Jeg har skrevet døre op og stolper ned om perioden fra august til nu, og ingen vil vel bebrejde mig at jeg føler mig en smuuule nedlagt. Der ER mange gode grunde til, at jeg kan gå rundt og føle mig mere træt end ellers, selvom selve ordet træt er gået hen og blevet en fast del af mit ordforråd. Hvilket i sig selv også er trættende HA!
Hvad der er virkelig underligt lige nu, er at jeg kan mærke fysisk forskel på måden jeg er træt på!
De sidste dages mørke er slået igennem på energikontoen.
Det er SÅ underlig en fornemmelse, men fra at være reelt udmattet og fysisk træt pga en hård tid, er jeg de sidste dage simpelthen gået hen og blevet 100 kg tungere i kroppen, og nærmest ude af stand til at vågne i hovedet. Det hjælper selvfølgelig heller ikke at jeg har haft hovedpine i nogle dage, men uanset hvad så er mine dage lige nu helt væk. Jeg har bare lyst til at sove sove sove.
Jeg bør nok alligevel på sit vis være taknemmelig, for sidste år indfandt denne tilstand sig allerede omkring sept, og det blev bare ved og ved indtil foråret i år. Jeg er ikke det mindste i tvivl om at min vidunderlige sommer og hele mit liv udendørs i mange mange timer hver dag, har betydet at jeg har holdt så længe. Måske det endda ville have varet endnu længere hvis ikke jeg havde haft de hårde måneder, men pyt så. Jeg må have fat i lyslampen nu, og fortsætte med de stærke D-vitaminer jeg går og spiser.
I sidste ende kan jeg konstatere, at når december er overstået ( ja ja jeg indrømmer.. jeg gider den bare ikke i år ), så er det endelig januar. Og et helt nyt friskt år er klar til at blive indtaget. Normalt bliver jeg altid lidt melankolsk omkring nytårstid, men ikke i år. Jeg GLÆDER mig til janaur. Vil ha friske tulipaner i mit lille dukkehus. Jeg vil synke ned i den sofa som forhåbentlig snart ankommer, og så vil jeg bare læse og bladre i alle de skønne havemagasiner jeg fik af Esther i juli. Jeg vil gnave mig igennem havebøger, og samtidigt vil jeg gribe hæklenålen med min til den tid opererede hånd, og kaste mig over kulørte projekter igen. Når januar rammer vil jeg glæde mig over, at der KUN er tre mdr til at alt begynder at se lysere ud igen, og måske endda kun to til at jeg kan sætte de første små frø i potter. Bare fordi jeg kan..
December du er normalt en hyggelig måned, men i år må du bare gerne ta dig selv i nakken og smutte. NÅ!
.. og PS: Pia, det er ikke for at drille, og jeg håber da helt bestemt at du går fri, men for min egen skyld vil jeg virkelig gerne have sne nu, for det gør mit liv og mit sind så meget lysere, og vinteren nemmere at komme igennem
Jeg kender jo godt den der tunge trætte følelse her i vintermånederne.
SvarSletIkke mærkelig du er træt..du kan jo bare gå dine indlæg igennem for at se alt det der har sket for dig det sidste år.
Det kræver sin kvinde alt det så jeg synes at du er både stærk og sej..:-)
Bare det at du har julepyntet både indenfor og udenfor i dukkehuset er en stor sejr.
Forrige Januar havde du ikke en have som venter der ude..det har du nu....:-)
Brug lyslampen så meget du kan og snart går vi mod lysere tider igen.
Vi 3 (yngste datter og svigersøn) sidder også hver jul og nytårsaften alene...men hygger os med vores dyr.
Dyrene (5 hunde og 1 kat) er jo grunden til at vi bliver hjemme i stedet for at være sammen med resten af familien.
Dem kan vi jo se resten af året..;-)
Ja jeg er jo heldig at jeg kan dele hus med datter og svigersøn det ved jeg godt..:-)
Glæder mig til at se den nye sofa...håber at den snart kommer hjem til dig..:-)
Knus fra Lisbeth
Jeg tror lige jeg må ringe og høre lidt om den sofa igen, for jeg begynder at være lidt utålmodig.. Lyslampen er klar ved siden af mig og ja.. haven trækker hver dag, og jeg sidder jo også derude så snart jeg kan :)
SletKnus
Med al respekt, så er jeg glad for det ikke er op til hver enkle menneske at styre tiden og årets gang :) Jeg elsker nemlig December !
SvarSletMen søde du, jeg forstår dig nu godt. Kan du ikke snyde lidt og købe tulipaner i morgen :)
Hihi, Det ER dejligt med skiftende årstider og jeg forstår dig godt. Jeg har kigget efter tulipaner, men synes ikke rigtig de er fremme endnu, i hvertfald ikke i Rødby..
