21 oktober 2013

Når man genoplever en ubehagelig erfaring…

 

 

Jeg ligger under dynen og her bliver jeg lige et par dage. Der skal repareres og samles op. Jeg er stærkere end jeg var, restitution er en kortere proces end tidligere, af den simple grund at jeg har været her før..

 

Efter en nogle måneders intens belejring, fetering, forkælelse, opvartning, hjælp, kærtegn, kys,svimlende sex, omsorg, digte og sange der er lavet til mig, fik jeg i dag besked om, at det er slut. Jeg er droppet med andre ord, i samme moment som jeg tillod mig selv, at give efter og give lidt slip på mig selv.  ( Denne mand kom uventet ind fra venstre, netop da jeg var ved at slette min datingprofil, fordi jeg ikke gad mænd mere. Med ord fangede han mig ind og han fik en chance, så det er helt min egen skyld at jeg nu er ked af det. )

 

 

Jeg var forberedt. Ku se det komme allerede fredag. Sejlturen til Samsø var det mildeste jeg fysisk reagerede på, på den tur… Har kastet op, haft ondt i maven, hovedet , hjertet, og været svimmel i samtlige timer afsted. Alene fordi jeg vidste hvad der ville komme. For at kunne gennemføre turen valgte jeg ikke at konfrontere, før jeg var vel hjemme i egen seng igen, og ja.. sådan er det så. Jeg er åh så sød, dejlig, morsom, lækker, og bla bla hvad har vi, men… ikke NOK til at bygge noget op med.

 

Jeg rejser mig igen, giv mig bare lidt tid. Jeg er lettet over at få DET på plads, så jeg nu kan fokusere på tag over hovedet, hvilket har været svært den sidste uge, netop fordi jeg har mærket noget var undervejs.

 

 

ENESTE JEG FORTRYDER NU, er at jeg lige netop nåede at give så meget slip, at jeg valgte at fortælle her på bloggen at jeg var faldet og forelsket. DET ærgrer mig til hudløshed..

34 kommentarer:

  1. suk, ja man lærer det nok aldrig! pas på dig selv, og selvfölgelig kommer du over det, men tag lidt time-out.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Skidt med du fortalte det !
    Pas på dig selv, søde du- sender et varmt knus

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg syntes du skal tale ordenligt! Din tone er SÅ nedsættende/belærende.

      Slet
    2. Hvem skriver? En af mange anonyme her!!!

      Slet
    3. Line Birch fra Aarhus skriver. Tilfreds? Du skal stadig tale ordenligt.

      Slet
  4. Han er s'gu da dum!
    Sådan at kaste guld på gaden.

    Nogen gange synes jeg, det har været allersværest at slippe dem, hvor man godt kunne se hvad vej det gik.
    Og det er helt rigtigt, man lærer det aldrig. Det med at skulle undvære den uundværlige. Det er underligt. For kort tid siden eksisterede vedkommende slet ikke i ens hjerne - nu gør afskeden bare så ondt.

    Gode tanker, medfølelse og cyberomsorg til dig!

    SvarSlet
  5. Det er da godt det ikke var en du har brugt al for meget tid og følelser på.
    Er sikker på at han har droppet mange før dig.
    Typen der hopper fra så snart han mærker at nogen satser på en fremtid med ham.
    En svag mand.!
    Lige nu er du såret og ked af det, men er sikker på at du nok vil komme på højkant igen..du er mere stærk end du tror.
    Måske du skal pause lidt fra datingsiden inden du prøver igen..:-)
    Håber da ikke at valget med at flytte til Samsø havde noget med ham at gøre?
    Vær ikke ked af at du fortalte os om ham...vi forstår..:-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  6. Måske har han haft svært ved at rumme dig, og det må man vel respektere, eller hva ?
    Den tid der er gået godt ,kommer ikke skidt tilbage:) og hellere nu end efter et ½ år.
    Din tidligere søde ven fik et farvel fra dig og sådan er tilværelsen skruet sammen for os alle .
    Fatter slet ikke du har haft overskud til dating når man ser tilbage på dine skriv.
    Wich you the best..enyway :)

