Det har været en dejlig, men hård weekend. Jeg har måttet tage valg, som for nogle måske vil synes lette, men ikke mig. Hver gang jeg er flyttet er ting kasseret, og der er næsten ikke mere at smide ud af, men alligevel er to læs blevet kørt på lossepladsen. Det meste fra haven, og en smule fra køkkenet. Dilemmaet er, at det sagtens kan undværes en tid, at det er ulideligt at flytte, men at jeg ikke sån lige kan købe nyt, når den tid kommer og jeg igen mangler. Så jeg prioriterer.. En øvelse jeg gør brug af ofte for tiden. I den uge der er gået har jeg virkelig mærket efter hvad der føles bedst for mig. Hvad jeg prioriterer højest, hvad der gør mig glad, hvad jeg har brug for i nuet og lidt frem, og hvad jeg kan leve med. Min nærmeste fremtid bliver derfor i rolige omgivelser, med fred og med stabil økonomi. Jeg får råd til medicin og mad, de der betyder noget for mig, støtter og bakker mig op, og jeg undgår endnu en hurtig beslutning som måske på sigt er noget skidt, og koster dyrt. Jeg har besluttet at tage en timeout.. Holde pause fra bekymringerne, give mig selv ordentlig tid til at finde lige det rigtige sted for mig, og få kroppen på ret køl igen. Jeg orker næsten ikke at afsløre det, da drama er det sidste jeg kan ha mere af, men .. Jeg tager til Samsø. Lolland vil jeg retur til, og det kommer jeg også. Vær vis på det.
Jeg vil bare sige "lykke til" .... Vi er mange der følger dig og bakker op, og jeg ønsker dig al mulig held og lykke på din vej fremover :-) Du fortjener det.
SvarSletTusinde tak Gitte, det betyder meget for mig at du I gør det :-)
SletRespekt for din beslutning Henriette. Jeg tror ikke den har været let. Ønsker dig held og lykke - det fortjener du bestemt. Knus
SvarSletDet har den ikke Anette. Det er tværtimod virkelig svært for mig at sige farvel til Lolland, men det bliver forhåbentlig kun for en periode.. Samsø er heldigvis ikke det værste sted at lande tror jeg :-) Kh
SletJeg var en af de, der talte for, at du ikke skulle flytte. Nu vil jeg godt give dig en kompliment. Du har taget dit valg, og det står du ved, lige meget hvad andre kunne sige. Sådan skal det være!. Det har jeg respekt for. Skulle nogen senere komme og sige "hvad sagde jeg" eller lignende, så vær lige glad med det. (Jeg regnede med fra starten af flyttetankerne, at du ville flytte op til "kæresten" (mine gætterier), der blev jeg snydt :-)
SvarSletEt eller andet sted tror jeg denne sommer har været rigtig god for dig, du er i hvert fald særdeles handlekraftig. Pøj pøj med det hele, Jeg kender selv til at tage beslutninger, andre ikke forstår, det har jeg fuld respekt for. Om det viser sig, beslutningerne på sigt er gode eller dårlige kommer kun en selv ved at skulle vurdere.
Hvor er det første billede her af huset set fra marken fantastisk smukt. Det ligner et gammelt maleri. Et andet billede du viste fra vejen med det store træ ved indkørslen til huset er af samme type, helt bedårende.
Hilsen fra Mette.
Ja det ved jeg Mette, så derfor bliver jeg altså også virkelig rørt fordi du nu skriver som du gør. TUSINDE TAK for ordene, dem blev jeg glad for :-) "kæresten"... tjaa jooo... Der er jo en, men det er meget meget nyt, og jeg er færdig med at lade hjertet råde impulsivt i DEN slags sager hihi, så tiden må vise om han kan klare mosten med mig, og om vi ender med at ville hinanden på flyttesammen måden. Lige nu er vi ikke engang nået til kærestebeslutningen, meeen... det ville jeg personligt ikke have noget imod at vi blev. Og UPS!! der røg der vist lige lidt mere ud end godt er, så sig det ikke til nogen vel ;)
SletTak igen og kærlig hilsen
Henriette
Forresten.. ja billederne. De to er faktisk også blevet virkelig gode, og jeg ku da godt finde på at forstørre det med træet og huet op til et vægbillede en dag.
SletDer skal nu nok også komme smukke billeder fra Samsø, det lover jeg.
