig ansvarlig. Så længe han overhovedet kke kender dig, kan han jo ikke vide, hvordan du omgås stærk medicin. Og den slags medicin er farlig bl.a. derved, at der, efterhånden som tiden går, skal mere og mere til for at opnå den samme virkning. Til sidst kan det give det bagslag: I stedet for at virke på smeter og eller psyke, får man det meget værre, og så er der for alvor ikke noget at stille op .... andet end udtrapning, som er en voldsom sag at gå igennem, og måske livslang medicinsk afholdenhed. Der er du jo tilsyneladende ikke; men det er lægens pligt og ansvar at sørge for, at du ikke kommer der.
    Med kærlig hilsen
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg lægger mærke til at du altid underskriver dig med dig, men det er ikke mange anonyme som vælger den løsning. Nu var det også bare en lille sidebemærkning, fordi det var så markant ;)

      Jeg sætter stor pris på alles syn på sagen, og nu kan jeg så gå lidt og tænke over hvad jeg skal gøre næst. Det er det gode ved at blogge... man får input og nye vinkler. Det åbner øjne :)

      Rigtig god dag Jytte
      og kærlig hilsen

      Slet
  9. Ja jeg må give Fr.Møller ret. Jeg er selv fra Falster og ved at mange fra større byer flytter her til "udkants danmark" af forskellige grunde, og ved af erfaring, at mange har misbrugs problemer af den ene aller anden art. Så første møde hos en ny læge, hvor man bestiller afhængigheds/stærke præparater får altid en læge til at blive ekstra opmærksom.
    Sundheds styrelsen har også strammet op, men ligefrem, at forlange en tid hos lægen, er måske lige lovligt meget at forlange, de fleste nøjes med, at man skal bestille sådanne ting hos lægen mellem 8-9.
    Jeg tror nu det vil falde på plads når han lærer dig bedre at kende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne. Jeg er godt klar over at vi hernede har en gruppe af beboere, som hører under den kategori, syns måske bare ikke lige at jeg fremstår som en sådan hihi.

      Jeg er glad for jeres input til mig her, og vil tænke lidt over næste skridt.

      Rigtig god dag og tak for din kommentar
      Henriette :))

      Slet
  10. Jeg synes også, at du er sej, Henriette. Du hiver dig selv op igen og igen, og det er så flot! Uden at ane en pind om din situation (rent medicinsk), så er jeg overbevist om, at du vil få det endnu bedre, hvis du kunne undvære bare noget af den. Du har nu fået de bedste muligheder for at gå lange ture i sol og vind, og jeg vil æde min hat på, at du får det bedre, hvis du begynder at gøre det. Jeg har i hvert fald gode erfaringer med den form for "medicin" (og så kræver den ingen lægerecept...) ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mia. Ingen tvivl om, at jeg selv forventer at få færre anfald hernede, men jeg ved næsten ikke noget mere gyseligt end at have migræne efterhånden, så derfor er jeg bekymret over lægens holdning. Nu ser jeg lige tiden an, for i dag er jeg dødtræt og orker bare ikke tænke på dumme mennesker :))

      Kh og tak og knus
      Henriette

      Slet
  11. Kære Henriette...

    Jeg synes også du er sej..:-)
    Men nu har jeg jo selv flyttet mange gange og hver gang man skulle have en ny læge havde de aldrig læst min journal først.
    Ingen af dem udleverede flergangs resepter, jo måske hvis det var på en salve olig.
    Min læge i dag som jeg har haft de sidste 12 år, der skal jeg bestille ny medicin 5 dage før jeg udgår for den, det gør jeg på hjemmesiden.
    De er blevet strengere med at udlevere medicin og måske særlig til en ny ukendt patient.

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret og havde jeg bare muligheden for at gå på nettet.. sådan kører han desværre ikke :(

      I dag er jeg udmattet og gider ikke tænke mere på det, indtil det bliver nødvendigt.

      Rigtig god dag og kh
      Henriette

      Slet
  12. Godt brølt :-) Tror ligesom mange andre, at det nok er en god ide lige at se lægen an....I skal lære hinanden at kende, så han også kan se du ikke er en "skide Københavner" (det har selv været utallige gange, dengang jeg emigrerede til både Bornholm og Fyn) og så tror jeg alt falder i hak.
    Du er mega sej og meget modig at turde rive teltpælene op og starte på en frisk :-)
    Kram og hav en dejlig dag fra Helle

    SvarSlet
  13. Tak Helle :) Det synes jeg faktisk også at jeg er, især fordi jeg aldrig har gjort sådan noget før. Er egenligt ikke meget for forandring jo, så det her er virkelig en stor ting :)

    I lige måde fra mig

    SvarSlet