    SvarSlet
  7. Pyt nu med det Henriette. Du erklærede til sidst åbent, du var forelsket, manden blev bange og trak sig. Er det ikke klassigt og set så mange mange gange før. Det er skixx ærgerligt, når man har ladet sig rive med, og det tager nogle dage, ikke mere at ærgre sig over det. Heldigt det stoppede allerede nu, inden det hele kunne være blevet indviklet. Jeg håber ikke, dit flyttelæs er blevet opmagasineret hos ham. Vi har alle været der, hvor du er nu. Det er bare så irriterende. Med alderen og modenheden bliver man ofte bedre til bagefter at komme tilbage i sig selv igen. Du har haft en kortvarig tilsyneladende god tid, det er bare ærgerligt bagefter, det ikke var med den rigtige. Hvis man ellers ikke er halvdød og helt gået i stå, er det risiko for at opleve det, du oplever nu. Det er helt normal og almindelig, tidsbegrænset sindsyge for levende aktive mennesket åbne for eventyr. Det er ikke værd at gå ned over eller bruge megen tid på. Det er bare videre, og skulle det ske igen senere (med en anden opvartnende), at du lader dig rive med, nå ja og hvad så. Det kan ske og er ikke af større betydning, når det viser sig, ikke at være den rigtige. Du er ikke blevet forladt, du har bare en kort tid involveret dig i en, du ikke tidligere kendte, som viste sig ikke at være det værd for dig. Bare videre med dig selv og dit eget liv. Jo hurtigere du glemmer ham, jo bedre. Erfaringen er det eneste, der er værd at tage med sig. Den gode erfaring, har du stadig til gode. Den kunne han ikke give dig.
    Ingen grund til at ærgre dig over, du fortalte om dit lille evnetyr, som viste sig ikke at være så eventyrligt. Vi forstår dig, og de allerfleste har været der mange gange. Han er ikke værd at bruge mere tid på.
    Hilsen fra Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. “klassisk”, skrive-stavefejl i foregående, der ikke kan rettes, æv.
      Når jeg tænker på de gange, jeg har oplevet det. Hold op, jeg har været rablende gal. Altså ikke arrig men rablende gal/sindsyg. Og det skrækkelige var, jo mere åndsvag og umulig fyren var, jo sværere var det at komme over det. Jeg håber borderline er en bedre diagnose. Diagnosen “rablende gal” er min egen til mig selv. Heldigvis er jeg blevet ældre, og der er ikke flere interessante mænd, der feterer mig, så problemet er ikke længere forestående. :-) Mette.

      Slet
  8. Øv for pokker Henry.
    Det er helt ok at du fortalte det til os på din blog. Og s.... Ærgerligt at det var en fuser. Han er da helt til grin. Pyt pyt, du skal nok klare dig. Slik lige dine sår i en periode, og så venter der nye eventyr. Hvad med Samsø? Er det ok?

    SvarSlet
  9. Jeg siger som Miri - og sender dig et trøstende knus

    SvarSlet
  10. Det er sandt. De gode oplevelser kan ingen tage fra dig.
    Knus :)

    SvarSlet
  11. fortryd det ikke, det viser jo bare at du er et menneske som os andre

    SvarSlet
  12. Dét der er rigtig dejligt mens det varer, bliver trist og kedeligt den dag det slutter - og særligt hvis det ændrer ens forventninger til fremtiden.
    En måde at undgå nedturen på, er at sige nej til fornøjelsen ved opturen. (Ikke sjovt.) - Eller hvis man lærer at glæde sig over det man får, uden at forvente sig mere end det. (Min anbefaling).

    Selv om du fortryder at du skrev, er jeg glad for at få lov at læse med, både på op- og ned-turen.

    SvarSlet
  13. Sådan er kærlighed....og jeg tænker da at det er skide godt at åbne sig op og få den oplevelse med sig og bagefter må man så bare se det som det var...en dejligt oplevelse. Dem må du virkelig under dig selv...

    SvarSlet
  14. Hej du kære. Værst er, at man er aldrig så alene, som når kærlighed er forbi. Rigtig trist, men nu skal du da heldigvis snart se andre, dejlige græsgange på Samsø. Håber du bliver revet så meget med af flytteriet, at ham der "svigteren" bare forsvinder helt ud af dine tanker, som mel lagt i en håndflade, og pustet til i vindens retning (bestemt ikke modsat vinden!) og puufff, så er tanken om ham bare helt væk og finito.

