29 juli 2013

Det var lige en ekstra dag på langs

 

 

Mandag er næsten væk, men også kun næsten. Migrænen kom forbi igen i nat,  og denne gang slog den til i en sådan grad at jeg har taget hele turen med opkastninger, et mindre styrt ned af trappen, og den heftige medicinering, som kan slå en hest til jorden.

 

Nu er der igen lys forude, men mit skinneben kommer nok til at sladre om mandagens tur i hurlumhejet noget tid endnu..

 

IMG_0547

Det er ikke lige til at se på billedet, men jeg har næsten alle farver på paletten op ad benet. Smukt ik.

 

Jeg vidste den trappe ville blive et problem, og da den er super stejl må jeg nok indse, at der skal gøres et eller andet ved den udover, at jeg jo ville have den malet. Måske noget med nogle glidfaste striber og et ekstra gelænder. Det bedste vil være, at jeg kan sove i stuen når anfaldene angriber, men det er altså ikke lige aktuelt med den sofa jeg har hihi.

 

Nå, men som med forleden er det udefrakommende ting, som har udløst anfaldet. Det er jeg bombesikker på, og nu håber jeg bare at jeg kan få bearbejdet årsagen så jeg ikke får flere af den slags dage foreløbig.

 

Jeg har fået taget min daglige runde i haven nu, og med den et par farverige impulser:

IMG_0509IMG_0518IMG_0551IMG_0554

 

 

IMG_0543

 

Jeg tror bare resten af dagen skal foregå i sofaen. Med let underholdning og smaskning af fluer med min fluesmækker, som i denne tid følger mig trofast overalt. Som en forlængelse af højre arm, har jeg den med selv i seng når jeg sover.

 

KLASK!   Der røg lige en mere.. HA!

13 kommentarer:

  1. Stakkels dig :-( ... har selv døjet en del med migræne for nogle år siden. Så sagde jeg mit daværende arbejde op, og nu har jeg ikke migræne mere :-) forresten, så sagde en kost-konsulent engang til mig, at hørfrøolie + magnesium kan hindre/lindre migræne, jeg tog det i flere år, og det virkede på mig ... hørfrøolie harskner hurtigt, men det kan fås i kapsler (naturdrogeriet, vist nok). Sådan én + den dosis magnesium som der står på bøtten - prøv det!! De røde blomster ligner knold-begonier. Knoldene skal graves op til efteråret og opbevares frostfrit om vinteren, for så at lægges igen om foråret (når nattefrosten er ovre)
    Kærligst Sanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sanne, nå ja... knoldbegonier, det er da det de hedder :) Tak for det. Jeg kan se at jeg skal prøve hørfrøolien og så ser jeg om ikke det også virker. Heldigvis er anfaldende jo blevet færre efter jeg kom herned, men alt andet lige skal jeg ha hvad man kan få til at stå på lager. Det kommer i køleskabet som det også er foreslået :)

      Tak for input og god aften

      Slet
    2. Husk, at man skal tage det hver dag for at det hjælper.
      Altså ikke noget med at man kun tager det ved anfald ;-)
      Sanne

      Slet
  2. Min svoger bruger koldpresse hørfrøolie (Den eneste du skal bruge!) og så er den på køl - Så holder det sig fint. Han går meget op i sund kost, og har levet vegansk gennem længere tid - Og undersøger ALT han putter i sit tempel (Krop ;) )

    Der er desværre for mange fund af harsk olie i kapslerne, da de ikke blir opbevaret godt nok, og man ikke altid tjekker datoer osv - Men bare mit input ;)

    Håber at både hoved og ben snart gider at være søde ved dig :-*

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lytzen for også din deling af viden, jeg må ha fat i den olie :)

      Knus og god aften søde pige

      Slet
  3. Stakkels dig...
    Hovedpiner er ikke gode at have !!!!!
    Måske dumt spørgsmål,men kan du ikke have din medicin ved din seng, så du ikke behøver at vælte ned af den trappe ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det plejede jeg at have før i tiden, men nu hvor jeg ikke har haft den slags hovedpine i flere mdr, har jeg helt glemt det hihi. Det er væk igen nu heldigvis.

      Ingen spørgsmål er dumme Miri ;-)

      Slet
  4. Trapper kan være skumle..
    Jeg har selv en trappe jeg skal op og ned af mange gange om dagen og med alle de hunde vi har kan det være en farlig opgave.
    Tror du ikke at et specielt billede på facebook i går har forårsaget din migræne?
    Det ville have slået mig helt ud...:-(
    Jeg har en veninde der har været igennem det samme men heldigvis kom personen til fornuft efter et stykke tid.

    Trøsteknus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har et skarpt blik Lisbeth.. og jo, det er lige netop også min tanke, at det er grunden, for selvom jeg aldrig vil svigte, så ER det noget der skal fordøjes. SUK

      Her tror jeg desværre ikke det lige går så let endda, for vi er ude i at der jo er en årsag.. til tingenes drejning.

      Nå, men det er lidt i koder det her, og TAK fordi du skriver som du gør.
      Mange knus Henriette ;)

      Slet
  5. Skridsikre striber lyder som en rigtig god ide og hvis du også kan få fikset et fornuftigt gelænder er du formentlig allerede nået langt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke.. det må blive et af de skridt HA!, jeg tager i fremtiden for at sikre mig selv :) Hi, hvor er jeg bare morsom hva

      Slet
  6. Du klasker jo fluer med højre hånd! Så er den altså blevet ok igen.
    Jeg har været væk et stykke tid, og forventede at læse nyt om hvordan det gik med armen - og så er det nogle helt nye problemer du har fået dig.

    Og ikke andet, så er der afveksling i besværlighederne.

    Koldpresset hørfrøolie eller lignende 'helse-olier' er gode at drikke dagligt af utallige grunde. Holdbarheden er rigtignok ikke så lang, men det betyder bare at man ikke skal bruge den til at løse problemer, men til at forhindre at de opstår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tjaa jooo, jeg er sendt videre nu og går og venter på at blive indkaldt til en undersøgelse af hænderne, som skal ende med en operation, MEN..klaske fluer det kan jeg altså godt. Især fordi de er møgirriterende lige for tiden og jeg kan ikke ramme med venstre hihi.

      Jeg vil skaffe mig noget af den olie, og kan da lige fortælle at jeg jo slet ikke har haft sådan et anfald hernede før nu, og det handler heldigvis ikke om hverken stress eller overbelastning. Så det bliver sikkert ikke værre

      Tak for din hilsen og velkommen tilbage
      Knuuus

      Slet