Hej Henriette, så har du i hvert fald fundet ud af, at det ikke er en krigserklæring, når jeg har et anden opfattelse end din. Jeg gjorde da, hvad jeg kunne, for at få dig til at blive :-). Jeg var godt klar over, det ikke var det, du ville vælge, sikkert derfor jeg kørte hårdt på. At du nu er åben for nyt, har jeg som sagt fuld respekt for. Faktisk også beundring, du må virkelig have samlet overskud til gåpåmod og handlekraft denne sommer, og det må være end dejlig erfaring, at det kan lade sig gøre. Kontra ikke at have energi til noget.
SletJeg under dig en forelskelse. Selv om sådan en ikke altid varer evigt, så nyd den mens det er. Med en forelskelse er alting til at klare, selv tandlægebesøg og færger.
Med ønske om at forelskelsen varer rigtig længe. At der nogle gange (ret tit) kan være en pris, der må bødes for senere, (følelser), ville jeg bare glemme alt om, hvis jeg var dig. Nyd det Henriette!
Hilsen fra Mette.
Tillykke med dit valg. Jeg håber du kommer til at falde godt til derovre. Samsø er min barndoms lykkeland. Boede der en tid og nød roen og alle mulighederne for en skolepige. Kunne færdes meget mere på egen hånd derovre end jeg kunne da vi rykkede tilbage til Århus.
SvarSletKære Laura. Tak for støtten, jeg føler mig tryg i min beslutning og om at der også er ro at finde derovre. Så må tiden vise resten :)
SletTillykke med dit valg. Stor respekt. Jeg elsker Samsø og tror du vil blive glad for det. Har en bekendt der er flyttet det over, og hun er blevet taget så godt imod. Hvis jeg var alene var jeg flyttet i går 😉
SvarSletKære Dorthe. Også tak til dig, det gør mig glad at få lidt positive meldinger om mit nye hood.. :-))))
SletJeg skal nu til at være Samsøblogger.. også en god historie er jeg sikker på haha
Knus
Held og lykke :)
SvarSletKnus og tak Miri. NU nåede vi slet ikke at strikke sammen, men du er velkommen derovre en weekend hvis du har lyst og tid en dag.
SletKh
Du er modig :)
SvarSletAehmm... ja jo, måske. Modig af nød kan man vel sige :) Tak søde og kh
SletHovedsagen er vel, at du trives og kommer til at gøre det fremover også. Og husk: Man er ikke mere låst fast, end at man kan tage en ny beslutning senere. God vind til dig.
SvarSletHilsen én, der oprigtigt har været glad for at se, hvordan du blomstrede op her i sommers.
Mange tak for også din hilsen. Og du har jo helt ret.. jeg giver mig selv et år derovre til at finde mig et nyt permanent sted at bo, et eller andet sted og helst på Lolland.
SletTusind tak også for at du har været med mig hele sommeren. Knus for det til dig :)
Samsø er meget smuk...:-)
SvarSletGlæder mig til at høre om og se billeder der over fra..:-)
Knus fra Lisbeth
Tak Lisbeth og DET er ihvertfald helt sikkert.. Det kommer der. Kan jo ikke lade være hihi.
SletKnus og kh
Kære Henriette
SvarSletBesøger Samsø hvert år... Elsker den ø, så måske vi ses engang, hvis du bliver der længe..
Held og Lykke..
CyberKnus / RikkeBo
Gør du??? Uha ja, det kunne være virkelig hyggeligt endeligt.. at møde dig. Du skriver bare så ser vi på det :)
SletMange knus og kh
Hvor er det fantastisk, Henriette. Det bliver dejligt for dig, er jeg sikker på. Glæder mig til at høre mere fra dig.
SvarSletKære Jannie, tusind tak. Du støtter mig sgu altid og det har jeg bestemt ikke overset. Er du igang med sweateren??
SletMange knus fra mig :)
Det er åbenbart dit lod at skrabe mange erfaringer sammen her i livet.
SvarSletJeg ønsker for dig, at dette dit svære valg om at flytte - igen,
vil bringe dig endnu mere lykke end du fik ud af det sidst.
SUK, ja tante. Havde jeg din overbevisning ville meget sikkert være lettere, men mon ikke jeg også klarer den her opgave.. Tusinde tak for det og mange knus til dig. Jeg tænker ofte på dig skal du vide.
SletKh
Jeg tror, at du vil elske Samsø! Jeg boede der i mange ferier som barn og har også været der tit som voksen - det er en smuk ø, der er mindst lige så dejlig som Lolland. Havde absolut intet imod at bo der igen en dag...
SvarSletKære Mia. Det er jeg sikker på at jeg vil, men jeg skal også lige vænne mig til tanken om vandet imellem mig og verden hihi.
SletMange knus og tak