    SvarSlet
  15. åhhhh søde skat...det er IKKE din skyld..det er den dumme nar der udnyttede dine følelser. Åh hvor er jeg ked af det på dine vegne. Forstår virkelig godt du har det af helvede til. Kan ikke sige andet end at du må slikke dine sår og være pokkers mere stærk - og så bygge livet videre derfra. Du er elsket af os alle der følger din blog og dine følelser og tanker omkring din hverdag er en ære at få lov til at følge med i. Ikke alle tør være så åbne som dig. Vær du kun mega stolt af den du er. Du er et dejligt menneske, Henriette :-) Stort varmt kram fra Helle i Odense

    SvarSlet
  16. Spekulerer lidt (ganske lidt) over denne Helle Storck, der hakker på "anonyme"
    Men er H.S. ikke lige så anonym? Man kan jo bare digte et navn, når man sender på den måde hun gør - eller ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Som læser er det meget rart at vide at den ene anonyme ikke er den samme som den anden anonyme- i princippet har du ret- men ifht forståelsen af folks kommentarer er det rart bare at der er et "alias" at forholde sig til. Selv om man har en blog kan folk jo stadig kun læse det man selv skriver om sit eget liv- hvilket jo ikke altid er den eneste sandhed. men kun forfatterens oplevelse. Som med alt her i verden. Så jeg synes det er dejligt at vide at du er Gitte E. så kan jeg næste gang se at du igen har haft lyst til at kommentere.

      Slet
    2. hej Ellen.
      Kan godt forstå det du skriver, og det var også sådan noget jeg mente med mit indlæg.
      Og du har ret; Jeg kan nemlig godt kende dig og flere andre, der har skrevet, og jeg skriver sikkert også mere på denne herlige blog, for jeg synes Henriette er noget af det sødeste der findes.
      Kram til dig Og Henriette. ;-)

      Slet
    3. Jeg er enig. Også i de sidste søde linjer.

      Skriver selv - på en måde - anonymt, men så længe der kun er ´en Hanne, ved Henriette godt hvem jeg er.

      Hilsener Hanne.

      Slet
  17. Kære Henriette
    Man skal turde at risikere at blive ked af det for at opnå lykken - hvis ikke man satser lidt, bliver livet leverpostej. Hellere lidt op og ned end ligeud.
    Det lever jeg efter - og nok gør det ondt nogengange, men jeg får altid noget med mig, og heldigvis giver det også nogle rigtig gode oplevelser.
    Kh. Johanne

    SvarSlet
  18. Ved at læse denne blog, går det op for mig, hvor forfærdelig konkret og praktisk, jeg har udviklet mig til at være. Det viste sig tydeligt, da mulig flytning kom på banen. Nu er det næsten ikke til at holde ud ikke at vide, hvor dine ting (flyttelæs) er henne, hvad med Samsø, hvordan var det, hvornår ophører nuværende lejemål, hvornår flytter du til Samsø - hvis det bliver sådan, hvordan er det at bo i et næsten tomt hus, kan du holde varmen, er lugten forsvundet etc etc. Det er ikke spørgsmål, jeg forventer svar på, bare sådan for at fortælle hvordan det er for mig at følge med her. Jo jeg har for længst glemt alt om fyren, du fortalte om, og er på vej videre. Det er næsten frustrerende for en som mig bare at være passiv læser eller tilskuer. Jeg har fame også svært ved at holde min mund .:-) Det må jeg vel se og få lært.
    Hilsen Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette!
      Mon ikke det kommer i løbet af de næste dage :-) Du må finde nogle flere blogge at følge med i også så går tiden så godt med indtil Henriette deler noget med os igen :-)

      Slet
    2. Henriettes blog er den eneste, jeg gider læse :-) Hvis der er andre, der fortæller lige så modigt og ærligt, vil jeg gerne vide det. Det har min store beundring og respekt.. Jeg tror, det var godt for samfundet, om åben ærlighed blev almindelig. Jeg tænker ikke på at fortælle om "sygdom" men om livet, som vi lever det. Sygdom og diagnoser finder jeg uinteressant. Henriette fortæller om sit liv på godt og ondt, det er interessant og ikke meget anderledes, end hvad vi andre ind i mellem også kan opleve. Selv er jeg slet ikke så modig.
      M

