08 oktober 2013
Man skal sige undskyld når man dummer sig
.. Så det gør jeg hermed. Undskyld alle læsere. Jeg forglemte mig i morges og kom igen til at fortælle alt for meget, og alligevel ikke nok. Det duer ikke, og jeg MÅ øve i ikke at dele så meget. Alle vil gerne hjælpe og råde, mange ved/ forstår eller husker ikke, hvor forvirret jeg bliver, og så har vi balladen. I bliver frustrerede over min måde at være på og jeg endnu mere fortvivlet over min sygdom, som styrer mine tanker og min måde at håndtere livet på. Så jeg har for første gang i min tid som blogger valgt at slette et indlæg. For alles skyld. Og så skal jeg blive bedre til kun at skrive , hvad jeg kan rumme reaktioner på. Flere har " udtalt" , at ændrer jeg skriveform, vil det koste læsere, men så må det være sådan. For at beskytte mig selv, MÅ jeg øve i mindre åbenhed. Det bliver bare svært, da jeg jo altid har været som jeg skriver.. Direkte og lige ud ad landevejen, men med masser af små snørklede bump og sten til at gøre det hele mere indviklet. Undskyld kære og hjælpsomme venner.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære Henriette
SvarSletJeg tror ikke, at vi, dine læsere, vil falde fra, fordi du nu vil vælge med større omhu, hvad du vil dele med os. Det, som nu får mig til at sige farvel, er, at det føles lidt, som om du har os til bedste. Du ridser dine bekymringer og problemer grundigt op, tilmed ind imellem i spørgeform. Men det er gået op for mig, at disse henvendelser nok snarere er retoriske spørgsmål. Du
appellerer til os, og når vi så investerer energi og tid og empati i at komme op med forslag til realistiske løsninger, fejer du os af bordet. Jeg tror, at din blog skal opfattes som en dagbog og ikke som kommunikation med omverdenen.
Jeg vil nok om nogen tid gå ind for at se, hvordan det går dig, og hvad din boligsituation ender op med; men jeg vil ikke mere engagere mig i problemløsning.
Jeg håber, at situationen snart lysner for dig
og ønsker dig alt det bedste
Jytte Due
Man skal vel et eller andet sted ikke undskylde for at være sig selv, sålænge man ikke gør noget, der bevidst skader andre. Lige så slemt er det at skade sig selv selvfølgelig. Jeg synes bestemt ikke, du deler for meget, men det er kun dig, der kan vurdere det. Hvis folk (incl. undertegnede) skriver noget, kan du jo bruge eller lade være. Helt op til dig. Som Jytte er inde på, skal du måske bare slå kommentarfunktionen fra et stykke tid og skrive lige hvad du har lyst til - Hvis du ikke vil have feed-back og bliver forvirret og har svært ved at overskue dem.
SvarSlet@Jytte, ja, der skal vist mere kvalificeret hjælp til. Jeg faldt også i igen og kom med input. Læste også andres, som var meget fornuftige og på linje: Flyt ikke langt væk fra familien, brug ikke flere penge end du har osv. Men du har ret, bloggen bruges som et spejl og ikke som et vindue ud mod verden.
SvarSletEnlig mor uden bil
Du skal ikke undskylde noget som helt Henriette. Du skal skrive som er bedst for dig og ikke for andre. Jeg kan godt forstå, at du vil vente med at skrive om ændring i dit liv, til når du har truffet beslutningen om hvordan det skal være.
SvarSletJeg tror heller ikke at det vil koste læser at du ændre skrive form. Og hvis det er dem, som vil bestemmer over dig og dit liv som falder fra, så lever du også godt uden dem.
Knus
Jeg ved ikke hvor mange kommentarer, du nåede at få. Dem jeg nåede at se, handlede vist om at bruge fornuften og tage hensyn til dine børn og økonomi, men dit indlæg var også en smule forvirrende formuleret. Jeg er begyndt at forstå dig bedre, tror jeg. Uanset vores råd og kommentarer, gør du præcis, hvad du har lyst til. Det skal du jo også - det er dit liv. At du bliver ked af at blive mindet om din sygdom, forstår jeg godt. Borderline kan gøre livet besværligt og hårdt. Den skal efter min mening bare ikke altid være en undskyldning eller forklaring på altting. Tro mig, jeg har selv tonset rundt i livet og truffet alle de forkerte valg, haft gæld, flyttet utallige gange og mødt de helt forkerte mænd - det er vist en del af sygdommen og nej, det var ikke et spændende, festligt liv. Jeg har fået hjælp til at bremse op, tage ansvar og finde andre løsningsmodeller - det kan lade sig gøre. Held og lykke.
SvarSletVenlig hilsen Helle.