SletHvis du har overskud til det, så bør du begyde at gå en tur omkring middagstid hver dag. Du vil erfare, at regelmæssig motion (læs: rask gang) faktisk giver energi, modsat inaktivitet. Det kan være svært at komme igang; men du kan evt. downloade en app. som kan hjælpe dig. Det kunne være en der guider dig gennem en Breathwalk, eller bare en ganske alm. motionsapp som f. eks runkeeper som foruden at coache undervejs også tillader at man hører musik undervejs.
SvarSletOk årstiden er måske ikke den bedste at starte på; men der er intet vundet ved at vente. Tværtimod. God tur
Årstiden er faktisk ikke helt dum, for så længe det ikke blæser Pelikan eller styrter ned med regn, så er vejret jo ok til gåture. Og du har ret.. det er super godt at komme ud hver dag og jeg ved det godt, det er en af de ting jeg har kæmpet med i årevis.
SletTak for input :-))
De gange, jeg har flyttet helt alene bortset fra flyttemænd til de aller-aller tungeste, er jeg hver gang gået ud som et lys bagefter. Feber og sovet så godt som uafbrudt i fire døgn. Den første gang blev min mand så forskrækket (han var på den anden side af kloden, da der skulle flyttes!), at han sendte bud efter lægen. Denne forsikrede ham imidlertid om, at det ikke var helt usædvanligt, når man havde anstrengt sig over evne
SvarSletOg Else har ret Når du har sovet ud, bør du tvinge dig til at gå en (lille) tur hver dag. Men det behøver man altså ikke at gøre til et projekt med downloading og breathwalk og, hvad ved jeg.
Det rækker alt at sætte den ene fod foran den anden i det (langsomme) tempo, man orker. Og ærligt talt tror jeg, at man har mere glæde af fuglesang og vindens susen end musik sprøjtet direkte ind i øregangen.
God bedring og
Happy Knitting
Jytte
www.danishknitdesign.com
P.S. Nu skal jeg se svensk tv med store kjoler og glitrende juveler ved Nobel gallaen
Jeg må sætte et mål om daglige gåture.. det lover jeg. Og var det flot? Jeg kan nemlig ikke se svensk tv.. :)
SletJeg minder dig om, at det var din plan at sove, når du var flyttet. Så sov dog og lad være med at være så negativ. Der er ingen, der forventer eller kræver noget af dig. Du er ikke ramt af kæmpe forventninger fra familie og venner om julemiddage, frokoster, gløgg og æbleskiver og indkøb af en uendelig række af gaver i tilstoppede butikker. Du kan sove, strikke, se tv, gå tur eller lade være - det er op til dig. Og du bestemmer selv, om du vil betragte det som et privelegie eller om du synes, det er synd for dig. Tag dog at sætte pris på nu og her og det du har i stedet for at altid at ønske noget andet.
SvarSletNå, der fik du sat mig på plads hva..! Det lyder som om jeg har generet en juleglad arbejdstager, som går rundt og gerne ville have al den tid jeg har. Jeg gider bare ikke forsvare mig mere, for jeg har griflet rigeligt med ord om, hvordan jeg kæmper for at være i nuet og med mere optimisme. Jeg synes faktisk jeg gør det så meget bedre end for bare nogle år siden, så nej.. jeg undskylder ikke. I år gider jeg ikke december. Og JA jeg bestemmer selv, men det er ikke det samme som, at det dermed er let og fjong at sige godnat og lade alt sejle. Alt andet lige fungerer jeg bedre når der er bare lidt ryddeligt omkring mig. I øvrigt.... Jeg SÆTTER sgu da pris på mit, men jeg vil ha lov at ærgre mig over tabet af noget jeg haft så meget glæde af. Faktisk.. hvis mine skriverier fremstår som om jeg synes det ser synd for mig, så må du vist til at læse med andre briller, ELLER.. endnu bedre. SMUT videre. Jeg irriterer dig tydeligvis og det provokerer dig åbenbart at jeg er som jeg er. I dag er mit humør sådan at din kommentar får mig til at ville være knapt så mild som jeg plejer når jeg takker for input herinde. Find dig et andet sted at følge med, et sted hvor det ikke er så svært for dig at forstå. Det er IKKE for sjov at jeg går hjemme, men det burde faktisk ikke være nødvendigt at minde dig om. Jeg sætter pris på MANGE ting hver dag, og det har de fleste læsere her vist også helt styr på.
SletHenriette, jeg tillader mig blot at pointere overfor dig, at du har et valg og at det er dig selv, der bestemmer hvilke forventninger, du vil ligge under for. Livet er ikke sort/hvidt, så man enten er perfekt eller lader det hele sejle og jeg ved godt, at du kæmper med dig selv og har det svært med den gyldne middelvej. Der er dramaer nok i dit liv, hvad enten det gælder skimmelsvamp, flytning, økonomi, dating eller håndoperation. Under overfladen ligger nok større og vigtigere emner f.eks forholdet til dine børn, der nu er store, men som stadig har brug for en ansvarsfuld mor.