      Slet
    3. Mette, hvor er jeg glad for dine sidste kommentarer!
      Du har på mig virket meget bedrevidende (undskyld at jeg er så direkte) og så åbenbarer du pludselig en indsigt i dig selv, som jeg slet ikke havde gennemskuet.
      Godt gået!
      Jeg går bestemt også ind for identitet, når man kommenterer.
      Også selv om jeg bruger synonym. Jeg tror nemlig på at "Den gamle Krage" huskes bedre end "Ellen".
      Man kan i øvrigt sagtens have et navn på kommentaren uden at have blog.

      Slet
    4. Du behøver ikke undskylde, jeg kan sagtens ta det.
      Fordi, mhtl at overleve godt, med brænde der skal skaffes, efterårsfugt og ingen penge, enlig og uden hjælp, - der er jeg altså bedrevidende med stor erfaring. Jeg har ville forrtælle, at det ikke er umuligt. At Henriette ikke har haft lysten til den form for pioner-overlevelse, har jeg fuld respekt for
      Mod til at fortælle om følelser og mulige fejltrin mm, på en blog som hele landsbyen og resten af Danmark, (og "uvenner") kan følge, har jeg ikke. Måske det kommer, med inspirationen fra Henriette.
      Hilsen fra Mette, en anden gammel krage.

      Slet
  19. Kæreste smukke Henriette.

    Ja måske blev han bange - for da du gav slip og åbnede til dig inderste så han måske sin egen sårbarhed - måske det var det som fik ham til at stikke halen mellem benene.
    Det er ikke dig eller hvad du er som holder ham væk - det er hans egen følelser han slås med.

    Ja hvil dig i nogle dage. Saml energi. Og op på hesten igen. Du er et hjertevarmt og skønt menneske og ja se´fø´lig er der da også en til dig ♥

    Sender dig et kæmpe knus ♥
    Kærligst Annie

    SvarSlet
  20. Ja, Mette har fuldstændig ret.....Ingen skriver så ærligt og levende som Henriette gør. Og det at hun TØR skrive så hudløst ærligt, gør hendes blog så uundværdig...
    For hvordan skal vi andre ellers få kendskab til en sindslidende tanker, glæder, og kærlighed, sorger og bekymringer? Det er jo en fantastisk gave at få for sådan et stort menneske som Henriette. Og det ved du søde ven, du må for Guds skyld aldrig holde op med at være Henriette, du er en ganske særlig og højt elsket person for mange af, som kender dig gennem bloggen her ;.) Du har i den grad beriget meget af mit liv, for ved at læse hvordan du har det, kan jeg drage paraleller til mig selv. Og det er en Guds gave at få alle disse spejlinger som du giver.
    Tak søde ven for din dejlige blog og din fantastiske evne til at formulere dig :-)
    Stort kram fra
    Helle i Odense

    SvarSlet
  21. Jeg er en af dem, der er blevet skældt ud for at være anonym, fordi jeg ikke blogger i et google-system og derfor ikke har en sådan "profil". Imidlertid er jeg ikke spor anonym - Henriette ved så udmærket, hvem jeg er. P.S. Henriette: Hvis du kommer i akut bolignød, så er lejligheden ved siden af min faktisk ledig - du vil få en sød nabo :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ER i akut nød... Send mig en pm så kan vi da lige se på det. Gider du det? Og Ja, jeg ved bestemt hvem du er og selvom du er en hård moster, kan jeg vildt godt lide dig ;)

      Slet
  22. Hej igen Henriette - og alle I andre, der skriver.
    Og hvad ser jeg? du skriver, at du ER i akut nød!!!
    Men hvad er nu det? Kan du alligevel ikke komme til Samsø?
    Ej hvad er det dog for noget? Synes altså ikke du har fortjent mere modgang! (egentlig har ingen vel fortjent modgang).
    Tænker på dig med ønsker om at dit liv fremover flasker sig uden alt for megen opslidende modgang.
    Kramz Gitte E

    SvarSlet