Tag nu ansvar!! Du bruger din sygdom som undskyldninger til stort set alt.
SvarSletJeg hænger på!
SvarSletVi er gæster i dit liv, og det er solo din beslutning, hvordan du vil håndtere dine overvejelser.
Du er verdens bedste til at være dig, og sådan er det.
Jeg så ikke dit tidligere indlæg. Men det er din blog og du gør hvad du vil. Alle valg har konsekvenser, sådan er det bare.
SvarSletHåber du får lyst til at fortælle, hvor og hvordan det hele gik i Mandags !
:)
Har ikke set med tidligere i dag. Så bare ´jeg tager dig sgu, som du er´. Og du er sej.
SvarSletHolder - som du ved - lidt pc pause (eller forsøger at gøre det!), men du er tit i mine tanker.
Hilsener Hanne.
Læste heller ikke dit slettede indlæg, kun de få linjer på facebook.
SvarSletDine følgere vil jo bare at det skal gå dig godt og derfor kommer der gode råd for at hjælpe dig.
men det er jo ingen her der tvinger dig til at følge dem..;-)
Håber at dit boligproblem løser sig inden vinterens komme.
Hej fra Lisbeth
@Jytte og 'enlig mor uden bil': Ja, jeg må give jer ret.
SvarSletHenriette, det her handler ikke om din sygdom, og at du bliver forvirret over vores forskellige gode råd og udmeldinger, men om hvordan man behandler andre mennesker og jeg synes ærlig talt ikke, at du har behandlet os kommentatorer særlig rart eller hensynsfuldt, her på det sidste. Vi er altså hverken ondskabsfulde eller vil dig noget som helst ondt - blot prøve på at hjælpe dig, i dine forskellige livssituationer.
Så det er tydeligt, at det vil du ikke have og du kan vælge at gemme dig bag din sygdom, eller tage et menneskeligt ansvar - og ja, jeg er også en af dem, som længe har gjort mit bedste for at komme med konstruktive kommentarer, men føler mig ærlig talt noget misbrugt.
Så ja, som Jytte skriver, så er din blog nu ikke længere en kommunikation ud mod omverdenen, men en dagbog. Jeg siger også farvel her, i hvert fald for nu - og ønsker dig alt det bedste.
Det var 'the final straw' for mig, at du valgte at slette et helt indlæg med meget konstruktive kommentarer, af meget fine og indlevende og empatiske, praktiske mennesker.
Jeg har skrevet til dig Henriette, som til et helt almindeligt lidt forvirret, noget upraktisk, menneske med hang til hurtige beslutninger og humørsvingninger, sådan som vi alle kan være ind i mellem. Det er din blog, du kan gøre, hvad du vil men det ville være godt om du ikke appellerer til andres arrangement og medfølelse, når du ikke kan klare, den respons du får. Nu hvor du har slettet, det der er svaret, ved at trække sygdomskortet ud, melder jeg pas, og skriver til slut, som jeg ville svare den syge:
SvarSletMed en sygdom som styrer tanker og måde at håndtere livet på, vil en form for beskyttet bolig nok være det bedste. Det går ikke at handle som en rask, og derefter forvente hjælp, eller hensyn og forståelse som en syg, når noget går galt eller virker forstyrrende på det, der er gang i. Det gør mig forvirret og fortvivlet over min sygdom, at høre hvad andre siger, - er direkte vej ud i nye beslutninger truffet af syge tanker og syge måder at håndtere livet på. Ikke at man behøver følge de forskellige råd man får men når der end ikke, på grund af sygdom, er overskud til at forholde sig til diverse råd og ideer, er det nok bedst med hjælp til praktiske problemer, så som fastlagt budget og en ukomplieret, realistisk, beskyttet bolig med stabil hverdag. Der må professionel hjælp til ikke at følge beslutninger taget ud fra tanker styret af sygdom. Sådan som du selv beskriver sygdommen.
Jeg har ellers ikke opfattet, eller skrevet til, dig, som til en syg men ok da, nu du selv skriver det. Jeg skal ikke igen forstyrre dig med mine ideer til løsning af boligsituation med dårlig økonomi.
Hilsen fra Mette.
Nogle gange skal man vide, hvad man har med at gøre. Tjek f.eks. her:
SvarSlethttp://www.psykisksaarbar.dk/subpage97.aspx
Det tager ikke ansvar fra nogen. Det gør ikke nogen mindre eller tager værdet fra nogen. Det er bare sådan.
Nogle gange skal man nok også være obs på, at det I læser og den slags handlinger, som I reagerer på kan være et ekko i jer selv. Man må nemlig altid spørge sig selv, hvorfor reagerer jeg som jeg gør på et input?