SletDe læsere, du foretrækker er selvfølgelig dem, der roser og opmuntrer dig og det er du i din ret til. Det er bare ikke altid nok til at skabe refleksion og udvikling, men du bliver jo tydeligt aggressiv, når du bliver udfordret.
Engang beundrede jeg dit mod til at stå frem og dokumentere dit liv med Borderline. Nu har jeg mest ondt af dig fordi du ikke handler på dine dyrt købte erfaringer og blot fortsætter i samme spor f. eks med at stifte gæld.
Før jeg nu smutter, som du beder mig om, vil jeg ønske dig held og lykke frem over.
Og nej, jeg er ikke på arbejdsmarkedet og jeg misunder dig ikke:-)
Sådan, Henriette! Godt talt...
SletSådan, Henriette! Godt talt
SletDu har så evig ret anonyme. Hvis bare Henriette ville opdage, at kommentarer som din ikke er et angreb (hvilket JEG på ingen måde opfatter den som og derfor virkelig undres over, at Henriette reagerer som hun gør) men faktisk et opråb og et forsøg på at få hende til at reflektere og udvikle sig i stedet for at blive ved at handle i de gamle mønstre - selvom man har en sygdom kan man faktisk arbejde med den i stedet for at gemme sig bag den som nogen gør pr. refleks - det bliver livet SÅ meget mere positivt af. Henriette du kunne måske prøve at leve mere i nuet og forsøge at lade være med at fokusere på alt det der var og det du ikke har og kan. Det vil lette dig...blot et råd og bestemt ikke et angreb. Og blot før alle teorierne begynder - vi er faktisk to forskellige anonyme her :-) - og der er med garanti flere af os...
SletJa sov, spis og strik :) og så en lille tur ud og gå hver dag.
SvarSletJeg glæder mig som du også til Januar og de lysere tider der kommer derefter, af andre grunde end dig men forventningen er ikke mindre.
Hej Hanne, Det er dejligt med hygge og stearinlys, men det rækker bare ikke helt, så jaaa inden længe vender dagene igen, og DET er noget at se frem imod :-))
Sletja sov, spis og strik og så en lille gå tur hver dag. Jeg glæder mig som du også til januar og de lysere tider, det kan faktisk kun gå for langsomt
SvarSletMilde himmel! Hvis den anonyme nu gad sætte sig bare en lillebitte smule ind i, hvad borderline faktisk er - ville det gå op for vedkommende, at noget af det allermest karakteristiske ved lidelsen netop er den manglende evne (ikke vilje) til at se gråtonerne - tingene bliver sort/hvide.
SvarSletOg nej, en borderliner lærer ikke meget af sine erfaringer (fejltagelser) - for der er jo netop ikke bare tale om nogle lidt uhensigtsmæssige mønstre, der relativt let kan ændres på, men - ta-daaa! - en regulær personlighedsforstyrrelse ...
Hvor er det bare kujon agtigt at vaere anonym og ikke toer staa ved det man siger.
SvarSletForhaabentligt er de anonyme smuttet et andet sted hen.
Hvad gør dig mindre anonym end vi andre?
SletBegynder I nu at føre jeres egen krig igen?
SvarSletKære anonyme, det kritisable ved ikke at give sig til kende er netop, at I ikke kan finde hinanden og dermed kævles i egne fora. Helt uden konsekvenser for jer selv trænger I gang på gang ind på Henriettes blog - oven i købet efter at hun selv tydeligt har tilkendegivet, at hun ikke bryder sig om, når bloggen 'lever sit eget liv'. Det er uskønt for at sige det med et yndet politisk udtryk.
Jytte
www.danishknitdesign.com
Hvis det er et problem, så kan du sætte et "Mette" på mine to beskeder Jytte. 13.41 og 11.07 er mine. Jeg vil jo bare mene, at det vil gøre forvirringen komplet, eftersom vi vist er 4-5 Metter herinde...
SvarSletTil Jer der forarges og misforstår er det Henriette der nu godkender, hvad der kommer på bloggen. Til Jytte: man kan godt udvikle sig og lære af sine fejl selv om man har borderline. Det kræver dog at man selv ønsker det og er bevidst om at det er ens eget ansvar og valg. Det kan desværre være nemmere at forblive i sygdoms- og offerrollen, især hvis man høster ros, anerkendelse og medlidenhed. Det er et spil mellem mennesker, vi selv bestemmer om vi vil spille med på. Hvis Henriette vil have et bedre liv er der professionelle, der kan hjælpe hende og det ved hun godt.
SvarSletHva' sku' det hjælpe, at I hedder Mette og Gitte og Lis og forskellige fantasinavne?. De, som føler trang til at 'mundhugges' uden om Henriette, kan jo ikke finde jer hjemme hos jer selv, hvor flere af jeres 'diskussioner' hører hjemme.
SvarSletKom ud busken eller slip tangenterne
Jytte
www.danishknitdesign