De allerkærligste tanker til jer alle og til Henry: jeg håber sgu det lykkes for dig på et tidspunkt. Det som du nu synes skal lykkes.
Hilsen en tidligere medlæser, der stod af for længst og er anonym, fordi det er bedst.
Du skal sgu da ikke have beskyttet bolig!!! Folk snakker som de har forstand til. Du er ikke tosset, men trænger nok til et realiteteschek. Det er der mange, der gør.
SvarSletJytte Due, "enlig mor uden bil, Marianne, Helle og Mette - I har alle ramt den lige på sømmet! FULDSTÆNDIG! Det er som om, at hver gang vi engagerer os og prøver at hjælpe med konstruktive basale ting, (som ville være HELT naturlige at gøre), men forslagene er det modsatte af, hvad Henriette gerne vil høre, ja så bliver der lukket ned. Ved ikke, om Henriette måske læser det som en kritik, når kommentarerne ikke er enige med hende? - hun siger selv gang på gang, at hun har svært ved at overskue tingene og det er jo netop det, I forsøger at hjælpe hende med, med jeres konstruktive og fornuftige imput. Derfor er det SÅ sørgerligt, at Henriette tilsyneladende ser det som "et angreb" i stedet for et forsøg på hjælp, som det helt sikkert er tænkt. I rækker virkelig hånden ud, den hånd som Henriette har råbt på så længe mellem linjerne.. men det er måske lettere at falde tilbage til gamle mønstre og handlemåder end at række ud efter nyt, som kunne bringe en videre? Det kræver mod, ja - men det kunne også gøre SÅ mange ting lettere, efter min mening....Fat nu mod Henriette!Især Mette men også flere andre skrev, som altid, MEGET fornuftigt på det slettede indlæg. Samsø af alle steder? - bare prisen på en færgebillet...og hvordan skulle familie og venner komme på besøg, når det kræver en hel dagsrejse fra Kbh? Det vil jo være fuldstændig isolation. Jeg har heller ikke lyst til at engagere mig længere - de fornuftige indlæg er tilsyneladende blevet fjender og kun de, der taler efter munden er "venner" - uh, hvor er det en forkert antagelse, efter min mening... Kun DU kan og skal bestemme over dit liv og din blog Henriette!!!! - men husk på, at folk herinde blot vil hjælpe dig med alt det svære, fordi du har givet udtryk for, at ingen offentlige personer har villet tage ansvar for dine problemer, når du har brug for hjælp og ikke selv kan tage tage det.
SvarSletMit sidste pip; Det var SÅ skønt at læse, at du endelig havde fået den omsorgsfulde nabo, du virkede til længe at have haft brug for - en der kunne kære sig om dig i det daglige og forkæle dig - kæmp for at blive i huset nær din nabo! Også farvel og tak herfra - ønsker dig alt det bedste! En anonym kommentar er ikke en fjende...
kære Henriette.
SvarSletJeg har fulgt dig, siden du kom til Psyk, efter et brudt og vist ret opslidende forhold. derefter videre til en akutbolig, sammen med din søn. så den dejlige lejlighed med den store, flotte altan og sluttelig til dit fine, lille hus.
Nu synes jeg, at jeg kan læse mig til, at næste stop bliver Samsø!
Og så er det jeg tænker og inderligt håber, at du dog snart må finde dig til rette, også hvad angår sliddet på din i forvejen skrantende økonomi, for det er jo virkelig dyrt at blive ved med at flytte rundt, og rundt. Og det slider vel også på psyken, igen og igen at skulle omstille sig til nye steder at bo.
Så jeg ønsker for dig og din pengepung, at du snart finder et sted at falde til ro, og nyde at være.
Hilsen Gitte E
P.S. hvad hedder du på Facebook?
SvarSletDu var engang så sød at sende mig opskriften og fin, fin anvisning på dit flotte hæklede sjal.
Det var dengang jeg blev strålebehandlet, og det har jeg bestemt aldrig glemt dig for, så derfor vil jeg da også gerne være "venner" med dig på Facebook.
Hilsen Gitte E
Det lyder da dejligt, jeg kan findes her: https://www.facebook.com/henriette.hald Glæder mig til at "se" dig derinde :-))
SletTak for ordene også, de varmer mig rigtig meget, og ja.. jeg husker faktisk godt du fik opskriften og det var såmænd bare rart at kunne give noget den anden vej.
Knus
hej igen Henriette.
SletSer først lige nu, at du har svaret mig, oh ihhh hvor blev jeg lun inden i af glæde.
Jeg vil straks prøve at finde dig på FB, og sende dig en venneanmodning. ok?
kramz Gitte E
Jeg glæder mig til at se dig ;-)
SletOg.. ellers må jeg jo se om jeg kan finde dig derinde... hihi
Slet